Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
2. oktober 2018
Svar på Udvalget for Forretningsordenens alm. del
–
spørgsmål 8
af 4. september 2018 stillet efter ønske fra Søren Sønderaard
(EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende et regnestykke for, hvad en dansk statsminister får udbe-
talt om måneden i grundløn, forudsat at denne betaler normal skat og ikke har
nogen særlige fradrag?
Svar
Ministervederlaget til statsministeren udgør
1.534.593,75 kr. årligt før skat og AM-
bidrag svarende til ca. 127.882,81 kr. månedligt med de pr. 1. april 2018 gældende
satser.
Hvis statsministeren er medlem af Folketinget og dermed modtager folketingsveder-
lag, bliver ministervederlaget tilsvarende nedsat. Det samme gør sig gældende, hvis
statsministeren modtager folketingseftervederlag,
jf. tabel 1:
Tabel 1
Eksempler på ministervederlag til statsministeren
Årligt vederlag
(kr.)
Statsminister, ikke medlem af
Folketinget
Statsminister, medlem af
Folketinget
Statsminister, som modtager
folketingseftervederlag
1.534.593,75
873.792,75
873.792,75
månedligt
vederlag (kr.)
127.882,81
72.816,06
72.816,06
Anm.: Ministervederlaget er midlertidigt nedsat med 5 pct. til og med den 31. december 2019. Ministervederlaget er
ikke pensionsgivende, ligesom der ikke optjenes feriegodtgørelse af ministervederlaget. Til ministre, der ikke
er medlemmer af Folketinget, ydes et skattefrit omkostningstillæg på kr. 61.471 kr. årligt (satser pr. 1. april
2018).
Kilde: Lov om vederlag og pension m.v. for ministre (lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017).
Uanset at der i spørgsmålet alene bedes om en generisk beregning (”normal dansk
skat og ikke har nogen særlige fradrag”), finder jeg ikke anledning til at foretage en
sådan.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk