Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1965240_0001.png
Notat
28.09.2018
Notat vedrørende Ringsted Station
Med Trafikaftalen af 24. juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale
Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti blev der afsat 15 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en Niveaufri udfletning Ringsted øst
på samme niveau, som den vestlige løsning allerede var undersøgt. Høringen i forbindelse med VVM-
undersøgelsen af en østlig placering blev afsluttet primo 2016. Grundet den sene beslutning for
gennemførelse af VVM for østlig placering i forhold til den nye banes samlede afslutning, kunne
hverken en vestlig eller østlig løsning være færdig til åbning af den nye bane i december 2018.
Banedanmark havde parallelt med undersøgelse af en østlig placering undersøgt, hvilke
kapacitetsmæssige optimeringer, der kunne være mulige at få færdige på Ringsted Station til åbning af
banen i december 2018. Heraf 0+ løsningen med hastighedsopgradering til 180 km/t gennem Ringsted
i niveau. Denne løsning indgik i sammenligningsnotatet fra 2016 udarbejdet af Banedanmark, der
tjente som beslutningsgrundlag for Ringsted Station med hhv. en vestlig og østlig niveaufri udfletning.
Beslutningen for Ringsted Station og 0+løsningen blev TRU orienteret om af daværende
Transportminister Hans Chr. Schmidt 14. juni 2016. Jævnfør ministerens brev skete denne optimering
af Ringsted Station til 0+løsningen indenfor anlægslovens rammer og ville sikre kapaciteten frem til
(tidligst) åbningen af Femern forbindelsen i 2028.
Det blev på baggrund af rebudgetteringen af Ringsted Station (0+løsningen) på forligskredsmøde d.
19. april 2018 besluttet at etablere en mere simpel løsning på Ringsted Station (0-løsningen), som
kapacitetsmæssigt kan imødekomme det trafikale oplæg til K20.
Beslutningen i april 2018 om etablering af 0-løsningen var foranlediget af den konstaterede fordyrelse
på Ringsted Station. Forudsætningen for beslutning om 0-løsningen har således været at tilvejebringe
den påkrævede kapacitet til K20 for så begrænsede midler som muligt. Den primære forskel mellem
den i april besluttede 0-løsning og 0+ løsningen er, at 0-løsningen ikke indeholder en
hastighedsopgradering til 180 km/t gennem Ringsted Station, ligesom 1/3 del af stationen ikke bygges
om som indeholdt i 0+løsningen.
Tilslutningsløsningen er en forudsætning for alle løsningerne
Første skridt i 0-løsningen er en Tilslutningsløsning med færdiggørelse til åbning af banen i maj 2019.
Denne er nødvendig for at sikre tilslutning af den nye bane til Ringsted Station og giver derved to nye
spor gennem Ringsted Station. Funktionaliteten i Tilslutningsløsningen er sammenlignelig med
anlægslovens løsning og er estimeret til 577,6 mio. kr. (2018pl), heraf er pr. 31. august 2018 forbrugt
488,5 mio. kr. Tilslutningsløsningen er ligesom anlægslovens løsning en forudsætning for betjening af
Ringsted Station ad ny bane.
Det bemærkes, at Tilslutningsløsningen er en forudsætning for en eventuel efterfølgende etablering af
hhv. etablering af 0+løsning, niveaufri udfletning Øst og niveaufri udfletning Vest. Dvs. at den skal
laves under alle omstændigheder, da den er en forudsætning for, at den nye bane kan betjenes. Som det
fremgår af figuren nedenfor betyder det, at det tidligere konstaterede merbehov dermed også vil
påvirke hvert af disse efterfølgende scenarier. De konkrete forhold for etablering af de tre løsninger er
beskrevet i sammenligningsnotatet fra 2016. Det bemærkes, at såfremt der ønskes etablering af en
niveaufri udfletning vil de tidligere løsninger fra sammenligningsnotatet skulle gennemgå en
opdatering og rebudgettering.
Ledelse
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
82340690
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(3)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 879: Spm. om ministeren vil vurdere forslaget om at erstatte ombygningen af Ringsted Station med en østlig udfletning, til transport-, bygnings- og boligministeren
1965240_0002.png
Forklaringstekst: Anlægsoverslagene for tilslutningsløsning, 0-løsning og 0+løsning er baseret på
rebudgetteringen af Ringsted Station fra foråret 2018. Anlægsoverslagene for de to niveaufri løsninger er på
nuværende tidspunkt uafklarede. En retvisende sammenligning vil kræve en rebudgettering af niveaufri
udfletning Øst og Vest. Figuren viser sammenhængen imellem løsningerne i et økonomisk perspektiv. Det
fremgår, at Tilslutningsløsningen er en forudsætning for alle løsningerne. Hvor store dele af 0-løsningen, dvs.
den del der vedrører færdiggørelse fra Tilslutningsløsningen og frem til ibrugtagning af 0-løsningen ultimo
2019, der vil kunne anvendes i en senere 0+løsning og i de forskellige niveaufri udfletninger, vil kræve en
omprojektering af de tre løsninger i relation til anlægselementerne ilagt på Ringsted Station med 0-løsningen, og
hvordan dette påvirker/kan genbruges i en optimeret løsning.
Det bemærkes, at anlægsoverslagene for Ringsted Station blev rebudgetteret i foråret med assistance
fra KPMG. Det understreges i den forbindelse at en tilsvarende rebudgettering ikke er gennemført af
de niveaufri udfletninger Øst og Vest, hvorfor de i figuren fremstår som uafklarede. En retvisende
sammenligning vil kræve en rebudgettering af niveaufri udfletning Øst og Vest.
For at opsummere vil dette sige, at de 577,6 mio. kr. (2018pl), der er afsat til tilslutningsløsningen, og
dermed de 488,5 mio. (2018pl), som hidtil er forbrugt, ikke er spildt.
Tilslutningsløsningen er en forudsætning for at kunne køre tog igennem Ringsted Station med to nye
spor og dermed en forudsætning for alle de løsninger, der har været undersøgt på Ringsted Station,
herunder 0, 0+, niveaufri udfletning Øst og niveaufri udfletning Vest.
Som det fremgår af det følgende afsnit, vil det have markant betydning for kapaciteten på den ny bane,
hvis man vælger ikke at etablere 0-løsningen. Det skyldes, at en niveaufri løsning øst eller vest først
vil kunne stå færdig om minimum 4 år.
0-løsningen er en forudsætning for at imødekomme øget kapacitet og K20
De resterende arbejder efter maj 2019 vedrører færdiggørelse af 0-løsningen og blev besluttet for at
sikre kapacitet på Ringsted Station til køreplansoplæg K20. Denne del af 0-løsningen er ikke en
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 879: Spm. om ministeren vil vurdere forslaget om at erstatte ombygningen af Ringsted Station med en østlig udfletning, til transport-, bygnings- og boligministeren
1965240_0003.png
forudsætning for hhv. 0+, niveaufri udfletning Øst og Vest og er således en meromkostning for at
imødekomme det trafikale oplæg til K20. Meromkostningen estimeres til 152,7 mio. kr. (2018pl).
Meromkostning til 0-løsningen på 152,7 mio. kr. (2018pl) anvendes således på at øge kapaciteten på
den nye bane og imødekomme DSB’s køreplaner for 2020 (K20).
Banedanmark anslår, at det vil tage minimum fire år at bygge en niveaufri udfletning i Øst eller Vest,
og det er derfor nødvendigt at bygge 0-løsningen, hvis det ønskes, at der skal kunne køre mere end to
tog i timen hver vej fra 2020.
Niveaufri udfletning Øst og Vest vil indebære betydelige meromkostninger
Der vil som nævnt skulle gennemføres en rebudgettering af hhv. niveaufri udfletning Øst og Vest i
forhold til det estimat, der fremgår af sammenligningsnotatet fra 2016. Den underbudgettering, der er
konstateret i det oprindelige estimat for anlægslovens løsning, vil også gøre sig gældende i forhold til
disse to løsninger, og de vil i forhold til både 0-løsningen og 0+løsningen indebære væsentlige
meromkostninger.
Overblik over forløbet for beslutning om 0+løsning og 0-løsning
VVM for vestlig niveaufri udfletning er gennemført i efteråret 2013 og lovforslag er til 1.
behandling i 2014.
I juni 2014 blev der afsat midler til VVM for østlig niveaufri udfletning. Høring for østlig
placering afsluttes januar 2016.
Sammenligningsnotat (beslutningsgrundlag) foreligger marts 2016 til beslutning om løsning
for Ringsted Station.
Ifm. undersøgelsen af østlig placering var der forudsat politisk beslutning og finansiering
senest 1. juli 2016, såfremt en niveaufri udfletning skulle etableres i regi af den nye bane.
Flyoveranlægget (niveaufri udfletning Øst/Vest) blev forventet ibrugtaget i 2022, hvilket
forudsætter detailprojekteringen kan igangsættes umiddelbart efter sommerferien 2016.
Hverken en vestlig eller østlig løsning kunne være færdig til åbning af den nye bane grundet
den sene beslutning for gennemførelse af VVM for østlig placering.
Banedanmark havde parallelt undersøgt, hvad der kunne være muligt at få færdigt på Ringsted
Station til 2018. Heraf 0+ løsningen med hastighedsopgradering til 180 km/t. Denne indgik i
sammenligningsnotatet med vestlig og østlig niveaufri udfletning.
0+ løsningen forudsatte ligeledes en politisk beslutning før sommerferien 2016.
Beslutningen for 0+ løsningen skulle foreligge, så løsningen kunne indgå i det planlagte udbud
for den vedtagne 0-løsning. Udbuddet var planlagt til september 2016.
Ministeren orienterede TRU d. 14. juni 2016 om beslutning om at gå videre med optimering af
0-løsningen til 0+ løsningen indenfor anlægslovens rammer.
På baggrund af rebudgetteringen af Ringsted Station besluttede forligskredsen den 19. april
2018, at etablere en 0-løsning i stedet for en 0+-løsning.
Væsentligt baggrundsmateriale
Sammenligningsnotat fra 2016:
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/TRU/bilag/311/1645810.pdf
Orientering af 14. juni 2016 om Banedanmarks afslutning af undersøgelserne af mulige
løsninger for udfletningsprojektet ved Ringsted, fra transport- og bygningsministeren:
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/bilag/311/index.htm
Side 3/3