Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1958374_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
25. oktober 2018
Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr.
861 (Alm. del) af 27. september 2018 stillet efter ønske fra
Andreas Steenberg (RV)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at overskydende midler fra Holstebro-motorvejen ikke
vil blive disponeret, men til gengæld bliver tilført infrastrukturfonden?
Svar
Anlægsoverslaget for Holstebromotorvejen på 3.855 mio. kr. er finansieret med
3.403 mio. kr. fra Infrastrukturfonden og 452 mio. kr. fra et planlagt investerings-
løft i Vækstplan DK (2013-priser). Det blev i aftale om en vækstplan (24. april
2013) forudsat, at de 452 mio. kr. tilbageføres til den generelle offentlige investe-
ringsramme ved evt. mindreforbrug i det samlede anlægsprojekt.
Anvendelse af opsparede midler
fra fx billiggørelser af projekter - belaster de
offentlige finanser i helt samme omfang, som hvis der afsættes nye bevillinger.
Dette gælder på tværs af bevillingstyper. Anvendelse af forbrug af opsparing på fx
driftsbevillinger vil ligeledes belaste de offentlige finanser.
Projekterne i Infrastrukturfonden er indbyrdes sammenhængende. Forligskredsen
skal ved fordyrelser af projekter i det enkelte år ikke anvise særskilte modgående
besparelser. Omvendt skal forbrug af opsparing
fra fx billiggørelser - holdes
inden for de aftalte økonomiske rammer.
Disponering af uforbrugte midler i Infrastrukturfonden vil derfor skulle ske i
overensstemmelse med de årlige rammer for de offentlige investeringer, der er
fastlagt i regeringens mellemfristede planer.
De planlagte niveauer for de offentlige investeringer har fra 2015 og frem ligget
højere end de finansierede niveauer
den såkaldte investeringsudfordring. Inve-
steringsudfordringen blev første gang beskrevet i Konvergensprogram 2015
(KP15), der blev offentliggjort i marts 2015.
Udfordringen indebærer, at der ikke er noget råderum til nye investeringer frem
mod 2020, og at nye investeringsprojekter i perioden skal finansieres krone til
krone. Derfor vil det ikke være muligt inden for rammerne af den mellemfristede
planlægning af dansk økonomi at igangsætte nye transportprojekter frem til og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 861: Spm. om ministeren kan bekræfte, at overskydende midler fra Holstebro-motorvejen ikke vil blive disponeret, men til gengæld bliver tilført infrastrukturfonden, til finansministeren
Side 2 af 2
med 2020, medmindre der findes modgående finansiering.
På finansloven for 2018 blev regeringen og DF enige om en udvidelse af motor-
vejen på Vestfyn. Udvidelsen er finansieret bl.a. via udbytter fra A/S Storebælt
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister