TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om det vil være i strid med den private ejendomsret, at indføre regler om kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme, hvis anvisningsretten ikke bygger på en aftale mellem kommunen og ejendomsejeren, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

”§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstæn-

dig erstatning.”

Bestemmelsen beskytter ikke alene ejendomsretten, men også begrænsede ret-

tigheder som f.eks. brugsrettigheder, lejerettigheder og servitutter. Bestemmel-

sen omfatter også andre rettigheder, der hviler på et økonomisk grundlag, jf.

bl.a. Henrik Zahle, Dansk Statsforfatningsret 3, Menneskerettigheder, 3. udg.

(2003), side 184 ff.

En ejers ret til at råde over sin ejendom f.eks. ved udlejning må også antages at

være beskyttet af grundlovens § 73.

2. Selvom en rettighed er beskyttet efter grundlovens § 73, betyder det ikke, at

ethvert indgreb i rettigheden

har karakter af ekspropriation (”afståelse”). Der

kan således foretages en række indgreb i beskyttede rettigheder, uden der af

den grund er tale om ekspropriation. Der tales i så fald om erstatningsfri regu-

lering.

Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering,

beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Max

Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (1979), side 412 f., Alf

Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg. ved Ole Espersen (1980), side 665 ff,

og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side

459 f. Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,

peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller

konkret (herunder om det rammer mange eller få rettighedshavere), indgrebets

intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller aktuel råden, og om der er tale

om en tilintetgørelse af rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller

juridiske personer. Også den lovgivningstradition, der i øvrigt er på det pågæl-

dende område, tillægges betydning ved bedømmelsen af indgrebets karakter.

3. Grundlovens § 73 indebærer endvidere, at ekspropriation kun kan finde sted

med hjemmel i lov.

Hvis der er hjemmel i lov til at foretage ekspropriation, opstiller § 73 de yderli-

gere krav, at ekspropriationen skal være påkrævet af hensyn til almenvellet, og

at der betales fuldstændig erstatning.

Henrik Zahle anfører side 206 f. i Dansk Forfatningsret 3, Menneskerettighe-

der, 3. udg. (2003), om hensynet til almenvellet bl.a. følgende:

”Ekspropriation kan kun ske, hvor ”almenvellet kræver det”, grl § 73, stk. 1, 2.

pkt. Henvisningen til almenvellet bygger historisk på en tro på, at den parla-

mentariske repræsentation gennem en bred debat ville kunne nå frem til en

fælles indsigt i det almene vel. For et aktuelt og praktisk synspunkt er det afgø-

Side 2/3

rende, at loven er dikteret af almene samfundshensyn, men hvad der nærmere

følger heraf, kan der være forskellige politiske opfattelser af, og der kan ikke

forventes opnået større enighed, end hvad der følger af behovet for et parla-

mentarisk flertal. Ekspropriationen skal bero på ”almene, saglige samfunds-

mæssige vurderinger”, A. Ross 1980, s 683.

Hensynet til almenvellet må repræsentere et kvalificeret sæt af argumenter, der

underbygger indgrebets nødvendighed. Men nogen indholdsmæssig angivelse

af, hvad der ligger inden for almenvellet, er ikke mulig. (…)”

4. Det er Justitsministeriets vurdering, at en ordning, hvorved ejere af private

boligejendomme forpligtes til at stille boliger til disposition for kommunen

med henblik på anvisning af lejere, efter omstændighederne vil kunne indebæ-

re et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73. Ordningen vil således med-

føre en indskrænkning i ejernes ret til at råde over deres ejendomme.

En nærmere vurdering af spørgsmålet forudsætter dog yderligere oplysninger

om bl.a. ordningens udformning og konsekvenserne for de berørte ejere.

Hvis det på baggrund af sådanne oplysninger endeligt vurderes, at ordningen

indebærer et ekspropriativt indgreb skal dette have hjemmel i lov, være påkræ-

vet af almenvellet og ske mod fuldstændig erstatning. Der henvises i den for-

bindelse til pkt. 2.”.

Jeg kan i det hele henholde mig til det anførte.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen