MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. november 2017
2017-5940
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 27. oktober 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 95:
Hvilke afstandskrav til jernbanestrækningen over Vestfyn kræves for at opnå
kompensation for lodsejerne?
Svar:
Som oplyst i mit svar på TRU alm. del spørgsmål 92, er det muligt for borgere,
der opfylder betingelserne herfor, at få forlodsovertaget deres ejendom, jf.
jernbanelovens § 33.
Der findes ikke et objektivt afstandskrav. Det beror i alle tilfælde på en konkret
og samlet vurdering af forholdene i den enkelte sag, om en anmodning om
fremrykket ekspropriation kan imødekommes. Disse forhold kan fx være stør-
relsen på den forventede arealafståelse, nærhed, dominans og støj mv.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen