UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om redegørelse for lægedækningen i Danmark, herunder hvor der på nuværende tidspunkt er lægemangel, og hvordan udviklingen forventes over tid, til sundhedsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del
Offentligt

LÆGEDÆKNING I HELE DAN-

MARK

STATUS PÅ LÆGEDÆKNINGSUDVAL-

GETS FORSLAG OG POLITISK AF-

TALE OM BEDRE LÆGEDÆKNING

Januar 2018

UFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om redegørelse for lægedækningen i Danmark, herunder hvor der på nuværende tidspunkt er lægemangel, og hvordan udviklingen forventes over tid, til sundhedsministeren

Indhold

Lægedækning i Hele Danmark ........................................................................................................................... 1

Kapitel 1: Indledning ........................................................................................................................................... 3

Kapitel 2: Sammenfatning .................................................................................................................................. 5

2.1 Rekruttering af speciallæger til yderområder og socialt belastede områder ................................................. 6

2.2 Rekruttering af alment praktiserende læger.................................................................................................. 7

2.3 Anvendelse af de lægelige ressourcer – sygehuse og speciallæger ............................................................ 8

2.4 Rekruttering af læger inden for udvalgte sygehusspecialer .......................................................................... 8

2.5 Øvrige initiativer ............................................................................................................................................ 9

Kapitel 3: Status på implementering af initiativer .............................................................................................. 11

3.1 Lægedækningsudvalgets forslag ................................................................................................................ 11

3.2 Den politiske aftale om bedre lægedækning............................................................................................... 33

3.3 Sammenfatning af status for implementering af Lægedækningsudvalgets forslag og politisk aftale om

bedre lægedækning.......................................................................................................................................... 36

Kapitel 4: Særlige fokusområder ...................................................................................................................... 37

4.1 Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri ................................................................................................... 37

4.2 Neurologi .................................................................................................................................................... 41

4.3 Øvrige specialer med særligt fokus ............................................................................................................ 43

4.4 Opsamling på indsatser inden for særlige fokusområder ........................................................................... 44

Bilag 1 – Kommissorium for Lægedækningsudvalget....................................................................................... 45

Bilag 2 – Medlemmer af udvalg ved tidspunktet for afrapportering ................................................................... 47

Bilag 3 – Oversigt over Lægedækningsudvalgets forslag og ansvarligt myndighedsniveau ............................. 48

Bilag 4 – Speciallæger i psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og neurologi ................................................... 52

>2<

Kapitel 1: Indledning

Det danske sundhedsvæsen skal sørge for, at alle patienter har let og lige adgang til

behandling af høj kvalitet. Det gælder, uanset hvad man fejler, og uanset hvor man

bor. Derfor er det også væsentligt, at der er en tilstrækkelig god lægelækning i hele

landet.

I Danmark er der flere læger end nogensinde før, og i forhold til befolkningstallet er an-

tallet af læger på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det forven-

tes endvidere, at Danmark frem mod 2040 vil opleve en stigning i antallet af speciallæ-

ger. Dog er der aktuelt udfordringer med at rekruttere læger i nogle dele af Danmark

og til nogle specialer. Især almen praksis og sygehuse, der ligger langt fra universi-

tetsbyerne, oplever lægedækningsudfordringer. Der er således en geografisk, social

og specialemæssig fordelingsudfordring, som kan gøre det vanskeligt i nogle områder

af landet at sikre en tilstrækkelig lægedækning.

På denne baggrund nedsatte den daværende regering i januar 2016 et Udvalg om

Lægedækning i Hele Landet (”Lægedækningsudvalget”). Udvalget bestod af repræ-

sentanter fra Lægeforeningen, Danske Regioner, KL, Finansministeriet, Sundhedssty-

relsen og Sundheds- og Ældreministeriet (jf. bilag 1 og 2). I januar 2017 offentliggjorde

udvalget rapporten ”Lægedækning i hele Danmark”, hvor 18 forslag til, hvordan der

kan skabes en bedre lægedækning i hele Danmark, blev fremlagt (jf. bilag 3).

Som opfølgning på Lægedækningsudvalgets rapport indgik regeringen og alle Folke-

tingets partier den 9. februar 2017 en politisk aftale om bedre lægedækning. Aftalepar-

tierne har aftalt, at hovedparten af Lægedækningsudvalgets anbefalinger skal imple-

menteres. Derudover blev aftalepartierne enige om yderligere tiltag til at imødekomme

udfordringer med lægedækning i Danmark. Med den politiske aftale blev det besluttet,

at der skal gøres status for parternes implementering af forslagene omkring årsskiftet

2017/2018.

Den foreliggende status er en opfølgning på den politiske aftale om bedre lægedæk-

ning, som følger op på såvel aftalens initiativer som forslag fra Lægedækningsudval-

get. Denne status er udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af bi-

drag fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, regionerne, Danske Regioner,

kommunerne via KL og Lægeforeningen og er opbygget således:



Kapitel 2 sammenfatter konklusioner om initiativernes implementeringsstatus.

Der gøres her status på rekruttering af speciallæger til yderområder og socialt

belastede områder, rekruttering af alment praktiserende læger, anvendelse af

>3<

de lægelige ressourcer og rekruttering af læger inden for specialer, som i sær-

lig grad oplever lægedækningsudfordringer, samt øvrige relevante initiativer.



Kapitel 3 gør status på hvert af de 18 forslag fra Lægedækningsudvalget og på

de særskilte initiativer, der blev taget med den politiske aftale om bedre læge-

dækning.

Kapitel 4 sætter særligt fokus på specialer, der har oplevet større rekrutterings-

vanskeligheder, og hvor der kan være behov for en særlig indsats. Dette fokus

retter sig specielt mod det psykiatriske og det neurologiske område.



De initiativer, der skal bidrage til at sikre en bedre lægedækning i hele landet, kan ikke

løses ét sted. Det er et fælles ansvar at styrke lægedækningen, som vi skal løfte i sta-

ten, regionerne, kommunerne og i de lægelige organisationer.

Status viser, at de relevante parter aktivt arbejder med implementeringen af initiati-

verne fra Lægedækningsudvalget og den politiske aftale om bedre lægedækning. En

række initiativer er allerede implementeret. Eksempelvis er optaget af medicinstude-

rende på Aalborg Universitet øget med 50 pladser, der er vedtaget et lovforslag, som

giver regionerne mulighed for at drive regionsklinikker i en seksårig periode mod tidli-

gere fire år, og der er indgået en overenskomstaftale mellem PLO (Praktiserende Læ-

gers Organisation) og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). De fleste øvrige

initiativer er enten påbegyndt eller delvist implementeret ultimo 2017. Der er dog gene-

relt regionale og lokale variationer i implementeringen af forslagene, og der pågår flere

steder et arbejde for igangsættelse eller videre implementering af forslagene.

Vurderingen af et initiativs implementeringsstatus er illustreret med et ”implemente-

ringsbarometer”, der har til formål at give et overordnet overblik over forslagenes im-

plementeringsgrad som supplement til den øvrige gennemgang. Med implementering

forstås her, at relevante initiativer er iværksat, mens den fulde effekt af implementerin-

gen endnu ikke nødvendigvis er kommet til udtryk. Markøren går fra 1 (”rød”), som in-

dikerer, at implementeringen af initiativet ikke er igangsat, til 5 (”grøn”), der er udtryk

for, at initiativet er eller i overvejende grad er implementeret pr. 1. januar 2018. Vurde-

ringerne er foretaget på baggrund af parternes bidrag og en konkret vurdering af den

beskrevne implementering. Da der indgår flere delforslag i en række initiativer, og der

er regionale forskelle i initiativernes implementering, skal implementeringsbarometeret

ses som udtryk for en samlet vurdering af implementeringen af et givent initiativ.

Den udarbejdede status giver således et indblik i, hvor langt parterne er med imple-

mentering af initiativer, der skal bidrage til at sikre en god lægedækning. Ansvaret for

konkret implementering eller igangsættelse af implementering af initiativerne hviler på

de relevante parter. Parterne opfordres til at fortsætte arbejdet med implementeringen

af initiativerne med henblik på at skabe en bedre lægedækning i hele Danmark.

Sundheds- og Ældreministeriet vil gøre status på den videre implementering ultimo

2019.

>4<

Kapitel 2: Sammenfatning

I det følgende sammenfattes status for implementering af Lægedækningsudvalgets for-

slag og initiativerne fra den politiske aftale om bedre lægedækning af 9. februar 2017.

Formålet med kapitlet er at skabe overblik over den generelle implementeringsstatus. Sta-

tus for implementering af de enkelte initiativer fremgår i Kapitel 3.

Lægedækningsudvalget konkluderede, at der overordnet ikke er et generelt, landsdæk-

kende lægedækningsproblem. Antallet af læger og speciallæger har i de seneste år været

stigende (jf. tabel 1 og 2), og antallet af læger i forhold til befolkningstallet er på niveau

med andre lande, som vi normalt sammenligner os med – og over OECD-gennemsnittet.

Tabel 1

Udviklingen i antal speciallæger opdelt på regioner

Antal speciallæger

2008

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Alle Regioner

1.208

2.857

2.709

5.027

1.694

13.495

1.343

3.295

3.187

5.725

1.921

15.471

11,2

15,3

17,6

13,9

13,4

14,6

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

2,08

2,29

2,26

3,03

2,30

2,55

2,63

3,20

10,6

11,4

16,4

5,6

2015

Udvikling fra

2008-2015 (pct.)

Tabel 2

Udvikling i antal speciallæger per 1000 indbyggere opdelt på

regioner

Antal speciallæger per 1.000 indbyggere

Udvikling fra 2008-

2008

2015

2015 (pct.)

Gennemsnit

2.699

3.094

14,6

Anm.: Bevægelsesregisteret opgøres med status 31. dec., be-

skæftigelsesoplysningerne er fra november, indbyggertal er fra

4. kvartal det pågældende år. Antal er antal personer, dvs. der

kan både være tale om deltids- og fuldtidsbeskæftigede. Re-

gion er efter arbejdsstedsregion.

Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsdatastyrelsen og

Danmarks Statistik) og Statistikbanken, FOLK1A (Danmarks

Statistik)

Sjælland

2,06

2,33

13,1

Anm.: Bevægelsesregisteret opgøres med status 31. dec., be-

skæftigelsesoplysningerne er fra november, indbyggertal er fra 4.

kvartal det pågældende år. Antal er antal personer, dvs. der kan

både være tale om deltids- og fuldtidsbeskæftigede. Region er ef-

ter arbejdsstedsregion.

Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsdatastyrelsen og

Danmarks Statistik) og Statistikbanken, FOLK1A (Danmarks Stati-

stik)

Prognoser peger endvidere på, at der vil ske en relativt stor stigning i antallet af speciallæ-

ger frem mod 2040. Hvor der i 2015 var lige under 15.000 speciallæger, forventes der i

2040 at være lidt mere end 22.000 speciallæger. Antallet af speciallæger pr. 1.000 ind-

bygger vil ligeledes stige med 35 pct. Samtidig er der også ifølge Lægeprognosen 2015-

2040 en tendens til, at der optages færre udenlandske studerende på medicinuddannel-

sen på de danske universiteter.

>5<

Det peger på, at der fremadrettet alt andet lige vil blive bedre mulighed for at rekruttere

speciallæger. Lægedækningsudvalget konstaterede imidlertid, at der er en geografisk, so-

cial og specialemæssig fordelingsudfordring, som kan gøre det vanskeligt at sikre tilstræk-

kelig lægedækning i nogle områder af landet.

2.1 Rekruttering af speciallæger til yderområder og socialt belastede områder

Lægedækningsudvalget pegede på fordelingsudfordringer relateret til bl.a. yderområder

og belastede byområder. På den baggrund sigter en større del af udvalgets forslag på at

styrke den geografiske lægedækning.

Som følge af bl.a. Lægedækningsudvalgets rapport er der igangsat en række initiativer i

bl.a. staten, regioner, kommuner og lægelige organisationer, der har til formål at forbedre

netop den geografiske fordeling af læger. Et udsnit at disse initiativer er vist i figur 1 og er

beskrevet nærmere i Kapitel 3:

Figur 1: Initiativer med henblik på at sikre bedre geografisk lægedækning opdelt på regioner

Region Nordjylland

Lægedækning – geografisk spredning

•

Medicinuddannelsen på Aalborg

Universitet øget med 50 pladser

(staten) (f1)

•

Flere klinikophold i

lægedækningstruede områder (f1)

•

Ny KBU-fordelingsmetode, der bedre

tilgodser lægedækningstruede

områder (f2)

•

Ansøgning om sammenhængende

videreuddannelsesforløb påtænkes (f2)

•

Ansøgning om dispensation fra

seksårsfristen påtænkes (f3)

Region Midtjylland

•

Øget decentral placering af KBU- og

introduktionsstillinger (f2)

•

Ansøgning om sammenhængende

videreuddannelsesforløb påtænkes (f2)

•

Regionalt Lægedæknings- og

Rekrutteringsudvalg skal behandle

konkrete initiativer mhp. igangsættelse

i foråret 2018 (f4)

•

International annoncering efter

speciallæger (f4)

Region Syddanmark

•

Begrænse lægestuderendes vandring fra

Vestdanmark til Østdanmark under

medicinuddannelse (tilgodeser særligt

Syddansk Universitet) (staten) (f1)

•

Fokus på at flytte uddannelsestid til

regionale sygehuse (f2)

•

Ansøgning om sammenhængende

videreuddannelsesforløb påtænkes (f2)

•

Arbejdsgruppe med deltagelse fra

regionen, kommuner, universitet og

Lægeforeningen skal give input til

regionens styrkelse af lægedækning (f4)

Hele landet

•

Læger, der ikke efter udløb af

seksårsfristen har fået

hoveduddannelsesstilling, kan søge

hoveuddannelsesforløb, der ikke er

blevet besat ved den ordinære

ansøgningsrunde. Dette tilgodeser

særligt lægedækningstruede områder

og specialer med

rekrutteringsudfordringer (f3)

•

Regionerne har aftalt stop for

ansættelse af speciallæger ved

universitetshospitaler i København,

Odense og Aarhus (f16)

Region Hovedstaden

•

Rapport om rekruttering og

fastholdelse i lægedækningstruede

områder (f4):

•

Hurtigagerende samarbejds-

forum for rekruttering og

fastholdelse er etableret

•

Styrke regionale

rekrutteringsfunktion vedr.

almen praksis

•

Kommunal understøttelse af den

lokale lægedækning

•

Tilskud til etablering af

uddannelsespladser

Region Sjælland

•

Kortlægning af klinikophold og

vurdering af lokal kapacitet (f1)

•

Flere hoveduddannelsesforløbs sidste

del placeres decentralt (f2)

•

Ansøgning om sammenhængende

uddannelsesforløb påtænkes (f2)

•

En række andre tiltag for at rekruttere

læger fra hovedstadsområdet er

igangsat (f4, f17, f18)

Anm.: (f) henviser til de initiativer i Kapitel 3, hvor ovennævnte eksempler er nærmere beskrevet.

Nogle initiativer er allerede realiseret og kan således anses for implementeret. Det gælder

forslaget om at øge optagetallet ved medicinstudiet i Aalborg og forslaget om justering af

femårsfristen, som regeringen har besluttet at ændre til en seksårsfrist. Andre initiativer er

under udvikling eller løbende implementering under hensyn til regionale og lokale forhold.

>6<

Det gælder eksempelvis øget decentral placering af videreuddannelsesforløb og det lø-

bende samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om rekrutte-

rings- og fastholdelsesinitiativer. Her er nogle tiltag afviklet, eksempelvis udarbejdelse af

informationsmateriale, international annoncering og deltagelse i karrieredage, mens im-

plementeringen af andre tiltag pågår, bl.a. analyse og planlægning af kommende indsat-

ser. Ikke alle forslags implementering er påbegyndt i alle regioner.

Samlet set er forslag vedr. generel geografisk fordeling af læger således delvist imple-

menteret, om end der er nogen variation i graden af implementering af de enkelte forslag

og på tværs af landet. På baggrund af parternes bidrag er det vurderingen, at der generelt

pågår et arbejde for yderligere implementering af forslagene.

2.2 Rekruttering af alment praktiserende læger

Det er en forudsætning for et stærkt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen, at der

er tilstrækkeligt med praktiserende læger i hele landet.

På baggrund af den politiske aftale om bedre lægedækning er der bl.a. vedtaget lov-

forslag, der skal være med til at sikre bedre lægedækning rundt om i landet. Det gælder

forslaget om at forlænge regionernes mulighed for at drive almen medicinske klinikker fra

fire år til en seksårig periode samt forslaget om at skabe forenklet adgang til at erhverve

ydernumre mellem alment praktiserende læger, således at praktiserende læger kan købe

ydernumre fra andre praktiserende læger uden om regionen. Begge forslag træder i kraft

1. januar 2018. Staten har således fulgt op på flere af initiativer, som vedrører almen prak-

sis.

Med den nyligt indgåede overenskomstaftale for 2018-2021 mellem PLO og RLTN er par-

terne desuden enige om en række initiativer, der dels skal sikre bedre lægedækning, dels

sikre rekruttering af alment praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Blandt

initiativerne i overenskomstaftalen er f.eks. en differentiering af basishonoraret, som skal

tage højde for både patienttyngden og den geografiske beliggenhed, udbredelse af faglige

organisatoriske fællesskaber (klynger), der skal fremme og understøtte kvalitetsudvikling

og -data, bedre brug af digitale løsninger i patientbehandling og samarbejde med det øv-

rige sundhedsvæsen samt fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal, der skal øge pa-

tientkapaciteten og øge antallet af åbne praksis.

Derudover er antallet af hoveuddannelsesforløb i medicin øget med 18 pladser i den kom-

mende dimensioneringsplan fra 2018-2020, som Sundhedsstyrelsen udmeldte i marts

2017.

Der er således igangsat en lang række initiativer, der skal sikre bedre lægedækning. For-

slagene fra den politiske aftale om bedre lægedækning træder i kraft 1. januar 2018,

mens overenskomstaftalens initiativer implementeres løbende i overenskomstperioden fra

2018-2021.

>7<

2.3 Anvendelse af de lægelige ressourcer – sygehuse og speciallæger

Antallet af læger ansat på sygehuse varierer på tværs af regionerne, ligesom også ni-

veauet af vakante hoveduddannelsesforløb varierer mellem videreuddannelsesregio-

nerne.

Lægedækningsudvalget vurderede, at lægedækningsproblemer på sygehuse og i special-

lægepraksis overvejende vedrører lokale rekrutteringsudfordringer på nogle af de syg-

huse, som er mere decentralt placeret ift. universitetsbyerne, og at der derudover er et ge-

nerelt problem inden for det psykiatriske område. De regionale forskelle i læger pr. ind-

bygger er ikke nødvendigvis et udtryk for forskelle i borgernes adgang til lægelige ressour-

cer, men afspejler også forskelle i sygehusenes specialiseringsgrad og regionernes orga-

nisering. På denne baggrund opstillede Lægedækningsudvalget forslag, der retter sig

mod organisatoriske forhold og koordinering af lægerekruttering inden for og mellem regi-

oner.

Overordnet tegner der sig et billede af, at de ansvarlige myndigheder arbejder med og har

igangsat initiativer vedrørende Lægedækningsudvalgets forslag:



Danske Regioner har besluttet, at antallet af speciallægestilling universitetshospi-

taler i København, Aarhus og Odense fastfryses mhp., at det bliver attraktivt for le-

dige speciallæger at søge til andre hospitaler. Danske Regioners bestyrelse følger

løbende udviklingen via en status to gange om året. Sidste status var i august

2017, hvor det så ud til, at alle universitetshospitaler holder sig under de fastsatte

lofter.

Regionerne arbejder derudover med at gøre arbejdspladser og stillinger attraktive

gennem øget fleksibilitet. Nogle regioner tilbyder ansættelse i dele- eller kombinati-

onsstillinger, herunder med mulighed for forskning, mens andre eksempelvis tilby-

der mulighed for hjemmearbejdsplads.

Der findes en række eksempler på, at regionerne arbejder med at anvende læger-

nes arbejdstid bedst muligt f.eks. gennem opgaveglidning mellem personalegrup-

per.



Implementering af forslagene er de fleste steder påbegyndt og/eller delvist implementeret,

og der pågår generelt overvejelser om hensigtsmæssig anvendelse af lægelige ressour-

cer.

2.4 Rekruttering af læger inden for udvalgte sygehusspecialer

Lægedækningsudfordringen er blandt andet relateret til en specialemæssig fordelingsud-

fordring. Nogle af de lægelige specialer, som vurderes at have særlige rekrutteringsudfor-

dringer, er psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og neurologi. Derudover oplever flere

andre specialer også udfordringer med at besætte videreuddannelsesforløb og speciallæ-

gestillinger.

Det tager tid at uddanne sig til speciallæge, og antallet af speciallæger, f.eks. inden for de

ovennævnte, udfordrede specialer, kan derfor ikke øges på kort sigt. Antallet af læger og

speciallæger har dog generelt været stigende de seneste godt ti år, og arbejdsstyrken af

>8<

speciallæger er steget med 3.800 siden år 2000, ligesom at der også forventes en stig-

ning inden for samtlige specialeområder frem mod 2040.

For på kortere sigt at imødegå nogle af de aktuelle lægedækningsudfordringer, der er re-

lateret til den specialemæssige fordeling af læger, er der iværksat forskellige initiativer,

der overordnet sigter på at gøre udfordrede specialer mere attraktive for yngre læger.

Det psykiatriske område

Der er løbende politisk opmærksomhed på det psykiatriske område. Der er af flere omgang afsat satspuljemidler til

området. Med satspuljeaftalen for 2018 er der f.eks. afsat knap 400 mio. kr. i perioden 2018-2021 til primært at styrke

børne- og ungdomspsykiatrien og sikre en tidligere indsats over for børn og unge med begyndende psykiske lidelser.

Lokalt har arbejdsgiverne en række værktøjer, der bidrager til at styrke psykiatrien, anvende psykiaternes tid bedst

muligt og rekruttere unge læger til de psykiatriske specialer. Der findes konkrete eksempler på, at afdelinger har kunne

besætte flere introduktions- og hoveduddannelsesforløb ved at lave en aktiv rekrutteringsindsats rettet mod eksempel-

vis medicinstuderende, ligesom der kan sættes ind for at planlægge uddannelsesforløb bedst muligt.

Det neurologiske område

På det neurologiske område er der flere steder stort fokus på at organisere arbejdet, så de lægelige ressourcer anven-

des mest hensigtsmæssigt. Inden for det neurologiske område findes flere konkrete eksempler på, at regionerne og de

enkelte sygehusafdelinger har iværksat initiativer, der kan medvirke hertil. Bl.a. arbejdes der på nogle sygehuse med

opgaveglidning mellem personalegrupper og øget brug af PRO-data på området, f.eks. med anvendelse af AmbuFlex,

der er et dialog- og beslutningsstøtteværktøj, som kan understøtte en bedre vurdering af, hvilke borgere der har behov

for ekstra opfølgning.

Desuden har eksempelvis Region Syddanmark haft succes med at spotte unge læger med interesse for området, så

der nu er en stigning i antallet af læger i introduktionsforløb i neurologi.

Der pågår således et løbende arbejde blandt de ansvarlige parter for at styrke lægedæk-

ningen inden for de specialer, som har særlige udfordringer. Udfordringerne kan dog ikke

nødvendigvis løses med få værktøjer, men kræver flere indsatser, og at fokus også frem-

over rettes mod specialerne.

2.5 Øvrige initiativer

Der er igangsat en række andre initiativer, som skal bidrage til en bedre anvendelse af

den lægelige kapacitet i Danmark.

Velfærdsteknologier

Sundhedsvæsenet har i flere år arbejdet strategisk med udbredelsen af telemedicin og

velfærdsteknologier. Telemedicin og velfærdsteknologier giver mulighed for en tættere og

løbende opfølgning på borgerens sundhedstilstand, og der kan hurtigt sættes ind i det

nære sundhedsvæsen, hvis der sker en forværring og dermed undgås akutte indlæggel-

ser, som er både omkostningsfulde for sundhedsvæsenet og belastende for patienten.

Samtidig kan teknologierne være med at anvende lægernes arbejdstid mere hensigts-

mæssigt. Desuden er der i efteråret 2017 igangsat en konkret digitaliseringsindsats, der

har til formål at optimere og lette arbejdsgangene for de praktiserende læger gennem

app’en ”Lægen i min lomme”, der skal gøre kontakten mellem praktiserende læge og pati-

ent endnu bedre.

>9<

Sproglige kompetencer

Det er regionens ansvar som ansættende myndighed at sikre, at udenlandske læger har

de sproglige kompetencer, der er nødvendige for en god kommunikation mellem læge og

patient. På den baggrund har sundhedsministeren bedt Danske Regioner om at redegøre

for, hvordan regionerne sikrer, at udenlandske læger har de rette danskkundskaber.

Forslag om øget decentralisering af medicinuddannelsen

Region Syddanmark har henvendt sig til uddannelses- og forskningsministeren og

sundhedsministeren med et forslag om oprettelse af en kandidatuddannelse i medicin i

Esbjerg i regi af Syddansk Universitet med henblik på at skabe bedre lægedækning i om-

rådet.

Region Sjælland har desuden i sin budgetaftale for 2018 tilkendegivet at ville arbejde for

at få en medicinuddannelse i Region Sjælland med det formål at skabe bedre grundlag for

rekruttering af læger til regionen.

>10<

Kapitel 3: Status på

implementering af initiativer

Regeringen indgik i februar 2017 en politisk aftale om bedre lægedækning med alle folke-

tingspartier, som generelt bakker op om Lægedækningsudvalgets forslag. Aftalepartierne

ønsker derudover at samle op på, styrke og præcisere visse forhold, der er relateret til læ-

gedækning og kontakten mellem patient og sundhedspersonale. Derfor er der hos de rele-

vante myndigheder igangsat et arbejde med at implementere initiativerne:



Lægedækningsudvalgets 18 forslag, der skal bidrage til lægedækning, inden for

tre overordnede kategorier: generel geografisk fordeling af læger, almen praksis

samt sygehus og speciallægepraksis.

Aftalepartiernes øvrige initiativer i den politiske aftale om bedre lægedækning

vedr. erfaringer med at drive udbud- og regionsklinikker, digital kommunikation og

sproglige kvalifikationer for udenlandske læger.



På baggrund af bidrag fra relevante parter gøres der neden for status for de enkelte initia-

tiver. Ansvaret for at implementere de enkelte anbefalinger er fordelt mellem de relevante

parter, herunder staten, regionerne, kommunerne og de lægelige organisationer.

Tidshorisonten for og graden af implementering varierer fra initiativ til initiativ. Implemente-

ring er påbegyndt i hovedparten af alle initiativer, og nogle kan endog betragtes som fær-

digimplementeret.

3.1 Lægedækningsudvalgets forslag

Nedenfor gennemgås Lægedækningsudvalgets 18 forslag, og der gøres status på imple-

menteringen af de enkelte forslag på baggrund af en samlet vurdering af parternes bidrag.

>11<

Forslag 1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne

Der er ifølge Lægedækningsudvalgets rapport en over-

ordnet sammenhæng mellem lægers uddannelsessted

og senere arbejdssted.

Geografisk spredning af medicinstuderende

Da særligt Region Nordjylland har udfordringer med at

sikre lægedækning besluttede regeringen, at optaget på

medicinstudiet på Aalborg Universitet skulle øges. Fra ef-

teråret 2017 er antallet af studiepladser på medicinstu-

diet på Aalborg Universitet blevet øget med 50 pladser

årligt.

Samlet implementeringsstatus

Regeringen arbejder på tiltag, der skal fastholde lægestuderende på det universitet, hvor

de har påbegyndt deres uddannelse, med henblik på at begrænse vandring fra Vest- til

Østdanmark. Dette formodes i særlig grad at tilgodese lægedækningen i Region Syddan-

mark, hvor 20 pct. af de lægestuderende i perioden 2006-2014 flyttede til Københavns

Universitet efter endt bacheloruddannelse.

Bredere geografisk placering af klinikophold

Regionerne arbejder med en bredere placering af klinikophold for lægestuderende under

deres universitetsuddannelse. Dette skal understøtte de studerendes kendskab til lægear-

bejde og karrieremuligheder i hele landet samtidig med, at det kan give de studerende

kendskab til specialer med rekrutteringsudfordring, eksempelvis psykiatri eller neurologi.

Region Nordjylland skal som følge af det øgede optag på medicinstudiet fra 2017 etablere

flere klinikophold. Regionen fokuserer bl.a. på inddragelse af hospitaler og praksisser i de

dele af regionen, der oplever de største lægedækningsudfordringer. Det betyder, at regio-

nen eksempelvis undersøger muligheden for at udvide antallet af klinikophold i Thisted og

Frederikshavn. Endvidere kan det blive aktuelt at oprette klinikophold i Hobro og Farsø.

Region Midtjylland vil afklare muligheden for at flytte klinikophold fra Aarhus Universitets-

hospital til regionshospitalerne under hensynstaget til hospitalernes kapacitet.

Ligeledes vil Region Sjælland kortlægge den aktuelle fordeling af klinikophold og dernæst

vurdere lokal kapacitet. Region Sjælland og Region Hovedstaden aftaler desuden i dialog

med Københavns Universitet fordelingen af klinikophold ud fra en vurdering af afdelinger-

nes aktuelle kapacitet.

>12<

Forslag 1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne

Forslag

Ansvarligt myndig-

hedsniveau

Staten

Implementerings-

status

Fuldt implemente-

ret

Implementering

påbegyndt

Implementering

påbegyndt

Optagetallet ved medicinstudiet i Aalborg øges i forhold til de øv-

rige tre universiteter

De studerendes muligheder for at flytte universitet efter bachelor-

delen vurderes nærmere med henblik på at begrænse en uhen-

sigtsmæssig vandring fra Vestdanmark til Østdanmark

Der tilstræbes en bredere geografisk spredning af de lægestude-

rendes klinikophold under studiet, således at der i højere grad ind-

drages sygehuse og praksis også i dele af landet, hvor der er læ-

gedækningsudfordringer

Staten og regioner

Forslag 2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige vi-

dereuddannelse

En større spredning af uddannelsessteder kan medvirke til

en bedre lægedækning i udkantsområderne. Dog skal en

evt. decentralisering kunne gennemføres uden, at det ska-

der kvaliteten af videreuddannelsen.

Decentral placering af videreuddannelserne

Der er relativt stor variation i graden af regionernes imple-

mentering af forslaget om en ændret geografisk fordeling

af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddan-

nelse.

Samlet Implementeringsstatus

I Region Nordjylland er der indført en ny fordelingsmodel, som sikrer regionens mest læ-

gedækningstruede geografier et fast antal læger i klinisk basisuddannelse. Fordelingsmo-

dellen gælder for de KBU-læger, der påbegynder deres ansættelser i 1. halvår 2018.

Region Midtjylland arbejder løbende med fordelingen af uddannelsesstillinger. Antallet af

KBU- og introduktionsstillinger på Aarhus Universitetshospital er på den baggrund blevet

reduceret, og som følge af en øget dimensionering af introduktionsstillinger i intern medi-

cin drøftes en ny fordelingsnøgle for disse stillinger mellem Aarhus Universitetshospital og

regionshospitalerne.

Region Syddanmark har i flere år haft fokus på udflytning af uddannelsestid til de regio-

nale sygehuse, således at en lang række specialer anvender mindre tid på regionens uni-

versitetshospital. Den nuværende sammensætning af hoveduddannelsesforløb vurderes

at være passende i forhold til optimal kompetenceerhvervelse for lægen.

I videreuddannelsesregion Øst fordeles uddannelsesstillingerne med ca. 1/3 til Region

Sjælland og ca. 2/3 til Region Hovedstaden. Under hensyntagen til uddannelseskapacite-

ten og kvaliteten af den lægelige videreuddannelse arbejdes der ifølge Region Sjælland

aktuelt på, at flere uddannelseslæger har deres sidste hospitalsophold decentralt.

>13<

Sammenhængende uddannelsesforløb

Lægedækningsudvalget har opfordret til, at de relevante aktører aktivt arbejder med

rekrutteringspolitikker til decentrale uddannelsesstillinger, og udvalget foreslog i den for-

bindelse, at der etableres forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb (KBU, intro-

duktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb) i lægedækningstruede områder.

Region Nordjylland har planer om at søge om dispensation til sammenhængende uddan-

nelsesforløb. Regionen ønsker at oprette et pilotprojekt for en femårig periode (2018-

2022) med to typer sammenhængende uddannelsesforløb, hvoraf det ene vedr. sammen-

hængende KBU og introduktionsstilling, og det andet vedr. sammenhængende KBU, intro-

duktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesforløbene vil være inden for specia-

lerne psykiatri, almen medicin og kirurgi.

Region Midtjylland påtænker at ansøge Sundhedsstyrelsen om dispensation til sammen-

hængende uddannelsesforløb inden for psykiatri.

Videreuddannelsesregion Syd har ansøgt Sundhedsstyrelsen om et sammenhængende

introduktion- og hoveduddannelsesforløb i almen medicin. Efter indstilling fra Sundheds-

styrelsen godkendte sundhedsministeren ansøgningen i august 2017. Efter besættelse af

stillingen frafaldt lægen dog. Region Syddanmark har planer om igen at udbyde sammen-

hængende forløb i almen medicin og evt. også i andre specialer.

Region Sjælland påtænker at ansøge Sundhedsstyrelsen om dispensation til sammen-

hængende uddannelsesforløb inden for specialer med særlige rekrutteringsudfordringer,

mens Region Hovedstaden ikke har modtaget ønsker om etablering af sammenhæn-

gende uddannelsesforløb i regionen.

KBU-fordelingsmetode

På baggrund af lægedækningsudvalgets forslag om, at Sundhedsstyrelsen med inddra-

gelse af relevante parter overvejer nye KBU-fordelingsmetoder, har Sundhedsstyrelsen

vurderet, at en evt. ny fordelingsmodel vil skulle udarbejdes i samarbejde med eksterne

leverandører. Sundhedsstyrelsen er ved at afsøge muligheder for og udgifter ved et sam-

arbejde med eksterne leverandører for en evaluering af anden metode til fordelingen af

KBU-forløbene i hele landet; herunder en sammenligning af modeller og forudsætning for

og ressourceforbrug ved en ny model.

>14<

Forslag 2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse

Forslag

Ansvarligt myndig-

hedsniveau

Regioner

Implementerings-

status

Implementering

påbegyndt

En større del af videreuddannelserne inden for den samlede ramme

søges placeret decentralt i forhold til de større sygehuse i universi-

tetsbyerne, herunder i lægedækningstruede områder eller tættere

på disse, navnlig ved at en større del af den enkelte læges uddan-

nelse gennemføres decentralt

Der etableres forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb

(KBU, introduktionsuddannelse og hoveduddannelse) i lægedæk-

ningstruede områder

Sundhedsstyrelsen overvejer med inddragelse af relevante partner

nye KBU-fordelingsmetoder, hvor også lægedækningsaspektet bør

indgå

Regioner

Implementering

påbegyndt

Implementering

påbegyndt

Staten

Forslag 3. Justering af femårsfristen (nu seksårsfristen) i den lægelige videreud-

dannelse

Lægedækningsudvalgets har foreslået, at der skal

være lempeligere regler eller dispensationspraksis for

læger, der tager en del af videreuddannelse (klinisk

basisuddannelse og introduktionsforløb) decentralt.

Efter at Lægedækningsudvalgets rapport blev offent-

liggjort, traf regeringen beslutning om at ændre fem-

Samlet implementeringsstatus

årsfristen til en seksårsfrist, hvormed en læge skal på-

begynde hoveduddannelse i et speciale senest seks

år efter påbegyndelsen af den kliniske basisuddannelse. På den baggrund vurderes for-

slagets hensigt at være fuldt implementeret dog gennem andre midler end det forslåede.

Der er i dag mulighed for, at læger, der ikke har påbegyndt en hoveduddannelsesstilling

inden for seks år, har mulighed for at søge hoveduddannelsesstillinger, der ikke er blevet

besat ved den ordinære ansøgningsrunde. Dette tilgodeser i høj grad geografiske områ-

der og specialer, der har udfordringer med at rekruttere læger, hvor hoveduddannelses-

stillinger evt. er vakante.

Forlængelsen af femårsfristen til en seksårsfrist har bevirket, at der ikke indtil nu har væ-

ret behov for lempeligere regler fra tidsfristen. Region Nordjylland påtænker at søge om

tilladelse til etablering af forsøg med øget fleksibilitet ift. seksårsfristen for en række intro-

duktionsstillinger på Regionshospitalet Nordjylland, parakliniske specialer på Aalborg Uni-

versitetshospital samt i specialerne psykiatri og almen medicin.

Lægeforeningen oplyser, at Yngre Læger har opfordret lokale og regionale afdelinger til at

gå i dialog med hospitalsledelserne og regionerne om at udpege de konkrete specialer og

geografier, hvor det ønskes, at der afprøves nye værktøjer.

>15<

Øget fleksibilitet eller yderligere behov for ændringer på området kan drøftes på Det Nati-

onale Råd for Lægers Videreuddannelse, når den 1-årige forlængelse af fristen udløber

den 30. april 2018.

Forslag 3. Justering af femårsfristen (nu seksårsfristen)

Forslag

Ansvarligt myndig-

hedsniveau

Staten

Implementerings-

status

Fuldt implemente-

ret

Der etableres forsøg med øget fleksibilitet vedr. femårsfristen (nu

seksårsfristen) i forbindelse med lokalt/regionalt tilrettelagte videre-

uddannelsesforløb med udgangspunkt i decentrale sygehus/praksis

i lægedækningstruede områder

En evt. lempeligere adgang til individuel dispensation fra femårsfri-

sten (nu seksårsfristen) til læger som følge af ansættelse i decen-

trale uddannelsesforløb (KBU og introduktionsstillinger)

Staten

Indsats implemen-

teret forud for for-

slag

Forslag 4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om

målrettet rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt bela-

stede områder (fx gennem lokale informationskampagner, vejledning, mentorord-

ninger mv.)

For at gøre det attraktivt at arbejde i yderområder og soci-

alt belastede områder kan regioner, kommuner og læger-

nes organisationer samarbejde om at rekruttere og fast-

holde læger. På tværs af landets kommuner og regioner er

der igangsat en række initiativer i forhold til rekruttering og

fastholdelse af læger.

Mange kommuner deltager sammen med regionerne med

en stand på ”Lægedagene” for at markedsføre mulighe-

derne som praktiserende læger i de respektive kommuner.

Samlet implementeringsstatus

I Region Nordjylland indgår regionen, PLO-Nordjylland og kommunerne i fælles rekrutte-

ringstiltag på almen praksis området. Der samarbejdes bl.a. om planlægning af rekrutte-

ringsarrangementer i kommunerne og om afholdelse af Lægedage 2017. Det er besluttet,

at kommunerne i højere grad skal involveres i lægedækning, herunder i forbindelse med

praksisophør, annoncering af ydernumre mv. De nordjyske kommuner arbejder for at

finde praksisnære løsninger og ønsker samarbejde om både etablering af praksis, bopæl

og job til evt. partnere. Derudover samarbejder regionen og PLO-Nordjylland om rekrutte-

ring til almen praksis f.eks. ved synliggørelse og information om ledige ydernumre, i for-

bindelse med ”Sommerpraktik” for medicinstuderende og tilbud om ledelses- og organisa-

tionsudvikling.

Ét af Region Nordjyllands strategiske fokusområder for 2018 forventes at være ”Læge-

dækning og Rekruttering”. Blandt områdets indsatser er profilering og branding af området

med fokus på rekruttering af sundhedspersonale. Der er afsat 0,5 mio. kr. til opgaven på

budgetter for 2018.

>16<

Lægeforeningen oplyser, at det gennem et samarbejde mellem regionen og speciallæger-

nes organisation er lykkedes at videreføre en lukningstruet praksis, idet en eksisterende

praksis har fået dispensation til at eje to ydernumre.

I Region Midtjylland behandles rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i regionens Læge-

dæknings- og Rekrutteringsudvalg. Udvalget vil påbegynde et arbejde med behandling og

prioritering af konkrete idéer og modeller, således at de første initiativer forventeligt kan

igangsættes i foråret 2018. PLO-Midtjylland, Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern

Kommune har diskuteret muligheder for at gøre det attraktivt for læger at søge til området.

Efterfølgende har kommunen og lægerne igangsat et projekt med tre ugers praktikophold

for lægestuderende, som opstartes i foråret 2018. I tillæg hertil arbejdes der med internati-

onal rekruttering. Bl.a. annonceres internationalt efter speciallæger i andre EU-lande, og

Region Midtjylland har udarbejdet et udbud vedr. internationale rekrutteringsydelser (okto-

ber 2017), hvor Region Syddanmark og Region Hovedstaden deltager via optioner. Yderli-

gere samarbejder regionens hospitaler med bl.a. kommuner og jobcentre om job til ægte-

fæller, netværk og sprogundervisning.

I Region Syddanmark er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation af kommuner,

PLO Syddanmark, Yngre Læger, SDU og regionen. Hensigten er, at gruppen løbende

skal komme med input til regionens indsats for styrkelse af lægedækning. Pr. november

2017 har gruppen mødtes to gange.

Region Sjælland har iværksat eller deltaget i en række konkrete rekrutteringsinitiativer

herunder forskellige ”karrieredage”, hvor regionen eller et af dens sygehuse har været re-

præsenteret evt. i samarbejde med Yngre Læger. Ligeledes afholdes informationsmøder

for uddannelseslæger og nyuddannede læger i almen medicin. Hjemmesiden ”Det Gode

Lægeliv” er målrettet læger og medicinstuderende og informerer om muligheder som læge

i Region Sjælland. Regionen vurderer, at hjemmesiden har været velbesøgt.

Lægeforeningen oplyser, at tilladelse til delepraksis i flere tilfælde har været medvirkende

til rekruttering til yderområder i Region Sjælland.

Kommunekontaktråd Hovedstaden, Region Hovedstaden og PLO Hovedstaden har i 2017

udarbejdet en rapport om rekruttering og fastholdelse i lægedækningstruede områder.

Rapporten beskriver udfordringer og mulige initiativer ift. rekruttering og fastholdelse af al-

ment praktiserende læger. Blandt rapportens anbefalinger er styrkelse af den regionale

rekrutteringsfunktion, kommunal understøttelse af lokal lægedækning og tilskud til etable-

ring af uddannelsespladser i sårbare områder. Rapporten anbefaler også etablering af et

samarbejdsforum for rekruttering og fastholdelse. Etablering af forummet er igangsat i

marts 2017 med henblik på at imødegå aktuelle rekrutteringsbehov.

Case: Tværsektorielt samarbejde om at tiltrække praktiserende læger

Case: Kommune faciliteter dialog om sundhedshus i socialt belastet boligområde

En kommune, en region og PLO gik sammen om at tilbyde understøttende foranstaltninger, der

En kommune har facilitetat være læge i et område, hvor der og eksisterende og potentielle læ-

skulle gøre det attraktivt en kontakt mellem et boligselskab var ledige ydernumre. Tilbuddene

ger i et social belastet boligområde. Boligselskabet ønskede kommunaleet sundhedshus, og læ-

omfattede attraktive lokale, socialrådgiver, samarbejde med at etablere sundhedsaktører, regi-

gerne kan i vid udstrækning påvirke indretningen. Kommunen inviterede regionen med til det

onal konsulentbistand, teletolkning og mentorordning. Samarbejdet resulterede i to kvalificerede

indledende møde for at svare på spørgsmål vedr. proces og muligheder for ekstern support.

ansøgere til de ledige ydernumre.

Kilde: KL

>17<

Lægeforeningen oplyser desuden, at en medlemsundersøgelse fra Yngre Læger fra 2016

viser, at der er et potentiale for at tage udgangspunkt i den enkelte yngre læges ambitio-

ner, interesse og behov og investere i en langsigtet karriereplanlægning generelt – særligt

på afdelinger og i specialer, der har udfordringer med at rekruttere læger.

Forslag 4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettet rekrutterings- og

fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastede områder (fx gennem lokale informationskampagner,

vejledning, mentorordninger mv.)

Ansvarligt myndighedsniveau

Regioner, kommuner og lægelige organisationer

Implementeringsstatus

Delvist implementeret

Forslag 5. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videre-

uddannelse

I Lægedækningsudvalgets rapport formodes det, at gen-

tagne møder med almen praksis under uddannelse og vi-

dereuddannelse kan øge de studerendes og videreuddan-

nelsessøgendes tilbøjelighed til at vælge almen medicin

som speciale.

Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjæl-

land har derfor i sommeren 2017 tilbudt sommerferiejob el-

ler praktikophold i almen praksis for medicinstuderende

med henblik på at styrke interessen for det almen medicin-

ske speciale og evt. for særlige områder i regionerne.

Samlet implementeringsstatus

I Region Midtjylland tilbyder mange almen praktiserende læger allerede studiejob eller kli-

nikophold til medicinstuderende. Region Hovedstaden ønsker ligeledes at fremme tilbud

som sommerpraktik hos almen praktiserende læger. Regionen tilbyder i lægedæknings-

truede områder at betale etableringsudgifter til indretning af nye uddannelsespladser i læ-

gepraksis.

Lægeforeningen oplyser, at PLO har haft en dialog med Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet om mulighederne for, at de medicinstuderende kan få bedre muligheder for at

komme i klinikophold i løbet af studiet. PLO har desuden været i dialog med flere af uni-

versiteterne om uddannelsesmæssige muligheder for øget fokus på almen medicin og kli-

nik i almen praksis i løbet af medicinstudiet.

Almen medicin i alle KBU-forløb

Regeringen har besluttet, at alle læger skal arbejde et halv år i almen praksis som en del

af deres kliniske basisuddannelse. Sigtet hermed er både et rekrutteringshensyn og et ud-

dannelseshensyn, idet alle læger kan have nytte af at opbygge brede medicinske kompe-

tencer og indsigt i det nære sundhedsvæsen, som arbejde i almen praksis giver.

>18<

Beslutningen medfører dog udfordringer for specialer, der fremover ikke vil kunne indgå i

den kliniske basisuddannelse, eksempelvis de psykiatriske specialer. På baggrund af

drøftelser i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse er det derfor blevet besluttet,

at der skal ske en gradvis implementering af forslaget over flere år. Hermed tages der

hensyn til, at specialer, som ikke længere vil indgå i den kliniske basisuddannelse, får mu-

lighed for at rekruttere nyt personale til at træde i stedet for læger i klinisk basisuddan-

nelse (se også Kapitel 4 om særlige fokusområder). Endvidere skal den gradvise imple-

mentering være med til at understøtte, at regionerne kan rekruttere det nødvendige antal

tutorer i almen medicin, hvilket i nogle af regionerne vurderes at kunne give udfordringer.

Det forventes, at 90 pct. af alle KBU-forløb i 2019 vil indeholde et ophold i almen praksis,

og at forslaget vil være fuldt indfaset i 2021, hvis målsætningen om 90 pct. implementeres

succesfuldt, jf. Sundhedsstyrelsens udmelding ultimo november 2017 om andel af kliniske

basisuddannelsesforløb, der skal indeholde ansættelse i almen medicin.

Forslag 5. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse

Forslag

Ansvarligt myndig-

hedsniveau

Staten, regioner og

lægelige organisati-

oner

Staten

Implementerings-

status

Delvist implemen-

teret

Delvist implemen-

teret

De medicinstuderende får i højere grad mulighed for klinikophold

og studiejob som praksisassistenter i almen praksis

Alle læger skal i den kliniske basisuddannelse (KBU) arbejde et

halvt år i almen praksis

Forslag 6. Øget dimensionering af videreuddannelsen i almen medicin

Den forventede udvikling i sundhedsvæsenet indebærer,

at der er relativt stigende behov for brede medicinske

kompetencer. Det harmonerer ikke med den seneste læ-

geprognoses forventning om, at antallet af almen medici-

nere frem til 2030 forventes at stige betydeligt mindre end

det samlede antal speciallæger.

Samlet implementeringsstatus

Det indgår derfor i den nye dimensioneringsplan for 2018-

2020, som Sundhedsstyrelsen udmeldte i marts 2017, at antallet af hoveduddannelsesfor-

løb i almen medicin øges med 18 hoveduddannelsesforløb hen over perioden, hvilket sva-

rer til 75 pct. af den samlede forøgelse i dimensioneringsplanen 2018-2020 i forhold til di-

mensioneringsplanen for 2013-2017. Lægeforeningen oplyser, at der i dag vil være mulig-

hed for at opnå den rette kapacitet ift. antallet af tutorstillinger i almen praksis, men at en

større gruppe af alment praktiserende læger forventes at lade sig pensionere de kom-

mende år, og at grundlaget for tutorlæger dermed forringes. Derfor opfordrer Lægefor-

eningen til, at dimensioneringen af hoveduddannelsesforløb i almen praksis øges yderli-

gere.

>19<

Der er i dag en udfordring med at besætte alle hoveduddannelsesforløb i almen praksis,

og for at undgå yderligere geografisk skævvridning vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er

vigtigt, at der sker en løbende indfasning af flere hoveduddannelsesforløb i takt med, at

rekrutteringsgrundlaget forbedres. Derfor vil besættelse af hoveduddannelsesstillinger lø-

bende bliver fulgt med henblik på evt. justering af antallet af hoveduddannelsesstillinger i

almen medicin.

Forslag 6. Øget dimensionering af videreuddannelsen i almen medicin

Ansvarligt myndighedsniveau

Staten

Implementeringsstatus

Fuldt implementeret

Forslag 7. Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske kli-

nikker

Der er i de senere år gennemført nye muligheder for regio-

nerne for at sikre lægedækning til alle borgere, bl.a. mulig-

hed for, at læger, der arbejder inden for overenskomsten,

kan drive og eje op til 6 ydernumre, og mulighed for, at re-

gionerne kan udbyde driften af almen praksisklinikker til

andre private aktører end læger, der arbejder efter over-

enskomst om almen praksis mv.

Samlet implementeringsstatus

Regionen har hidtil kunnet oprette en regionsdreven klinik

for en periode på op til 4 år, hvis opgaven forinden var udbudt til private leverandører,

uden at der var indkommet tilbud, eller omkostningerne i de indkomne tilbud var væsent-

ligt højere i sammenligning med, hvad en offentlig drevet enhed ville koste. Regionsrådet

kunne fortsætte driften af praksis i fire år, hvis det ikke var muligt at afhænde ydernumme-

ret til en læge, der arbejder efter overenskomsten, eller afsætte driften via udbud. Derud-

over er der mulighed for, at et regionsråd i tilfælde af akut opstået lægemangel i en kort

periode kan etablere et midlertidigt almen medicinsk tilbud uden forudgående udbuds-

runde.

På baggrund af den politiske aftale om bedre lægedækning fra februar 2017 har regerin-

gen fremsat lovforslag nr. L 58, der bl.a. indeholder en ændring af sundhedslovens § 227,

stk. 5, således at den nuværende fireårige periode, regionerne har mulighed for at drive

alment medicinske klinikker, forlænges til en seksårig periode. Lovforslaget er vedtaget

28. november 2017 og træder i kraft den 1. januar 2018.

Forsøg med nye organisationsformer

Med den politiske aftale om bedre lægedækning blev aftalepartierne samtidig enige om at

opfordre til, at regionerne inden for rammerne af forsøgsbestemmelsen i sundhedsloven §

233 ansøgte om etablering af forsøg med nye organiseringsformer, som kan skabe sam-

menhængende tilbud for borgere i områder med lægedækningsproblemer i både almen

praksis og i sygehusenes akutte beredskab. Både private og offentlige aktører kan indgå i

løsninger af akutte lægedækningsproblemer. Etablering af forsøg efter sundhedslovens §

>20<

233 med nye organiseringsformer forudsætter ansøgning fra et regionsråd til sundhedsmi-

nisteren og betyder således, at regionerne ikke skal udbyde til privat leverandør først.

For nuværende har Sundheds- og Ældreministeriet modtaget i alt tre ansøgninger om nye

organiseringsformer i henhold til sundhedslovens forsøgsbestemmelse:



Ministeriet godkendte i maj 2017 Region Hovedstadens ansøgning om etablering

af en almen praksisklinik på Bornholms Hospital.

Region Nordjylland fik i juni 2017 godkendt en ansøgning om etablering af en sam-

driftsmodel mellem praksisklinikker i Morsø Kommune, Hjørring Kommune og Re-

gionshospital Nordjylland. Projektet i Region Nordjylland handler konkret om, at

alle introduktionsstillinger ved Regionshospitalet Nordjylland, Psykiatri og Almen

medicin samt ved de Parakliniske specialer på Aalborg Universitetshospital får di-

spensation fra seksårsfristen svarende til introduktionsstillingens længde på

samme måde, som hvis der var tale om barselsorlov i de nuværende dispensati-

onsregler. Region Nordjylland oplyser, at projektet endnu ikke er igangsat.

Region Syddanmark har den 7. november 2017 søgt om tilladelse til at etablere en

almen medicinsk klinik i regionalt regi på Sydvestjysk Sygehus. Ministeriet er i

gang med at behandle ansøgningen.



Forslag 7. Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker

Forslag

Ansvarligt myndig-

hedsniveau

Staten

Implementerings-

status

Initiativ ikke igang-

sat med den politi-

ske aftale om

bedre lægedæk-

ning

Pr. 1. januar fuldt

implementeret

Regionerne gives mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker

uden at skulle udbyde til privat leverandør først (forslaget blev stillet

af medlemmer udpeget af Danske Regioner)

Der skabes muligheder for, at regionerne kan drive regionsklinikker i

en længere tidsperiode end de nuværende fire år (med mulighed for

forlængelse)

Staten

Forslag 8. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis

Lægedækningsudvalget vurderede, at der er organise-

ringsformer inden for overenskomsten mellem PLO og

RLTN, som i højere grad kan anvendes og medvirke til at

sikre bedre lægedækning i områder med lægedæknings-

udfordringer.

Udvidet mulighed for delepraksis

Samlet implementeringsstatus

Med overenskomsten mellem PLO og RLTN for 2014-

2017 blev delepraksisordningen gjort personlig. Tilladel-

sen til delepraksis bortfalder dermed, såfremt det forhold, der begrundede tilladelsen, op-

hører. Læger og praksis, der har fået tilladelse til delepraksis før 1. september 2014, blev

>21<

dog givet ret til automatisk at videreføre tilladelsen, hvis praksis har mere end 1.600 til-

meldte patienter pr. lægekapacitet. Delepraksisordningen administreres således forskelligt

afhængigt af, hvornår tilladelsen blev givet.

I den nyligt indgåede overenskomstaftale mellem PLO og RLTN er parterne derfor enige

om, at praksis, der har fået delepraksistilladelse inden 1. september 2014, kan fortsætte

på gældende vilkår indtil en ejers udtrædelse og/eller salg af praksis eller en ansat læges

fratrædelse i delekapaciteten. I tilfælde af salg, udtrædelse eller fratrædelse bortfalder til-

ladelsen uanset patientantal, og praksis skal søge Samarbejdsudvalget om fornyet tilla-

delse til delepraksis, hvis der fortsat er behov for det. Tiltaget vil bidrage til en gradvis har-

monisering af ordningen.

Parterne er desuden enige om at lempe adgangen til delepraksis i lægedækningstruede

områder med henblik på at rekruttere og fastholde praktiserende læger. Adgangen lem-

pes, så det bliver en ret for både eksisterende og nye praksis i en tidsbegrænset periode

på op til 6 år at etablere delepraksis. Eventuel fornyet deletilladelse efter 6 år sker på vil-

kår som for ikke-lægedækningstruede områder.

Øget mulighed for ansættelse af almen medicinere i almen praksis

Der er i dag allerede mulighed for, at almen medicinere, der ønsker at arbejde i sektoren

uden at købe og drive en praksis, kan ansættes i en almen praksis. Imidlertid gælder det

efter overenskomsten, at en praktiserende læge, der ønsker at ansætte en læge i sin kli-

nik, skal søge Samarbejdsudvalget om tilladelse, og at ansatte maksimalt må udgøre

halvdelen af den samlede lægekapacitet.

Med overenskomstaftalen for 2018-2021 er parterne blevet enige om at lempe reglerne,

således at der ikke er begrænsning på antallet af (fuldtids)ansatte i praksis i lægedæk-

ningstruede områder. Antallet af ansatte kan dog maksimalt udgøre antallet af uforbrugte

kapaciteter i praksis. Med henblik på at opnå en mere smidig rekrutteringssituation og re-

ducere bureaukrati i den enkelte praksis skal praksis fremover ikke søge Samarbejdsud-

valgets tilladelse til at besætte en kapacitet med en ansat. Ansættelse af læger i ledig ka-

pacitet skal således alene meddeles PLO og regionen som ved en almindelig praksisover-

tagelse.

Køb af ydernumre mellem praktiserende læger

I dag gælder, at en praktiserende læge kan eje op til seks ydernumre og dermed drive kli-

nikker, hvor alle læger er ansatte. De ekstra ydernumre kan imidlertid kun erhverves fra

regionen (nyoprettede, tilbageleverede eller tilbagekøbte ydernumre). De kan ikke hand-

les direkte mellem f.eks. en ophørende praktiserende læge og den læge, der ønsker at

drive flere praksis.

Derfor har regeringen på baggrund af den politiske aftale om bedre lægedækning fremsat

lovforslag nr. L 58. Lovforslaget vil medføre forenklet adgang til at erhverve ekstra yder-

numre for alment praktiserende læger ved at åbne op for, at alment praktiserende læger,

der ønsker at eje flere ydernumre, kan købe disse direkte fra andre privatpraktiserende

læger uden om regionen. Lovforslaget er vedtaget 28. november 2017 og træder i kraft

den 1. januar 2018.

>22<

Der er i dag allerede mulighed for, at almen medicinere, der ønsker at arbejde i sektoren

uden at købe og drive en praksis, kan ansættes i en almen praksis. Imidlertid gælder det

efter overenskomsten, at en praktiserende læge, der ønsker at ansætte en læge i sin kli-

nik, skal søge samarbejdsudvalget om tilladelse, og at ansatte maksimalt må udgøre halv-

delen af den samlede lægekapacitet.

Forslag 8. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis

Forslag

Ansvarligt myndigheds-

niveau

Regioner og lægelige or-

ganisationer

Regioner og lægelige or-

ganisationer

Staten

Implementeringssta-

tus

Indsats implemente-

ret forud for forslag

Pr. 1. januar fuldt

implementeret

Pr. 1. januar fuldt

implementeret

Større udbredelse af satellit-praksis

Øget mulighed for ansættelse af almen medicinere i almen

praksis

Åbne mulighed for, at læger, der ønsker at eje flere yder-

numre, kan købe dem direkte fra andre praktiserende læger

Forslag 9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis

Det er vigtigt, at de alment praktiserende lægers tid udnyt-

tes bedst muligt til arbejde, der kræver lægelig kompe-

tence. Der kan frigøres lægelige ressourcer ved i højere

grad at tilknytte andre faggrupper, der kan løse en række

opgaver, ligesom det kan være med til at mindske presset

på videre visitation til speciallægepraksis, hvis der sættes

ind med en tidlig og forebyggende indsats. Der kan f.eks.

være tale om sygeplejersker i almen praksis, eller at kom-

Samlet implementeringsstatus

munen og den praktiserende læge samarbejder i forhold til

f.eks. håndtering af kronisk syge borgere mv. Det vil afla-

ste lægen, så lægen f.eks. kan tage flere patienter, ligesom der kan sættes ind med en

tidlig indsats, som måske kan forhindre en forværring af patientens tilstand.

Med overenskomstaftalen mellem PLO og RLTN for 2018-2021 er parterne enige om at

etablere tilskudsberettiget efteruddannelse til praksispersonale inden for diagnoserne dia-

betes type-2 og KOL, da et element i at styrke almen praksis’ rolle i opgavevaretagelsen

af borgere diagnosticeret med diabetes type 2 og KOL er at sikre, at praksispersonalet be-

sidder de rette kompetencer til at kunne varetage flere opgaver i behandlingen af disse

borgere.

Forslag 9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis

Ansvarligt myndighedsniveau

Regioner og lægelige organisationer

Implementeringsstatus

Implementering påbegyndt

>23<

Forslag 10. Rammedelegation til kommunale sygeplejesker

Det er forbeholdt læger at ordinere patienter medicin ved

at udfærdige recepter, men administration af medicinerin-

gen kan delegeres til f.eks. sygeplejersker. Sådan delega-

tion er udbredt i sygehusvæsenet, men ikke i den kommu-

nale pleje, hvor medicinering – herunder af håndkøbsme-

dicin – kun kan iværksættes af en læge, normalt patien-

tens praktiserende læge. Det medfører både forsinkelser i

medicineringen og skaber en ekstra arbejdsbyrde for al-

men praksis.

Samlet implementeringsstatus

Det vil derfor – også i en lægedækningssammenhæng – være en gevinst, hvis kommu-

nale sygeplejersker på delegation inden for fastlagte rammer kunne iværksætte bestemte

former for medicinering. Tilsvarende kan der være en gevinst ved mere fleksibel opgave-

varetagelse af andre af de sundhedsfaglige opgaver, som kan varetages af de kommu-

nale sygeplejersker. Fra flere sider er det allerede tidligere foreslået, at der mellem de be-

rørte organisationer aftales en konkret skitse til, hvordan rammedelegationer kan udbre-

des i det nære sundhedsvæsen. Reglerne er desuden blevet behandlet i Udvalget om det

nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

I afrapporteringen fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fra

juni 2017 anbefales det, at reglerne om benyttelse af medhjælp skal revideres, så de un-

derstøtter klare og fleksible rammer for varetagelse af delegerede opgaver. Initiativet ind-

går i det sundhedspolitiske udspil ”Sundhed, hvor du er”, som følger op på Udvalget om

det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Sundheds- og Ældreministeriet ser så-

ledes i øjeblikket på mulighederne for en revision af reglerne om delegation af forbeholdt

sundhedsfaglig virksomhed i samarbejde med relevante interessenter.

Forslag 10. Rammedelegation til kommunale sygeplejesker

Ansvarligt myndighedsniveau

Staten

Implementeringsstatus

Implementering påbegyndt

>24<

Forslag 11. Honoreringen differentieres efter patienttyngde

Der er betydelig forskel på patienttyngden mellem læge-

praksis i forskellige dele af landet. Det kan have betydning

for praktiserende lægers tilbøjelighed til at nedsætte sig i

f.eks. yderområder og socialt belastede byområder. I dag

afspejler f.eks. basishonoreringen ikke disse forskelle, da

den alment praktiserende læge får samme basishonorar pr.

tilmeldt borger uanset borgerens behandlingsbehov.

Samlet implementeringsstatus

Parterne er i overenskomstaftalen derfor enige om at diffe-

rentiere en del af det basishonorar, der udbetales til de praktiserende læger. Model for dif-

ferentieret basishonorar skal dels tage højde for variationer i patienttyngde, så honoraret i

højere grad end aktuelt afspejler forskelle i den enkelte læges arbejdsbyrde, dels tage

højde for, om praksis er beliggende i et lægedækningstruet område. Formålet med begge

elementer er at bidrage til en bedre lægedækning.

Parterne er desuden enige om, at der udbetales et fast kronikerhonorar pr. patient, som

omfattes af det program for KOL og diabetes type-2, som overenskomstparterne har ind-

gået. Ordningen gælder fra 1. januar 2018.

Med den politiske aftale om bedre lægedækning fra februar 2017 var aftalepartierne enige

om at omprioritere midler i en treårig overgangsperiode til at understøtte en honorarom-

lægning i almen praksis, der kan sikre bedre lægedækning. I overenskomstaftalen for

2018-2021 er parterne enige om en model, hvor der omfordeles 60 mio. kr., hvoraf der re-

serveres 36 mio. kr. årligt til praktiserende læger, som – i henhold til køn, alder og sygelig-

hed – har en patienttyngde over gennemsnittet. 24 mio. kr. årligt reserveres til fordeling

blandt læger beliggende i lægedækningstruede områder. Der er således tale om en ord-

ning, der lægges oven på basishonoraret, som alle læger betaler ind til. Med aftalen er der

enighed om, at det offentlige vil understøtte ordningen med 90 mio. kr. (40 mio. kr. i 2018,

30 mio. kr. i 2019 og 20 mio. kr. i 2020). De praktiserende læger leverer tilsvarende 90

mio. kr. til omfordeling i perioden. Derefter betales ordningen udelukkende af lægerne

selv.

Forslag 11. Honoreringen differentieres efter patienttyngde

Ansvarligt myndighedsniveau

Regioner og lægelige organisationer

Implementeringsstatus

Pr. 1. januar fuldt implementeret

>25<

Forslag 12. Udbredelse af faglige organisatoriske fællesskaber i almen praksis

Det er muligt at gøre det mere attraktivt at nedsætte sig i

almen praksis, herunder i områder med lægedæknings-

problemer, gennem styrkede faglige og organisatoriske

fællesskaber i sektoren. Sådanne fællesskaber kan f.eks.

gøre det enklere for den enkelte praktiserende læge at

imødekomme de stigende krav til faglig viden og til admi-

nistration, it, kvalitetssikring mv. Det skal være med til at

skabe stærkere faglige miljøer, som kan danne grundlag

Samlet implementeringsstatus

for styrket indbyrdes samarbejde, arbejdsdeling og speci-

alisering, der kan tiltrække yngre læger, som ikke i første

omgang ønsker at investere i egen praksis eller at drive en praksis alene. Et sådant fæl-

lesskab (klynge) kan også dele fagligt personale såsom sygeplejersker, psykologer mv.

og dermed være med til at udgøre både praktiske og faglige fællesskaber, som til tider

savnes i både yderområder og i praksissektoren generelt.

Klyngerne er dermed et professionelt fællesskab af praktiserende læger, som mødes

jævnligt og arbejder med kvaliteten af behandlingen af patienterne i deres optageområde

internt i klyngen og i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Klyngerne udgøres af

flere lægeklinikker inden for et vist geografisk område for at tilgodese det lokale samar-

bejde, både lægerne imellem og med det øvrige sundhedsvæsen. En klynge bør minimum

omfatte et antal lægeklinikker med i alt 30.000 gruppe 1-sikrede borgere.

Parterne i overenskomstaftalen for 2018-2021 har besluttet at skabe et kvalitetsarbejde,

som kontinuerligt udvikler fagligheden og indsatserne i almen praksis. Det er ambitionen,

at kvalitetsarbejdet skal nå ud til alle praktiserende læger og dermed komme alle patienter

til gavn.

Parterne har besluttet, at implementeringen af en ny kvalitetsorganisation og et nyt kvali-

tetsarbejde i almen praksis bedst understøttes ved at etablere et Program for kvalitetsud-

vikling i almen praksis med tilhørende programbestyrelse og programstyregruppe. Dette

sker i erkendelse af, at den bedste model for kvalitetsarbejdet bør udvikles under hensyn-

tagen til de erfaringer, man gør sig undervejs.

Parternes fælles vision for kvalitetsudvikling i almen praksis er:

•

at arbejdet med almen medicinsk kvalitetsudvikling når ud til alle praktiserende læ-

ger,

at kvalitetsarbejdet opleves som relevant og praksisnært,

at den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling i

egen klinik, og

at kvalitetsarbejdet udfolder sig mellem læger og i dialog med det øvrige sund-

hedsvæsen.

>26<

Målsætningen er således at fremme og understøtte, at alle praktiserende læger finder

sammen i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og

kvalitetsudvikling.

Forslag 12. Udbredelse af faglige organisatoriske fællesskaber i almen praksis

Forslag

Ansvarligt myndig-

hedsniveau

Regioner og lægelige

organisationer

Regioner og lægelige

organisationer

Implemente-

ringsstatus

Implementering

påbegyndt

Implementering

påbegyndt

Sektoren etablerer i videre udstrækning praksisfællesskaber og

praksis i tilknytning til sundhedshuse og kommunale akutfunktio-

ner

Klyngeorganisering udbredes – dvs. at flere lægepraksis går sam-

men om fx at få løst en række administrative opgaver i forbindelse

med ansættelse af personale, it-arbejde og benchmarking, kvali-

tetsudvikling mv.

Forslag 13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal

PLO-overenskomsten for 2014-2017 har en såkaldt teknisk

åbnegrænse på 1.475 patienter. Det betyder, at praksis

automatisk får åbnet for tilgang, når patientantallet er faldet

til 1.475, selvom det laveste tal, hvor en praksis kan lukke

for tilgang (nedre lukkegrænse), er på 1.600. I områder

med lægemangel er det uhensigtsmæssigt at skulle af-

vente et fald på 125 patienter under normtallet. Reglen

bunder i, at der i henhold til overenskomsten sædvanligvis

skal åbnes for minimum tilmelding af 100 patienter.

Samlet implementeringsstatus

I overenskomstaftalen for 2018-2021 er parterne enige om at hæve den nedre åbne-

grænse på aktuelt 1.475 patienter. Åbnegrænsen hæves, således at der åbnes for tilgang,

når patienttallet falder til 1.550 pr. lægekapacitet eller det antal, der måtte være fastsat for

den enkelte kapacitet. Når patientantallet på ny når en aftalt lukkegrænse inden for over-

enskomstens rammer, lukker regionen automatisk for tilgang. Tiltaget vil samtidig sikre

lægerne imod at få tilmeldt flere patienter i en åbningsperiode, end praksis vurderer at

have kapacitet til.

Tiltaget vil således sikre øget patientkapacitet i almen praksis og øge antallet af åbne

praksis.

>27<

Det er Lægeforeningens vurdering, at en hævnet nedre lukkegrænse vil medføre øgede

problemer med at fastholde praktiserende læger på grund af øget mængde og kompleksi-

tet af opgaver selv med uændrede patientantal, hvilket kan modvirke en bedre lægedæk-

ning

Forslag 13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal

Forslag

Ansvarligt myn-

dighedsniveau

Regioner og læ-

gelige organisa-

tioner

Regioner og læ-

gelige organisa-

tioner

Implementerings-

status

Pr. 1. januar fuldt

implementeret

Ikke påbegyndt

(indgår ikke i

OK18)

Den tekniske åbnegrænse hæves, så den tilnærmes eller bliver iden-

tisk med den nedre lukkegrænse

Overveje at hæve den nedre lukkegrænse

Forslag 14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment

praktiserende læger

I dag har de praktiserende læger som oftest pligt til at

dække lægevagten i de regioner, hvor lægevagten orga-

niseres af PLO. Det kan være en byrde for nogle læger,

f.eks. unge læger med børn eller ældre praktiserende læ-

ger, der overvejer at gå på pension. Udfordringerne med

lægedækning i bestemte geografiske områder har også

indflydelse på de praktiserende lægers mulighed for at

Samlet implementeringsstatus

dække vagterne i lægevagten. Med henblik på at sikre

lægedækningen i disse områder etableres i stigende grad

udbudsklinikker, som aktuelt ikke er forpligtet til at dække lægebetjeningen i vagttiden.

I overenskomstaftalen for 2018-2021 har regionerne dog tilkendegivet, at de aktivt ønsker

at medvirke til en løsning på udfordringen, således at udbuds- og regionsklinikker deltager

i vagtopgaven. Udbuds- og regionsklinikker kan derfor indgå i lægevagtsbetjeningen på

samme vilkår som de alment praktiserende læger i regionen, såfremt der lokalt indgås en

supplerende aftale mellem PLO og regionen herom.

På den baggrund har Region Sjælland oplyst, at der er oplæg til en ny lægevagtsaftale,

hvor private leverandører inddrages i lægevagtsarbejdet, således at PLO-lægerne ikke

løfter opgaven alene. Region Midtjylland oplyser, at det løbende diskuteres med PLO-

Midtjylland, som er i gang med at gennemgå området, mens Region Nordjylland oplyser,

at de i øjeblikket er i proces omkring forhandling af en ny aftale om lægevagten, som efter

regionens vurdering vil kunne understøtte den samlede indsats for rekruttering af praktise-

rende læger.

>28<

Samtidig er overenskomstparterne enige om, at opsigelsesfristen på 12 måneder ikke i til-

strækkelig grad giver PLO planlægningsmæssig sikkerhed for opgavevaretagelsen i læge-

vagten. Parterne er således enige om, at regionernes opsigelsesfrist forlænges til 18 må-

neder.

Forslag 14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger

Ansvarligt myndighedsniveau

Regioner og lægelige organisationer

Implementeringsstatus

Implementering påbegyndt

Forslag 15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelse af speciallæger,

når det kan bidrage til at løse kapacitets- og lægedækningsudfordringer

Der er en række uudnyttede uddannelsesmuligheder i

speciallægepraksis, som både kan øge uddannelseska-

paciteten og give en bredere rekrutteringsplatform, som

eksempelvis det psykiatriske område vil kunne have gavn

af. Derfor arbejder regionerne med i højere grad at ind-

drage speciallægepraksis i videreuddannelsen af special-

læger, når det kan bidrage til at løse kapacitets- og læge-

dækningsudfordringer.

Samlet implementeringsstatus

Regionerne vurderer generelt, at speciallægepraksis inddrages i videreuddannelse af læ-

ger i det omfang, det er faglige relevant.

I Region Nordjylland vurderer Det Regionale Videreuddannelsesråd for Læges Videreud-

dannelse, at der i øjeblikket ikke er behov for øget inddragelse af speciallægepraksis i den

lægelige videreuddannelse i videreuddannelsesregionen. I regi af Det Regionale Råd for

Lægers Videreuddannelse, Region Nord, har Region Nordjylland og Region Midtjylland

endvidere godkendt en retningslinje for øget inddragelse af speciallægepraksis i forbin-

delse med speciallægeuddannelse. I Region Midtjylland er der inddraget en ny speciallæ-

gepraksis i uddannelse af speciallæger.

I Region Syddanmark sker der allerede inddragelse af speciallægepraksisser i videreud-

dannelsen af læger i den udstrækning, det måtte være fagligt relevant.

I Region Sjælland vil identifikationen af egnede speciallægepraksisser, der måtte have ka-

pacitet til at indgå i uddannelse af speciallæger, blive inddraget ved fremtidig placering af

uddannelsesforløb. I Region Hovedstaden var der, forud for Lægedækningsudvalgets rap-

port, indgået et antal aftaler med speciallægepraksisser i fire specialer. Disse aftaler er

fortsat gældende.

>29<

Lægeforeningen oplyser, at Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) fra alle

praksisrelevante specialer har tilkendegivelser om, at de vil kunne deltage i videreuddan-

nelses af speciallæger.

Forslag 15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelse af speciallæger, når det kan bidrage til at løse

kapacitets- og lægedækningsudfordringer

Ansvarligt myndighedsniveau

Regioner

Implementeringsstatus

Overvejende implementeret

Forslag 16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene

Lægedækningsudfordringerne på sygehusområdet har

karakter af en lokal eller regional udfordring. Det bety-

der, at nogle sygehuse oplever store rekrutteringsvan-

skeligheder, mens andre sygehuse kun i lille grad ople-

ver rekrutteringsvanskeligheder. Det skaber en ulighed i

incitamenter til at effektivisere, sikre opgaveglidning mv.

Derfor foreslog Lægedækningsudvalget, at regionerne i

højere grad koordinerer og samarbejder internt og på

tværs af regionerne om at tilgodese områder med

rekrutteringsudfordringer.

Samlet implementeringsstatus

Samarbejde på tværs af regionerne

Danske Regioner har besluttet at fastfryse antallet af speciallægestillinger på universitets-

hospitalerne i København, Aarhus og Odense med henblik på at gøre det mere attraktivt

for speciallæger at søge til andre hospitaler end universitetshospitaler. Fastfrysningen ef-

fektueres i perioden 1. januar 2017 til udgangen af 2018. Den enkelte region har fastsat et

”loft” for antallet af speciallægestillinger ved de enkelte hospitaler, og Danske Regioners

bestyrelse følger løbende udviklingen gennem en status to gange om året. Seneste status

var i august 2017, hvor alle universitetshospitaler umiddelbart holder sig under de fast-

satte lofter. Desuden har Danske Regioner foreslået en fælles regional vejledning for

fremtidige ansættelser i speciallægestillinger og fælles regionale principper for faglig be-

dømmelse af ansøgere til overlægestillinger. Disse skal være med til at sikre en hensigts-

mæssig anvendelse af speciallægeressourcerne.

Samarbejde internt i regionen

Regionerne har i varierende grad hver især fokus på fordeling af uddannelses- eller speci-

allæger. Et konkret tiltag, som indgår i de regionale principper, og som er implementeret i

Region Nordjylland, er krav om 5 års ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende, in-

den der er mulighed for at blive ansat som overlæge. Det er dog muligt at dispensere fra

kravet. En lignende ordning gør sig gældende i Region Midtjylland.

Regionerne har desuden igangsat en række initiativer til at skabe større koordination og

samarbejde internt i den enkelte region. Region Nordjylland har delvist implementeret for-

slaget ved at anvende fleksible ansættelsesforhold med mulighed for, at læger kan have

>30<

tjeneste på flere geografiske enheder. Som noget nyt har afdelings- og overlæger i Re-

gion Nordjylland således mulighed for ansættelse i enten delestilling eller kombinations-

stilling, hvoraf sidstnævnte indebærer forskning. Region Nordjylland arbejder derudover

med at skabe et nyt strategisk mind-set, der sigter på bedre anvendelse og fordeling af de

eksisterende lægelige ressourcer frem for fokus på lægemangel. Det handler f.eks. om at

anvende nye digitale muligheder for at samarbejde og kommunikere om og med patien-

ten.

Ligeledes anvendes fleksible ansættelsesformer i Region Hovedstaden, hvor regionen

f.eks. søger at have stillinger med tjeneste såvel i selve hovedstaden som på Bornholm.

De øvrige regioner har på forskellig vis påbegyndt implementering af anbefalingen f.eks.

ved at have igangsat arbejde, der har til formål at afdække den geografiske fordeling af

uddannelseslæger eller gennem strategiarbejde vedrørende arbejdsstyrkeplanlægning.

Forslag 16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene

Forslag

Ansvarligt myndig-

hedsniveau

Regioner

Implementerings-

status

Implementering

påbegyndt

De enkelte regioner, der har lokale rekrutteringsproblemer i syge-

husvæsenet, betragter i højere grad det lægelige arbejdsmarked

som sammenhængende og koordinerer deres rekruttering, så der

tages hensyn til sygehuse med lokale lægedækningsproblemer

De fem regioner etablerer et samarbejde om rekruttering med det

sigte, at den enkelte region tager hensyn på andre regioners udfor-

dringer med lægedækning

Regioner

Delvist implemen-

teret

Forslag 17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for pa-

tienterne med henblik på at understøtte bedre lægedækning

Læger er blandt de længst og dyrest uddannede speci-

alister i det danske samfund. Derfor skal deres arbejds-

kraft anvendes, hvor det giver størst værdi, og opgaver,

der kan varetages af andre faggrupper, bør flyttes til re-

levante faggrupper. Regionerne har igangsætte en

række initiativer, der skal hjælpe til at understøtte dette.

Region Nordjylland har i 2018 fokus på arbejdstilrette-

læggelse, hvor de overenskomstmæssige og lokale ar-

Samlet implementeringsstatus

bejdsreglers muligheder for at anvende arbejdstiden

bedre vil blive undersøgt med henblik på at skabe mere

effektivitet og fleksibilitet. Desuden vil regionen analysere mulighederne for at etablere

vagtfællesskaber ud fra ønsket om en hensigtsmæssig anvendelse af personaleressour-

cer og omkostningseffektive vagtberedskaber. Her vil der blandt andet blive set på brugen

af eksterne vikarer og opgaveglidning, mens der under overskriften ”Værdi for patienten”

vil blive igangsat forbedringsinitiativer ift. bl.a. unødige kontroller og dobbeltundersøgelser

mv.

>31<

Region Midtjylland er ved at udarbejde en strategi for arbejdsstyrkeplanlægning, der skal

sikre, at hospitalerne har tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft til rådighed til rette tid,

sted og omkostningsniveau. Det indebærer blandt andet, at opgaver skal løses på lavest

mulige omkostningsniveau. Et eksempel herpå er opgaveflytning mellem arbejdsgrupper,

f.eks. fra læger til andre faggrupper. Der er desuden aftalt principper for opgaveflytning

mellem arbejdsgrupper i regi af Regions-MEDudvalget.

I Region Sjælland søges lægernes tid anvendt bedst muligt eksempelvis med ”praksisbus-

sen”, hvor læger tilbydes kørsel fra Greve til Lolland og retur, og hvor bussen er indrettet,

så lægernes kan arbejde i transporttiden.

Region Hovedstaden anvender, hvor det er overenskomstmæssigt muligt, muligheden for,

at læger kan have tjeneste på flere geografiske enheder.

Lægeforeningen peger på, at eksempelvis visse taste- og dokumentationsopgaver ikke

skal løses af læger, hvis de bedre og billigere kunne varetages af lægesekretærer

Forslag 17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne med henblik på at

understøtte bedre lægedækning

Ansvarligt myndighedsniveau

Regioner og lægelige organisationer

Implementeringsstatus

Delvist implementeret

Forslag 18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansæt-

telsesformer

For at tiltrække og fastholde læger kan arbejdsgiverne på

forskellige måde gøre ansættelsen mere attraktiv. Læge-

foreningen oplyser, at Yngre Lægers medlemsundersø-

gelse 2016 peger på en række faktorer, der kan være med

til at tiltrække og fastholde læger til sygehuse og special-

lægepraksis i yderområder. Blandt eksemplerne er deltids-

ansættelse og forskningsmuligheder i arbejdstiden.

Tre regioner oplyser at tilbyde forskningsmuligheder i de-

res ansættelser. Således tilbyder Region Nordjylland spe-

ciallæger ansættelse i en kombinationsstilling med mulighed forskning, mens Region

Sjælland forsøgsvist har opslået kombinationsstillinger, hvor ansættelse i almen praksis

kombineres med forskning eller klinisk arbejde på hospital. Region Hovedstaden vurderer,

at regionen generelt tilbyder gode muligheder for forskning og fleksible ansættelsesfor-

mer.

Region Midtjylland arbejder på forskellige tiltag, der skal bidrage til at udvikle attraktive ar-

bejdspladser i regionen. F.eks. har regionen en livsfasepolitik med henblik på, at de en-

kelte arbejdspladser så vidt muligt kan tilgodese de ansattes ønsker til faglige og person-

lige udfordringer som til arbejdsvilkår i øvrigt. Derudover samarbejdes der om at oprette

Samlet implementeringsstatus

>32<

universitetsklinikker på regionshospitalerne, hvor der er muligt. Indtil videre er er der 5 uni-

versitetsklinikker i regionen.

Andre medarbejderrettede initiativer i Region Midtjylland indebærer, at der på alle regio-

nens billeddiagnostiske afdelinger er mulighed for, at radiologer kan få etableret hjemme-

arbejdsplads, så der skabes mere fleksibilitet for den enkelte radiolog. Regionen anvender

også geografisk betingede rekrutterings- og fastholdelsestillæg til ansatte på hospitaler i

den vestlige del af regionen. Tillægget følger ikke lægen, hvis denne søger ansættelse

længere mod øst.

Region Sjælland har etableret hjemmesiden ”Det Gode Lægeliv” med informationer om

muligheder i Region Sjælland, kontaktoplysninger mv., og Regionsrådet har bevilget 15

mio. kr. henholdsvis i 2017 og 2018 til at forbedre rekrutteringen til Nykøbing Falster Sy-

gehus. Desuden er der taget en række andre initiativer for at tiltrække lægelig arbejds-

kraft. Det gælder eksempelvis en række busafgang fra København til regionens sygehuse

mv. Sluttelig har Region Sjælland fokus på sundhedsvidenskabslig forskning og har etab-

leret et forskningscenter på Nykøbing Falster Sygehus, hvilket forventes at kunne bidrage

til rekrutteringen af læger til regionen.

Forslag 18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer

Ansvarligt myndighedsniveau

Regioner og lægelige organisationer

Implementeringsstatus

Implementering påbegyndt

3.2 Den politiske aftale om bedre lægedækning

I den politiske aftale om bedre lægedækning, som fulgte op på lægedækningsudvalgets

rapport, tilkendegav regeringen og de øvrige partier i Folketinget, at man udover at ville

løfte en række forslag fra Lægedækningsudvalgets også ville igangsætte andre initiativer

for at styrke lægedækning i hele landet. Nedenfor fremgår status for disse initiativer.

Erfaringer med at drive udbuds- og regionsklinikker

I den politiske aftale om bedre lægedækning fra februar

2017 ønskede aftalepartierne at samle op på de erfarin-

ger, der er gjort med at drive udbuds- og regionsklinikker

siden 2012, bl.a. med inddragelse af private såvel som

offentlige aktører.

Sundheds- og Ældreministeriet har haft en dialog med

Danske Regioner om igangsættelse af erfaringsindsam-

linger med udbuds- og regionsklinikker. Erfaringsopsam-

lingen er således i proces.

Samlet implementeringsstatus

>33<

Bedre virtuel eller digital kommunikation

Digitalisering har forandringskraft og nye teknologier

som virtual reality, robotter, automatisering, brug af big

data osv. kan flytte rammerne for, hvordan sundheds-

ydelser kan leveres. Langt hovedparten af alle patienter

har f.eks. en smartphone, som giver mulighed for at

søge oplysninger, aflevere data og få behandling på di-

stancen.

Det giver nye servicemuligheder, som sundhedsvæsenet

Samlet implementeringsstatus

må forholde sig til. I Sverige har private aktører fået stor

succes i Stockholm med at tilbyde borgerne egenbetalte

videokonsultationer med en praktiserende læge, og det har bl.a. ført til nye krav om, at

den alment praktiserende læge i det offentlige sundhedsvæsenet kan tilbyde sine patien-

ter videokonsultation.

Nogle patienter bliver mere selvhjulpne, og de ønsker sig større fleksibilitet og let adgang

sundhedsvæsenet. Det er patienter, som vil have glæde af flere digitale muligheder i mø-

det med læger og sygeplejersker, og vi ved bl.a. fra erfaringerne med telemedicin til pati-

enter med KOL og patienter med fodsår, at patienter kan have stor gavn af ny teknologi,

både når det gælder bedre behandling klinisk set, og når det gælder egenkontrol med

sygdom og egen livssituation.

Telemedicin giver mulighed for behandling på distancen

Sundhedsvæsenet har i flere år arbejdet strategisk med udbredelsen af telemedicin og

velfærdsteknologier, der har understøttet arbejdsgange for medarbejderne og bedre pleje

og behandling til borgeren. I dag er udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering i

fuld gang i hele landet. Opfølgning og behandling kan derved foregå hjemme hos borge-

ren med hjemmemålinger og digital kontakt med specialisten, når det er nødvendigt. Og

kommunalt sundhedspersonale kan mere systematisk holde øje med sygdomstegn hos

sårbare ældre. Det giver mulighed for en tættere og løbende opfølgning på borgerens

sundhedstilstand, og der kan hurtigt sættes ind i det nære sundhedsvæsen, hvis der sker

en forværring, og dermed undgås akutte indlæggelser, som er både omkostningsfulde og

belastende for patienten. Et eksempel er digitalt understøttet sårbehandling, som i dag fin-

der sted i landets kommuner. Borgeren skal ikke i alle tilfælde tage på hospitalet for be-

handling af svære fodsår. I stedet kan en sygeplejerske i det nære sundhedsvæsen –

med styrkede kompetencer og tæt samarbejde med specialisten på hospitalet – behandle

og pleje såret, der hvor borgeren er.

Patientrapporterede oplysninger (PRO)

På tværs af sundhedsvæsenet er der igangsat en række aktiviteter både lokalt og natio-

nalt, der har til formål at udbrede anvendelsen af patientrapporterede oplysninger (PRO-

data), der er en samlet betegnelse for patientens besvarelse af spørgsmål om egen sund-

hedstilstand. Ved at bruge PRO-data systematisk og aktivt i dialogen med patienten, vil

patienten være forberedt til mødet med det sundhedsfaglige personale, og patientens svar

kan hjælpe det sundhedsfaglige personale med at målrette samtalen i forhold til, hvor der

måtte være problemer.

>34<

Patienter, der benytter PRO, kan desuden opleve en øget egenmestring af sin sygdom og

mere indflydelse på egen behandling. Desuden kan patienten undgå unødvendige kontrol-

ler, ventetider samt lang transporttid, hvis man på baggrund af spørgeskemaet vurderer,

at patienten ikke behøver at blive set – såfremt det er patientens ønske.

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2017 er regeringen, Danske Regioner og KL enige

om, at patienternes oplysninger om deres eget helbred skal bruges systematisk i daglig

klinisk praksis og til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet. Derfor er der i november 2016

etableret et sekretariat i Sundhedsdatastyrelsen.

PRO-sekretariatets hovedopgaver er bl.a. at tilpasse internationale spørgeskemaer til

danske forhold og standardisere PRO-spørgeskemaer og bidrage til systematisk vidende-

ling, så det lokale arbejde med anvendelse og fortsat udvikling i brug af PRO understøttes

bedst muligt. Sekretariatet har desuden til opgave løbende at udpege nye sygdomsområ-

der, hvor der skal etableres nationale PRO-skemaer.

Digital kontakt til din praktiserende læge og en mere effektiv hverdag i almen praksis

Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med bl.a. Danske Regioner, KL og PLO

igangsat en indsats for at understøtte udviklingen af nye digitale tiltag i almen praksis.

Der er derfor i efteråret 2017 igangsat en konkret digitaliseringsindsats, der har til formål

at optimere og lette arbejdsgangene for de praktiserende læger, understøtte en mere flek-

sibel kommunikation med patienter og dermed frigøre tid og rum til andre opgaver. Det

handler om digital løsninger til:



Hurtigt patientoverblik i lægens it-system

Bedre forberedelse af konsultationer gennem spørgeskemaer

Den intelligente indbakke i lægens it-system (sortering af post mv.)

Forbedring af epi-kriserne (jf. også overenskomstaftalen for almen praksis for

2018)

Kommunikation med kommunal pleje

App’en ”Lægen i min lomme”

I dag kan patienter foretage tidsbestilling, receptfornyelse og e-mailkonsultationer på kli-

nikkernes hjemmesider, hvis layout og funktionalitet varierer afhængigt af klinikkens læge-

praksissystem og klinikkens specifikke konfigurationsvalg. Med den nationale FMK-app

”Medicinkortet” kan borgere i dag få overblik over aktuelle og afsluttede medicinordinatio-

ner, recepter og hvor mange udleveringer, der er tilbage samt anmode egen læge om re-

ceptfornyelse. FMK app’en er en fælles løsning til alle borgere uafhængig af lægens sy-

stemvalg. ”Lægen i min lomme” skal supplere den eksisterende funktionalitet på klinikker-

nes hjemmesider og i FMK-app’en med en række nye funktioner, som kan virke sammen i

én borgerrettet app. Derved får borgeren en fælles indgang til de praktiserende læger.

App’en vil også kunne understøtte videokonsulation med den praktiserende læge. Udvik-

lingen af den borgerettede app ”Lægen i min lomme” er igangsat som et forprojekt for at

afklare en projektorganisering, som understøtter, at app’en både trækker på nationale kil-

der og services mht. sikkerhed mv. og skal opfylde funktionelle behov mht. kommunika-

tion og samarbejde med patienterne for den praktiserende læge.

>35<

Sproglige kvalifikationer for udenlandske læger

Flere regioner bruger international rekruttering som et

supplement til anden rekrutterings- og fastholdelsesinitia-

tiver. Med den politiske aftale om bedre lægedækning

blev aftalepartierne enige om vigtigheden af, at patienter

i det danske sundhedsvæsen oplever, at de bliver for-

stået – og at de forstår de beskeder, de får af sundheds-

personalet.

Det er regionens ansvar som ansættende myndighed at

sikre, at udenlandske læger har de sproglige kompeten-

cer, der er nødvendige for, at kommunikation mellem læge og patient kan foregå på fuld

forsvarlig vis og skabe grundlag for den bedst mulige sundhedsfaglige behandling. Styrel-

sen for Patientsikkerhed har i deres pjece ”Ansættelse af sundhedsfagligt personale –

Gode råd og præciseringer” beskrevet det særlige ansvar, der påhviler den ansættende

myndighed til at sikre, at udenlandske læger har tilstrækkelige sprogfærdigheder og kom-

munikationsevner.

Som opfølgning på den politiske aftale har daværende fungerende sundhedsminister, Ka-

ren Ellemann, i marts 2017 sendt et brev til samtlige regionsrådsformænd, hvor hun præ-

ciserede dette ansvar over for regionerne.

Senest har sundhedsministeren bedt Danske Regioner om at redegøre for, hvordan regio-

nerne sikrer, at udenlandske læger har de rette danskkundskaber. Ministeren har i den

forbindelse også spurgt Danske Regioner om, hvorvidt der fra centralt hold kan iværksæt-

tes tiltag, der kan understøtte regionernes arbejde med at sikre de rette kompetencer hos

udenlandske læger.

Samlet implementeringsstatus

3.3 Sammenfatning af status for implementering af Lægedækningsudvalgets

forslag og politisk aftale om bedre lægedækning

Ovenstående gennemgang viser, at der er igangsat en lang række initiativer, der har til

formål at forbedre lægedækningen på tværs af landet. Nogle initiativer kan også anses for

implementeret. Det gælder eksempelvis øget optag på medicinuddannelsen på Aalborg

Universitet, ligesom at forslag om ændring af sundhedsloven med henblik på bl.a. udvi-

delse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker og forenklet overdra-

gelse af ydernumre mellem læger er vedtaget.

Andre forslag er under løbende implementering, og der er i flere tilfælde regionale og

kommunale forskelle på graden af implementering, mens der også viser sig eksempler på

ensartede implementeringstiltag på tværs af landet.

>36<

Kapitel 4: Særlige fokusområder

I Danmark er der flere læger end nogensinde, og i de kommende år vil antallet af læger

og speciallæger også stige. Alligevel oplever vi en specialemæssig fordelingsudfordring,

hvor det er vanskeligt for nogle specialer at tiltrække den rette mængde arbejdskraft.

Nogle af de områder, der oplever større udfordringer, er inden for de psykiatriske og det

neurologiske speciale.

Inden for de psykiatriske specialer har det i flere år været en udfordring med at besætte

videreuddannelsesforløb, ligesom regionerne har haft vanskeligt med at besætte special-

lægestillinger i specialet psykiatri. Inden for det neurologiske speciale ses, at nogle af re-

gionerne i særligt 2016 haft vanskeligt ved at besætte hoveduddannelsesforløb i specia-

let. Derfor sætter denne status et særligt fokus på tre specialer:

Psykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri

Neurologi

Ud over disse tre oplever en række andre specialer også rekrutteringsproblemer. Det dre-

jer sig blandt andet om radiologi, klinisk onkologi og reumatologi, som også i de seneste

år har oplevet vanskeligheder med at besætte videreuddannelsesforløb. Derfor sætter

denne status også et særligt fokus på disse specialer.

4.1 Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri

De psykiatriske specialer er et af de områder, der oplever de største udfordringer med at

rekruttere læger. Tal fra regionerne viser, at der i perioden 2012-2016 har været ca. det

samme antal læger tilknyttet psykiatriske afdelinger, mens Lægedækningsudvalgets rap-

port oplyser, at det samlede antal af læger i samme periode har været stigende. Samtidig

oplever de to specialer en udfordring med at besætte hoveuddannelsesforløb, jf. tabel 3.

Tabel 3

Udviklingen i besatte og vakante hoveduddannelsesforløb i specialet psykiatri og specialet børne- og ungdomspsykiatri i perio-

den 2013-2016

Speciale

Psykiatri

Besatte

Vakante (ift. opslåede)

Børne- og Ungdomspsykiatri

Besatte

Vakante (ift. opslåede)

Kilde: Sundhedsstyrelsen

2013

2014

2015

2016

>37<

Det fremgår af Dimensioneringsplan 2018-2020, at antallet af hoveduddannelsesforløb i

børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri og almen medicin evt. kan udvides, hvis rekrutte-

ringsgrundlaget forbedres.

Der er også en fordelingsmæssig udfordring inden for de psykiatriske specialer. Særligt

Region Nordjylland oplever udfordringer i relation til antallet af speciallæger i psykiatri og i

børne- og ungdomspsykiatri, jf. figur 2 og 3.

Figur 2: Speciallæger i psykiatri ansat på offentlige

hospitaler opdelt på region

Figur 3: Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri

ansat på offentlige hospitaler opdelt på region

250

200

150

100

Kilde: Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsda-

tastyrelsen og Danmarks Statistik)

Kilde: Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsda-

tastyrelsen og Danmarks Statistik)

I 2015 var der på landsplan 953 speciallæger i psykiatri, hvoraf 619 var ansat på offentlige

hospitaler. 60 speciallæger i psykiatri var i 2015 ansat på offentlige hospitaler i Region

Nordjylland, mens der tilsvarende i Region Hovedstaden var 229 psykiatriske speciallæ-

ger. De geografiske variationer afspejles også i antallet af speciallæger i psykiatri, der var

beskæftiget som praktiserende speciallæger. Der var således væsentligt flere privatprakti-

serende speciallæger i psykiatri i Region Hovedstaden (94) end i Region Nordjylland (13)

og i de øvrige regioner generelt (jf. bilag 4).

En lignende tendens gør sig gældende inden for børne- og ungdomspsykiatri. Der var

samlet 224 børne- og ungdomspsykiatriske speciallæger i 2015, hvoraf der på landsplan

var 162 speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri på hospitaler i det offentlige sektor.

Der er færrest speciallæger inden for specialet (9) på Region Nordjyllands offentlige hos-

pitaler, og flest på Region Hovedstadens offentlige hospitaler (65).

Lægedækningsudvalgets rapport viste, at antallet af speciallæger i psykiatri frem mod

2040 vil stige med ca. 50 pct. pr. indbygger. Det ligger altså over den generelle stigning i

antallet af speciallæger pr. indbygger på 35 pct. Det peger på, at udfordringen kan forven-

tes at blive mindre over tid, selvom området aktuelt er udfordret.

Psykiatrien er under en længerevarende udviklingsproces. Samtidig er lægemanglen i

psykiatrien ikke en udfordring, som kan løses ét sted. Det er et fælles ansvar at styrke læ-

gedækningen og sætte rammerne for psykiatrien som en attraktiv arbejdsplads, der kan

>38<

rekruttere det rette og kvalificeret personale. Det er et ansvar, som skal løftes i staten, re-

gionerne, kommunerne og i de lægelige organisationer. I lyset heraf er en række initiativer

igangsat, der har til formål at styrke indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser,

og som også i flere tilfælde vil medføre et økonomisk løft af området.

De kommende, særlige pladser i psykiatrien, der oprettes primo 2018, er et eksempel på

et af de nye tiltag til at styrke psykiatrien. Der er politisk besluttet, at der skal oprettes 150

særlige pladser målrettet en gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidel-

ser, udadreagerende adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte

misbrug og/eller dom til behandling. Formålet med pladserne er at tilbyde en intensiv og

helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere pa-

tientens helbred og forbedre patientens evne til at mestre hverdagen. Dette skal ske ved

hjælp af psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling samt ved socialfaglige indsatser,

beskæftigelse og aktiviteter. Det forudsatte udgiftsniveau for de 150 pladser er ca. 285

mio. kr. årligt til driften af de særlige pladser samt administration mv., hvoraf staten finan-

sierer knap 100 mio. kr., og de øvrige udgifter finansieres af kommuner og regioner i fæl-

lesskab. Dertil kommer, at der er afsat særskilte 100 mio. kr. til tilpasninger af de fysiske

rammer for de særlige pladser.

Endvidere er der med den seneste satspuljeaftale på psykiatriområdet afsat 397,5 mio. kr.

i perioden 2018-2021 til en styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Midlerne

går primært til at styrke børne- og ungepsykiatrien og sikre en tidligere indsats over for

børn og unge med begyndende psykiske lidelser. Et af initiativerne er en ny fremskudt re-

gional funktion, der skal styrke det tidlige tværsektorielle samarbejde mellem kommuner

og regioner om denne målgruppe. Der afsættes også særskilte midler til at nedbringen

tvangen i psykiatrien. Et område, der også påvirker arbejdsmiljøet på de psykiatriske afde-

linger.

Regeringen har desuden sammen med Danske Regioner og KL nedsat en arbejdsgruppe

om styring af psykiatrien, der har til opgave at udarbejde en styringsgennemgang af psyki-

atrien. Arbejdet skal munde ud i en række anbefalinger, der vedrører øget synlighed, gen-

nemsigtighed og styring ift. aktivitet, kvalitet og ressourceanvendelse i psykiatrien. Det for-

ventes, at anbefalingerne offentliggøres primo 2018.

Samtidig er der gennem de seneste år arbejdet på at ligestille psykiatrien med somatiske

lidelser ved at give lige udrednings- og behandlingsret samt lige ret til udvidet frit sygehus-

valg. Det lovgivningsmæssige grundlag for en ligestilling er således på plads, og denne

tankegang skal i højere grad udbredes, da en egentlig ligestilling af de to områder må for-

modes at kunne bidrage til rekrutteringen til det psykiatriske område og de psykiatriske

specialer.

Lokalt har arbejdsgiverne også en række værktøjer, der kan bidrage til at styrke psyki-

atrien, anvende psykiaternes tid bedst muligt og rekruttere til de psykiatriske specialer.

Lægernes ressourcer skal anvendes, hvor de giver mest værdi for patienterne. Ledel-

serne kan spille en rolle ift. at sikre en hensigtsmæssig opgaveglidning til f.eks. sygepleje-

sker og specialpsykologer og en bedre organisering af området, (jf. også status på Læge-

dækningsudvalgets forslag 17 om anvendelse af de lægelige ressourcer).

>39<

Digitale løsninger kan også tages i brug med henblik på at sikre adgangen til speciallæge-

kompetencer. Et eksempel er digitalt understøttet behandling til mennesker med psykiske

lidelser og mistrivsel. Der er i psykiatrien i Region Syddanmark og internationalt gode er-

faringer med digital understøttelse af psykologbehandling blandt andet af svag angst. Re-

gionerne har derfor i oktober 2017 besluttet at udbrede internetbaseret psykologbehand-

ling som et toårigt pilotprojekt i hele landet.

Der er desuden etableret en specialuddannelse for psykologer målrettet ansættelse i psy-

kiatrien. Specialpsykologerne vil kunne løfte nogle af de opgaver, der hidtil har været va-

retaget af læger og dermed bidrage til lægemanglen.

Ledelsen på de enkelte afdelinger kan endvidere arbejde med tidlig identifikation af unge

læger, f.eks. blandt studerende, lægevikarer, mv., som udviser interesse eller egenskaber

inden for området og introducere dem for mulighederne på det psykiatriske område.

Case: Aktiv rekrutteringsindsats på Psykiatrisk Center Glostrup

På Psykiatrisk Center Glostrup arbejder Centerchefen aktivt med at spotte lægestuderende un-

der klinikophold, der viser interesse for faget og har de rette kompetencer. Centeret arbejder ak-

tivt med at tilbyde kvalificerede lægestuderende sommerferievikariater og går i dialog med den

studerende om mulighederne inden for psykiatrien og en introduktionsstilling på centeret.

Centerchefen tilbyder den lægestuderende og unge læge karrierevejledning om vejen til at blive

speciallæge i psykiatri, eksempelvis vejledning om de 7 lægeroller.

Kilde: Psykiatrisk Center Glostrup

Case: Task force i Psykiatri i Videreuddannelsesregion Nord

Videreuddannelsesregion Nord har etableret en ny task force i psykiatri, hvor de lægefaglige di-

rektører fra Region Midtjylland og Region Nordjylland kan drøfte mulighederne for at ændre

sammensætningen af speciallægeuddannelsen i psykiatri.

Task forcen har bl.a. drøftet sammensætningen af ansættelserne i hoveduddannelsesforløb,

den geografiske placering af delansættelser i hoveuddannelsesforløbene, pilotforsøg med sam-

menhængende uddannelsesforløb og ansøgning om dispensation fra seksårsfristen i forbin-

delse med visse uddannelsesforløb.

Kilde: Videreuddannelsesregion Nord

Herudover er det centralt med et sundt arbejdsmiljø og et stærkt uddannelses- og fagligt

miljø, der motiverer lægestuderende og unge læger til at søge videreuddannelse inden for

området og dernæst medvirker til at fastholde dem.

>40<

4.2 Neurologi

Et af de områder, som oplever udfordringer ift. at sikre et tilstrækkeligt antal speciallæger,

er det neurologiske speciale.

Udfordringerne med mangel på speciallæ-

ger i neurologi ses på tværs af regionerne,

men nogle regioner oplever større udfor-

dringer end andre, jf. figur 4.

På landsplan er der samlet set 393 speci-

allæger i neurologi. Som det fremgår er

fordelingen af speciallæger i neurologi no-

genlunde ens i Region Midtjylland og i Re-

gion Syddanmark, hvor der i 2015 var an-

sat 58 hhv. 60 neurologiske speciallæger

på hospitaler i den offentlige sektor. I Re-

gion Nordjylland og Region Sjælland var

der færrest speciallæger i neurologi i

samme sektor og branche med hhv. 17 og

31. Endelig var der flest speciallæger i

neurologi på offentlige hospitaler i Region

Hovedstaden, hvor 143 var beskæftiget

samme år. På landsplan var et mindre an-

tal speciallæger i neurologi (49) i 2015 be-

skæftiget som praktiserende speciallæger.

Figur 4: Speciallæger i psykiatri ansat på offentlige

hospitaler opdelt på region

160

140

120

100

Kilde: Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsda-

tastyrelsen og Danmarks Statistik)

Det tager tid at uddanne sig til speciallæge, og antallet af speciallæger kan derfor ikke

nødvendigvis øges på kort sigt. Derfor er det en udfordring, at det samtidig er vanskeligt

at tiltrække yngre læger til specialet. I nogle videreuddannelsesregioner opleves der ud-

fordringer med at besætte hoveduddannelsesforløb inden for neurologi, jf. tabel 4.

Tabel 4

Udviklingen i besatte og vakante hoveduddannelsesforløb i specialet neurologi i perioden 2013-2016

Videreuddannelsesregion

Videreuddannelsesregion Nord

Besatte

Vakante (ift. opslåede)

Videreuddannelsesregion Syd

Besatte

Vakante (ift. opslåede)

Videreuddannelsesregion Øst

Besatte

Vakante (ift. opslåede)

Kilde: Sundhedsstyrelsen

2013

2014

2015

2016

Sundhedsstyrelsen har i Dimensioneringsplan 2018-2020 besluttet at øge ratioen af intro-

duktions- til hoveduddannelsesforløb fra 1,5-2,5 til 2,0-3,0. Det er Sundhedsstyrelsen for-

>41<

ventning, at rekrutteringsgrundlaget til hoveduddannelsesforløbene hermed øges, og der-

ved øges sandsynligheden for, at alle hoveduddannelsesforløb i hele landet bliver besat i

den kommende dimensioneringsperiode.

I tillæg hertil er det vigtigt at etablere initiativer, der gør specialet attraktivt for unge læger.

Case: Rekruttering af unge læger til neurologi i Region Syddanmark

Region Syddanmarks fire neurologiske afdelinger har de seneste fire år samarbejdet om en

strategi, der har til formål at øge antallet af yngre læger, som søger det neurologiske speciale

fra medicinstuderende over KBU til introduktionsstillinger.

Indsatsen har ført til, at der aktuelt er et historisk højt antal læger i introduktionsstillinger, som

forventes at søge hoveduddannelsesstilling i løbet af det kommende år. Det vil betyde, at antal-

let af speciallæger i regionen vil kunne øges markant over de næste 5 år.

Kilde: Region Syddanmark

Der findes også eksempler på initiativer, som er iværksat med henblik på at imødegå

nogle af de aktuelle udfordringer, som følger af mangel på speciallæger. En forbedret res-

sourceallokering og organisering af arbejdet på de enkelte klinikker og afdelinger kan bi-

drage til, at ressourcerne anvendes på en hensigtsmæssig måde:



Region Sjælland har eksempelvis de seneste fem år gradvist samlet neurologiske

funktioner på færre matrikler for at styrke kvaliteten og forbedre rekrutteringsmulig-

heder.

Region Sjælland har endvidere igangsat et program for oplæring i regionens akut-

klinikker med henblik på at kvalificere gatekeeper-funktionen på akutklinikkerne, så

videre indlæggelse evt. undgås, og/eller så den indledende udredning og behand-

ling af neurologiske patienter varetages der.

I bl.a. Region Midtjylland anvendes PRO-data via det webbaseret dialog- og be-

slutningsstøtteværkstøj AmbuFlex mellem behandler og patient. På baggrund af

patienternes besvarelse af spørgeskemaer om eget helbred, inddeles patienterne i

forskellige kategorier alt efter, om systemet vurderer, at der er behov for, at patien-

ten tilses fysisk, kontaktes telefonisk eller får tilsendt et nyt spørgeskema efter en

fastsat periode.

Flere regioner arbejder med opgaveglidning mellem personalegrupper. F.eks. va-

retager specialuddannede sygeplejerskere i Region Sjælland en del ambulante

konsultationer og telefonkonsultationer, hvor læger inddrages ved behov. I Region

Hovedstaden forsøger man ligeledes at flytte opgaver til bl.a. sygeplejersker, hvor

det er muligt.



Nordiske erfaringer med lægedækning inden for det neurologiske område

Tilstrækkelig lægedækning inden for neurologien er ikke kun en dansk udfordring. I Norge

har man indikationer på, at det kan være vanskeligt at ansætte og fastholde neurologer.

>42<

Det kommer blandt andet til udtryk ved regionale forskelle på ventetider inden for specia-

let, og særligt de små sygehuse i Norge oplever udfordringer, der er forbundet med man-

gel på neurologer.

I Norge forsøger man at håndtere udfordringerne ved bl.a. at arbejde på bedre tilpasning

af uddannelseskapaciteten for nye speciallæger og øget udnyttelse af eksisterende kapa-

citet. I den forbindelse anvender de fire regionale ”heleforetak” bl.a. en ”Nasjonal beman-

ningsmodell” til at sige noget om den fremtidige udvikling i behovet for speciallæger og ef-

fekten af diverse tiltag. Der er ingen national dimensionering af uddannelsesforløb inden

for lægelige specialer i Norge, men oprettelse af lægestillinger i ”specialisthelsetjenesten”

skal ske i overensstemmelse med de givne behov og økonomiske rammer.

Det forventes, at den demografiske udvikling i Norge vil medføre et øget behov for neuro-

loger, og at der på den baggrund fremover vil kunne være udfordringer i relation til vedli-

gehold af de eksisterende kompetencer.

I Sverige ser billedet lidt anderledes ud, idet man ikke her har opfattelsen af at mangle

speciallæger i neurologi. Dog er tilgængeligheden inden for området generelt forringet de

seneste år således, at 26 pct. af de patienter, som venter på konsultation hos en neuro-

log, har ventet mere end 90 dage, som er den svenske ”vårdgarantigränse”.

Udfordringer vedrørende kapaciteten inden for det neurologiske område er således et pro-

blem, der rækker ud over Danmarks grænser.

4.3 Øvrige specialer med særligt fokus

De psykiatriske specialer og det neurologiske speciale er imidlertid ikke de eneste, hvor

en specialemæssig fordelingsudfordring gør sig gældende. Også inden for bl.a. det radio-

logiske, klinisk onkologiske og reumatologiske speciale har der været udfordringer med

eksempelvis besættelse af videreuddannelsesforløb eller speciallægestillinger. Lægefor-

eningen bemærker, at det udover ovennævnte specialer også kan være relevant at se

nærmere på det lungemedicinske og geriatriske speciale.

Det tager tid at uddanne speciallæger. Antallet af speciallæger kan derfor ikke øges, så

det får effekt på kort sigt.

Den dimensionerede ramme bruges ikke fuldt i alle specialer i hele landet. En forøgelse af

dimensioneringen af hoveduddannelsesforløb er derfor ikke en garanti for, at der uddan-

nes flere speciallæger i specialerne. Således er der behov for indsatser, som kan bidrage

til at gøre specialer med mange ubesatte hoveduddannelsesstillinger mere attraktive, så

rekrutteringen til disse specialer styrkes. Ovenstående status vedr. rekruttering til de psy-

kiatriske specialer og det neurologiske speciale kan tjene som eksempler på, hvordan

specialerne kan gøres mere attraktive for yngre læger, og hvordan rekrutteringsgrundlaget

kan forbedres.

>43<

4.4 Opsamling på indsatser inden for særlige fokusområder

Det er kendetegnende for rekrutteringsudfordringer – uanset speciale – at speciallægeka-

paciteten ikke kan øges på kort sigt. Uddannelse til speciallæge er en af de længste spe-

cialistuddannelser i samfundet og varer typisk 6-7 år, fra lægen er færdiguddannet fra uni-

versitetet. Der er derfor behov for en bred vifte af indsatser for at forbedre lægedæknin-

gen inden for en kortere tidshorisont.

Aftalepartierne har med satspuljeaftalen for 2018 bl.a. sat fokus på børne- og ungdoms-

psykiatrien, og lokalt ses eksempler på nye organiseringsformer, som har til formål at

sikre, at ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt. Samtidig kan der være behov for, at

styrke rekrutteringen til nogle specialer, så yngre læger i højere grad vil anse det for at-

traktivt at specialisere sig inden for nogle af de specialer, som i dag oplever udfordringer.

>44<

Bilag 1 – Kommissorium for Lægedækningsudvalget

Baggrund

Regeringen ønsker, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i

landet de bor og uanset behandlingsbehov. Det drejer sig blandt andet om adgangen til

speciallægeressourcer, herunder alment praktiserende læger. I et i øvrigt generelt velfun-

gerende sundhedsvæsen er der en udfordring i forhold til at sikre en hensigtsmæssig for-

deling af de rigtige lægelige ressourcer på tværs af landet og i alle specialer. Derfor ned-

sættes et udvalg, der skal skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig

lægedækning i alle dele af landet.

Udvalgets opgaver

Udvalget skal analysere udfordringerne og opstille mulige løsningsforslag, der kan under-

støtte en mere hensigtsmæssig fordeling af læger på tværs af landet. Konkret får udvalget

følgende opgaver:



Analyse af fordelingen af læger på tværs af landet: Geografiske forskelle i antal

læger fordelt på specialer, besatte/ubesatte hoveduddannelsesforløb, optaget på

medicinstudiet på tværs af landet mv. Relevante forhold som fx lægernes alder,

praksisstruktur, aktivitet, ledige og ubesatte stillinger på sygehusene mv. inddra-

ges i analysen.

Anbefalinger ift. at understøtte en bedre fordeling af lægeressourcerne på tværs af

landet.



Internationale tendenser og eksterne analyser ift. lægebestanden kan i relevant omfang

inddrages i analysen og kortlægningen. Udvalgets arbejde skal baseres på et generelt

krav om omkostningseffektivitet og anbefalingerne må ikke samlet set indebære offentlige

merudgifter.

Sammensætning

Udvalget sammensættes af repræsentanter fra følgende myndigheder og foreninger:



Danske Regioner

Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen

Finansministeriet

Lægeforeningen

Sundheds- og Ældreministeriet udpeger formanden for udvalget. Der vil kunne inddrages

relevante interessenter i arbejdet, herunder sundhedskoordinationsudvalgene. Udvalget

er opmærksomt på det arbejde, der foregår i regi af Sundhedsstyrelsens Prognose- og Di-

mensioneringsudvalg og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Udvalgets ar-

bejde skal ses i sammenhæng med udvalgsarbejdet om et styrket nært og sammenhæn-

gende sundhedsvæsen.

>45<

Proces

Udvalget sekretariatsbetjenes af Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen inddrages fsva. analyser og data.

Der sigtes mod, at der kan afholdes 3-5 møder med forventet afrapportering i 2016. Afrap-

porteringen til sundheds- og ældreministeren sker i form af en rapport med overvejelser

og evt. anbefalinger.

>46<

Bilag 2 – Medlemmer af udvalg ved tidspunktet for afrapportering

Martin Teilmann, formand

Lægeforeningen

Mads Skipper, 1. reservelæge og ph.d.

Mette Worsøe, overlæge

Gunver Lillevang, alm. praktiserende læge

Helle Søholm, reservelæge og ph.d.

Danske Regioner

Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør

Kirsten Jørgensen, centerchef

Thomas Jensen, centerchef

Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef for Videreuddannelsessekretariatet Region Nord

Hanne Agerbak, kontorchef

Anders Kjærulff, direktør, Silkeborg Kommune

Karen Nørskov Toke, centerchef, Københavns Kommune

Finansministeriet

Søren Lund, kontorchef

Sundhedsstyrelsen

Kirsten Hansen, sektionsleder

Sundheds- og Ældreministeriet

Katrine Ring, kontorchef

Lene Brøndum Jensen, kontorchef

>47<

Bilag 3 – Oversigt over Lægedækningsudvalgets forslag og an-

svarligt myndighedsniveau

Forslag

Ansvarlig myndig-

hedsniveau

1. Øget udbud af lægestuderende i yderområ-

derne

a. Øge optagetallet ved medicinstudiet i

Staten

Aalborg i forhold til de øvrige tre universi-

teter

b. Begrænse de studerendes mulighed for

Staten

at flytte universitet efter bachelordelen

for at begrænse en uhensigtsmæssig van-

dring fra Vestdanmark til Østdanmark

c. Bredere geografisk spredning af de læge- Staten og regioner

studerendes klinikophold under studiet

2. Ændret geografisk fordeling af uddannelses-

stillingerne i den lægelige videreuddannelse

a. En større del af videreuddannelserne in-

den for den samlede ramme søges place-

ret decentralt i forhold til de større syge-

huse i universitetsbyerne, herunder i læ-

gedækningstruede områder

b. Etablering af forsøg med sammenhæn-

gende uddannelsesforløb (KBU, introduk-

tionsstillinger, hoveduddannelsesforløb) i

lægedækningstruede områder

c. Overveje nye KBU-fordelingsmetoder i

regi af Sundhedsstyrelsen med henblik på

at understøtte bedre lægedækning

Regioner

Staten

3. Justering af femårsfristen i den lægelige vide-

reuddannelse

a. Etablering af forsøg med øget fleksibilitet

vedr. femårsfristen i forbindelse med lo-

kalt/regionalt tilrettelagte videreuddan-

nelsesforløb

b. Lempeligere adgang til individuel dispen-

sation fra femårsfristen til læger som

følge af ansættelse i decentrale uddan-

nelsesforløb

Staten

>48<

4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og

lægernes organisationer om målrettet rekrut-

terings- og fastholdelsesinitiativer i yderområ-

derne og socialt belastede områder (fx gen-

nem lokale informationskampagner, vejled-

ning, mentorordninger mv.)

Regioner, kommuner

og lægelige organisati-

oner

5. Læger skal møde almen praksis flere gange

under uddannelse og videreuddannelse

a. Bedre mulighed for klinikophold eller stu-

diejob som praksisassistenter i almen

praksis for medicinstuderende

b. Alle læger skal arbejde et halvt år i almen

praksis som en del af den kliniske basis-

uddannelse (KBU)

Staten, regioner og læ-

gelige organisationer

Staten

6. Dimensioneringen af almen medicin øges re-

lativt inden for den samlede dimensionering

af den lægelige videreuddannelse

Staten

7. Udvidede muligheder for, at regionerne kan

drive almen medicinske klinikker

a. Mulighed for at etablere regionsdrevne

klinikker uden forudgående udbud

b. Mulighed for at etablere regionsdrevne

klinikker uden forudgående udbud

Staten

8. Mere fleksible organisationsformer i almen

praksis

a. Større udbredelse af satellit-praksis

Regioner og lægelige

organisationer

Regioner og lægelige

organisationer

Staten

b. Øget mulighed for ansættelse af almen

medicinere i almen praksis

c. Åbne mulighed for, at læger, der ønsker

at eje flere ydernumre, kan købe direkte

fra andre praktiserende læger

9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsnin-

gen i almen praksis med henblik på at frigøre

lægelige ressourcer til øget lægedækning

Regioner og lægelige

organisationer

10. Rammedelegation til kommunale sygeplejer-

sker

Staten

>49<

11. Honoreringen differentieres efter patient-

tyngde for at understøtte bedre lægedækning

Regioner og lægelige

organisationer

12. Udbredelse af faglige og organisatoriske fæl-

lesskaber i almen praksis

a. Etablering af praksisfællesskaber og prak-

sis i fx tilknytning til sundhedshuse og

kommunale akutfunktioner

b. Udbredelse af klyngeorganisering, dvs. at

flere lægepraksis går sammen om fx at få

løst en række administrative opgaver i

forbindelse med ansættelse af personale,

IT-arbejde og benchmarking, kvalitetsud-

vikling mv.

Regioner og lægelige

organisationer

Regioner og lægelige

organisationer

13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal

a. Hæve den tekniske åbnegrænse, så den

tilnærmes eller blive identisk med den

nedre lukkegrænse

b. Overveje at hæve den nedre lukkegrænse

Regioner og lægelige

organisationer

Regioner og lægelige

organisationer

14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik

på at rekruttere alment praktiserende læger

Regioner og lægelige

organisationer

15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreud-

dannelsen af speciallæger, når det kan bi-

drage til at løse kapacitets- og lægedæknings-

udfordringer

Regioner

16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger

på sygehusene

a. Koordinering og samarbejde internt i den

enkelte region om lægerekruttering med

henblik på større hensyntagen til syge-

huse med lokale lægedækningsproble-

mer

b. Koordinering og samarbejde på tværs af

regionerne om lægerekruttering med

Regioner

>50<

henblik på større hensyntagen til regio-

ner med lægedækningsudfordringer

17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de

giver mest værdi for patienterne med henblik

på at understøtte bedre lægedækning

Regioner og lægelige

organisationer

18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gen-

nem mere fleksible ansættelsesformer

Regioner og lægelige

organisationer

>51<

Bilag 4 – Speciallæger i psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og

neurologi

Tabel A

Speciallæger i psykiatri fordelt efter arbejdsregion, sektor og branche, 2015

Region Nordjyl-

Region Midtjyl-

Region Syddan-

Region Hoved-

land

mark

staden

Offentligt

Hospitaler

Alment prakti-

serende læger

Praktiserende

speciallæger

Sundhedsvæ-

sen i øvrigt

Alle øvrige

brancher

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

114

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

122

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

229

n<=5

Privat

n<=5

Region Sjælland

Ukendt

Ikke i

beskæfti-

gelse

I alt

625

194

Offentligt

Privat

n<=5

Privat

n<=5

953

I alt

Anm.: Antal er antal personer, dvs. der kan både være tale om deltids- og fuldtidsbeskæftigede. 'n<=5' betyder, at populationen er for lille til offentliggø-

relse. Offentligt/privat henviser til hhv. den offentlige og den private sektor. 'Hospitaler', 'alment praktiserende læger', 'praktiserende speciallæger' og

'sundhedsvæsenet i øvrigt' hører under kategorien sundhedsvæsenet.

Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik), udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen d. 30. november 2017

Tabel B

Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri fordelt efter arbejdsregion, sektor og branche, 2015

Region Nordjyl-

Region Midtjyl-

Region Syddan-

Region Hoved-

Region Sjælland

land

mark

staden

Offentligt

Hospitaler

Alment prakti-

serende læger

Praktiserende

speciallæger

Sundhedsvæ-

sen i øvrigt

Alle øvrige

brancher

Ikke i beskæf-

tigelse

Privat

n<=5

Offentligt

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

Privat

n<=5

Ukendt

Ikke i

beskæfti-

gelse

I alt

n<=5

163

n<=5

Privat

224

I alt

Anm.: Antal er antal personer, dvs. der kan både være tale om deltids- og fuldtidsbeskæftigede. 'n<=5' betyder, at populationen er for lille til offentliggø-

relse. Offentligt/privat henviser til hhv. den offentlige og den private sektor. 'Hospitaler', 'alment praktiserende læger', 'praktiserende speciallæger' og

'sundhedsvæsenet i øvrigt' hører under kategorien sundhedsvæsenet.

Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik), udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen d. 30. november 2017

>52<

Tabel C

Speciallæger i neurologi fordelt efter arbejdsregion, sektor og branche, 2015

Region Nordjyl-

Region Midtjyl-

Region Syddan-

Region Hoved-

land

mark

staden

Offentligt

Hospitaler

Praktiserende

speciallæger

Sundhedsvæ-

sen i øvrigt

Alle øvrige

brancher

Ikke i beskæf-

tigelse

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

n<=5

Privat

Offentligt

n<=5

Privat

n<=5

Offentligt

143

n<=5

Privat

n<=5

Region Sjælland

Ukendt

Ikke i

beskæfti-

gelse

I alt

322

Offentligt

n<=5

Privat

n<=5

Privat

- n<=5

n<=5

393

I alt

Anm.: Antal er antal personer, dvs. der kan både være tale om deltids- og fuldtidsbeskæftigede. 'n<=5' betyder, at populationen er for lille til offentliggø-

relse. Offentligt/privat henviser til hhv. den offentlige og den private sektor. 'Hospitaler', 'alment praktiserende læger', 'praktiserende speciallæger' og

'sundhedsvæsenet i øvrigt' hører under kategorien sundhedsvæsenet.

Kilde: Bevægelsesregisteret 2015 (Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik), udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen d. 30. november 2017

>53<