Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1955128_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. oktober 2018
2018-5077
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 27. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 865:
Har Danmark en særlig forpligtigelse til at sikre forbindelser ved grænserne til
andre lande, og hvad vil det f.eks. betyde, hvis Region Sjælland lukker bus 740
Nykøbing F- Gedser Færgehavn, så rejsende fra færgen ikke længere har mu-
lighed for at komme videre med kollektiv trafik?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes svar på, hvorvidt Danmark er
underlagt internationale eller EU-retlige forpligtelser i forhold til at sikre for-
bindelser med kollektiv trafik til eller fra grænseområder.
Jeg kan oplyse, at Danmark ikke er underlagt en sådan forpligtelse.
Den kollektive bustrafik i Danmark er, jf. lov om trafikselskaber, organiseret i
seks trafikselskaber. Trafikselskaberne planlægger og udbyder kollektiv trafik
med udgangspunkt i kommunernes og regionernes behov og ønsker. I den kon-
krete sag, vedrørende bus 740, varetager Movia busbetjeningen på vegne af
Region Sjælland.
Der er intet minimumskrav til, hvordan regionerne og kommunerne prioriterer
serviceniveauet i den lokale og regionale kollektive trafik, ej heller i grænseom-
råderne. Det står med andre ord kommunerne og regionerne frit for, i hvilket
omfang de vil prioritere serviceniveauet hertil.
Scandlines oplyser overfor ministeriet, at langt størstedelen af færgepassager-
ne, som rejser med færgen Gedser-Rostock, rejser med denne i et motorkøretøj.
Jeg noterer mig, at det er relativt få gående færgepassagerer
omkring 7 pct. af
Scandlines færgepassagerer i 2017 på linjen Gedser-Rostock
som potentielt
ville skulle rejse med kollektiv bustrafik til/fra Gedser.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 865: MFU spm. om Danmark har en særlig forpligtigelse til at sikre forbindelser ved grænserne til andre lande, og hvad vil det f.eks. betyde, hvis Region Sjælland lukker bus 740 Nykøbing F- Gedser Færgehavn, så rejsende fra færgen ikke længere har mulighed for at komme videre med kollektiv trafik, til transport-, bygnings- og boligministeren
1955128_0002.png
Movia oplyser overfor ministeriet, at:
”Region
Sjællands udvalg for trafik, infrastruktur og miljø har behandlet Mo-
vias forslag til en besparelsesplan på et møde i oktober, hvor man i den for-
bindelse har indstillet at reducere kørselsomfanget fra ca. 135 dobbeltture
ugentligt til ca. 100 dobbeltture ugentligt. Det svarer til afgang én gang i ti-
men på hverdage i dagtimerne og afgang hver anden time om aftenen samt i
weekender.
Færgeoverfarten Gedser-Rostock har afgang hver anden time alle ugedage.
Selv med et reduceret kørselsomfang på linje 740 vil det således være muligt
at skabe korrespondance mellem bus og færge. Gedser færgehavn ligger i
Guldborgsund Kommune, som er tilmeldt Flextur-ordningen.
Regionsrådet forventes at træffe en endelig beslutning primo november.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen