Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt
1889646_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2196
Doknr.
565572
Dato
04-05-2018
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har d. 12. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 124 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV).
Spørgsmål nr. 124:
”Hvad er begrundelsen for, at den forælder, der ikke har forældremyndigheden,
er pålagt at give uddannelsesbidrag til barnet efter dennes attende år, og
hvorfor udbetales uddannelsesbidraget ikke til det myndige barn, men derimod
til den anden forælder, der måtte have forældremyndigheden, eftersom
det er barnet, der er skattepligtig
af ydelsen?”
Svar:
Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er et barns forældre hver for sig forpligtet til at
forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til foræl-
drenes livsvilkår og barnets bedste. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten
over for barnet, kan Statsforvaltningen pålægge den pågældende forælder at betale
bidrag til barnets forsørgelse.
Bidragspligten ophører som udgangspunkt, når barnet fylder 18 år eller indgår ægte-
skab. En forælder kan dog pålægges at betale uddannelsesbidrag, hvis et barn mel-
lem 18 og 24 år modtager undervisning eller er under uddannelse, og den anden for-
ælder fortsat har forsørgelsesudgifter til barnet. Dette følger bl.a. af børnebidragslo-
vens § 14.
Der kan kun fastsættes uddannelsesbidrag, hvis den anden forælder ikke deltager i
forsørgelsen af barnet i fornødent omfang. Bidraget fastsættes desuden under hensyn
til bidragsbetalerens indkomstforhold. Der udsendes hvert år vejledende retningslinjer
for, hvor høj en indkomst en bidragsbetaler normalt skal have for at skulle betale ud-
dannelsesbidrag. Barnets eventuelle indtægter kan også have betydning ved fastsæt-
telse af uddannelsesbidrag.
Hvis bidragsbetaleren har bidraget til omkostningerne ved barnets uddannelse efter
det fyldte 18. år gennem en børne- eller uddannelsesopsparing, fastsættes der ikke
uddannelsesbidrag i den periode, hvor det beløb, der kommer til udbetaling, dækker
det uddannelsesbidrag, som bidragsbetaleren kunne være pålagt.
Bidrag, herunder uddannelsesbidrag, tilkommer efter § 18 barnet, men retten til at
kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved
barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens
ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 124: MFU spm. om, hvorfor uddannelsesbidraget ikke udbetales til det myndige barn, men derimod til den anden forælder, der måtte have forældremyndigheden, til børne- og socialministeren
Et barn kan således ikke selv søge om bidrag og bliver heller ikke inddraget i behand-
lingen af sagen. Dette gælder også, selvom barnet har egen bolig. Baggrunden for
dette er, at forsørgelsen af et barn er forældrenes fælles ansvar.
For så vidt angår spørgsmålet om beskatningen, har Børne- og Socialministeriet ind-
hentet bidrag fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
”Skatteministeren har kommenteret beskatningen af uddannelsesbidrag i besvarelsen
af spm. 194 fra Skatteudvalget (2017-2018), hvortil der henvises. Af svaret fremgår
bl.a.: ”For så vidt angår beskatningen, så sker den efter de almindelige skatteretlige
principper. Da uddannelsesbidraget tilkommer det voksne barn, er det skattepligtigt af
denne indkomst. At bidraget efter reglerne i lov om børns forsørgelse udbetales til en
anden, ændrer ikke herpå.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1: SAU alm. del
svar på spm. 194
2