Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 111 (Alm. del):
I brev af 15. marts 2018 har udvalget efter ønske fra Mette Reissmann
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 111:
”Hvilke
initiativer er eller tænkes igangsat for at løse problemerne med at
skaffe tilstrækkeligt med matematiklærere, som opfylder undervisnings-
ministeriets faglige mindstekrav?”
Svar:
Kandidater, der uddannes i matematik rettet mod gymnasial undervis-
ning, opfylder som udgangspunkt de faglige mindstekrav for faget, mens
personer med en anden uddannelsesmæssig baggrund, fx ingeniører eller
lignende, som regel vil skulle gennemgå faglig supplering for at opnå fuld
faglig kompetence i matematik. Det kan i den sammenhæng oplyses, at
en række universiteter har indgået et samarbejde med henblik på at ud-
byde en master i matematik. Uddannelsen er tilrettelagt således, at perso-
ner med anden uddannelsesmæssig baggrund som fx ingeniører kan opnå
faglig kompetence til at undervise i matematik i gymnasiet. Der forventes
et årligt optag på 20-25 studerende i perioden 2018-2020.
Derudover indgår det i aftalen om gymnasiereformen, at der afsættes en
særlig pulje på samlet 400 mio. kr. i 2017-2024 til kompetenceløft af læ-
rere og ledere. Puljen til efteruddannelse er et led i den samlede imple-
menteringsindsats af reformen og vil bl.a. kunne benyttes til understøt-
telse af, at flere lærere opnår faglig kompetence i matematik.
11. april 2018
Sagsnr.:18/03732
Med venlig hilsen
Merete Riisager