Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
18. april 2018
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 116
(Alm. del) af 23. marts 2018
Spørgsmål
Ministeren bedes lave en beregningsteknisk fremskrivning af udbuddet af samt
den offentlige sektors efterspørgsel efter personer med hhv. en erhvervsuddannel-
se, en kort videregående uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse og
en lang
videregående uddannelse, ”Økonomisk analyse: Uddannelse og arbejds-
marked”, figur 7, Finansministeriet, januar 2016. Fremskrivningen bedes udarbej-
det i tabelform for hvert år frem mod 2050.
Svar
Befolkningens uddannelsesniveau er vokset gradvist gennem de seneste årtier, og
offentlige erhverv har hidtil aftaget en forholdsvis stor del af det stigende antal
personer med videregående uddannelse. I et beregningsteknisk fremskrivnings-
scenarium af den offentlige beskæftigelse stiger antallet af personer i offentlige
erhverv med videregående uddannelse fortsat i de kommende år. I fremskriv-
ningsscenariet er stigningstakten dog aftagende.
I det følgende vises fremskrivninger af udbuddet af personer med erhvervs- og
videregående uddannelse samt en mekanisk fremskrivning af uddannelsessam-
mensætningen i den offentlige beskæftigelse. Fremskrivningen illustrerer, hvordan
beskæftigelsen af personer med en videregående uddannelse i de offentlige er-
hverv vil udvikle sig i et scenarium, hvor bl.a. de seneste års tendens til stigende
uddannelsesniveau i de offentlige brancher gradvist aftager i styrke fremadrettet.
Der er således ikke tale om en prognose, blandt andet fordi uddannelsessammen-
sætningen af den offentlige beskæftigelse kan blive påvirket af andre faktorer end
de, der tages højde for i de tekniske fremskrivninger her.
De mekaniske fremskrivninger af udbud og offentlig beskæftigelse opdelt på ud-
dannelsesgrupper fremgår af tabel 1.
Udbudsfremskrivningen viser et faldende udbud af erhvervsuddannede, mens den
mekaniske fremskrivning af den offentlige beskæftigelse viser et mindre fald i an-
tallet af personer med erhvervsuddannelse frem til 2025 efterfulgt af en stigning
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk