TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 859: Spm. om ministeren på baggrund af sagen om snyd med miljørensesystemer i lastbiler vil redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening med NOx-partikler, til sundhedsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg

Dato: 18-10-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPISH

Sagsnr.: 1807856

Dok. nr.: 722073

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har den 26. september stillet føl-

gende spørgsmål nr. 859 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen og Rasmus Prehn (S).

Spørgsmål nr. 859:

Vil ministeren på baggrund af sagen om snyd med miljørensesystemer i lastbiler

redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening med

NOx-partikler.

Der he vises til artikler e på dr.dk de 4. ju i

8 ”Meka ikere

i drø

er: Da ske lastbiler s yder ed iljøre s i g” og ”Lastbiler

fusker ed iljøre s i g: Ko

ed politiet på razzia” .

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”NOx

(kvælstofilter) er betegnelsen for summen af nitrogendioxid (NO

), kvælstofmo-

noxid (NO) samt visse andre kvælstofforbindelser. Naturlige kilder er kvælstofilter fra

stratosfæren, vulkansk aktivitet og lyn. Kvælstofilter dannes ud fra luftens ilt og kvæl-

stof ved alle forbrændingsprocesser ved høj temperatur. De dannes derfor både i fy-

ringsanlæg og i forbrændingsmotorer, både i diesel og benzinmotorer. Kvælstofilter

dannes også ved nogle industrielle processer f. eks. produktion af kunstgødning og fin-

des i tobaksrøg. Set fra et sundhedsmæssigt synpunkt, er NO

den væsentligste forbin-

delse. Der er fastlagt grænseværdier for NO

i udeluften for at beskytte befolkningen

mod sundhedsskadelige effekter.

Helbredseffekter af nitrogenoxid (NO

)

Helbredseffekter af NO

er undersøgt i et meget stort antal studier, herunder epide-

miologiske studier af sammenhænge mellem helbredseffekter og NO

, kontrollerede

humane eksperimentelle studier, hvor frivillige forsøgspersoner udsættes for NO

samt i studier i dyr.

For epidemiologiske studier gælder, at det er observationsstudier, der ser på helbreds-

effekter af den komplekse blanding af forureninger i den luft, som mennesker udsæt-

tes for, hvorfor det kan være usikkert, hvorvidt de effekter, der ses rent faktisk skyldes

alene. NO

kan være en markør for andre forureninger eller den observerede sta-

tistiske sammenhæng med en given helbredseffekt kan være resultatet af udsættelse

for en anden forurening end NO

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 859: Spm. om ministeren på baggrund af sagen om snyd med miljørensesystemer i lastbiler vil redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening med NOx-partikler, til sundhedsministeren

Den følgende gennemgang af evidensen for helbredseffekter af henholdsvis korttids-

og langtidseffekter af NO

bygger på den nyeste gennemgang fra den amerikanske mil-

jøstyrelse (EPA)

A. Korttids udsættelse for NO

Epidemiologiske undersøgelser har konsistent vist statistiske sammenhænge mellem

korttidsøgning af NO

i udeluft og øget forekomst af symptomer hos astmatikere, øget

forekomst af skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser for astma samt nedsat lunge-

funktion hos børn med astma. Udsættelse for NO

i kontrollerede humane eksperimen-

telle studier kan udløse astmaanfald.

Ud fra den samlede viden konkluderes, at der er en årsagssammenhæng (kausal asso-

ciation) mellem korttidsøgning af NO

i udeluft og effekter på lungerne.

Danske undersøgelser af kortidseffekter viser en 3-4 % stigning i indlæggelser for luft-

vejssygdomme per 10 µg/m

stigning i såvel PM

som NO

Epidemiologiske undersøgelser har vist statistiske sammenhænge mellem NO

udeluft og øget forekomst af skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser for hjerte-kar-

sygdomme, men disse udfald var ofte relateret til andre forureninger i udeluften. Vur-

deringen bliver derfor, at den samlede viden tyder på, men ikke er tilstrækkelig til at

udlede en kausal association.

B. Langtids udsættelse for NO

(mere end 1 måned til år)

Nyere epidemiologiske undersøgelser viser konsistent statistiske sammenhænge mel-

lem langtidsudsættelse for NO

i udeluft og udvikling af astma hos børn. Fund af aller-

gisk respons i eksperimentelle undersøgelser i dyr og raske mennesker indikerer, at

gentagen korttidsudsættelse kan føre til udvikling af astma. Der er imidlertid usikker-

hed om betydningen af andre trafikrelaterede forureninger, hvorfor vurderingen bli-

ver, at der sandsynligvis er en kausal sammenhæng.

Epidemiologiske undersøgelser har vist statistiske sammenhænge med langtidsudsæt-

telse for NO

og total dødelighed, cancer, hjertesygdom, diabetes og nedsat fødsels-

vægt. Vurderingen er her, at den samlede viden tyder på, men ikke er tilstrækkelig til

at udlede en kausal sammenhæng.

EPA anfører, at for undersøgelser af helbredseffekter uden for lungerne gør det sig

gældende, at de ikke tager tilfredsstillende højde for den potentielle betydning af an-

dre trafikrelaterede forureninger som kombineret med få eller inkonklusive resultater

af kontrollerede human eksponeringer eller toksikologiske studier medfører stor usik-

kerhed om, hvorvidt udsættelse for kort- eller langtidsudsættelse for NO

har uaf-

hængige sammenhænge med helbredseffekter uden for lungerne.

Integrated Science Assessment for Oxides of Nitrogen

–

Health Criteria, United States Envi-

ronmental Protection Agency, 2016

Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark. Sammenfatning og status for nuvæ-

rende viden. Videnskabelig rapport fra DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 96, 2014

Side 2

C. De helbredsmæssige konsekvenser af luftforurening med NO

Modelsystemet EVA er udviklet af DCE - Det Nationale Forskningscenter for Miljø og

Energi på Aarhus Universitet med det formål at kunne opgøre helbredsrelaterede om-

kostninger fra luftforureningen og estimere, hvordan omkostningerne er fordelt på de

forskellige luftforureningskilder.

I en nylig rapport fra DEC

anføres helbredseffekter i 2014 fordelt på lokale emissions-

kilder i hovedstadsområdet, herunder brug af bronkodilaterende medicin hos børn

som indikator for astmasymptomer. Ud af 3.539 tilfælde baseret på alle emissionskil-

der i hovedstadsområdet var de 799 tilfælde forårsaget af emissioner fra vejtrafikken.

Da NO

endnu ikke indgår

i modelberegningerne, kan en selvstændig effekt af NO

ikke estimeres.

Konklusion

Der er påvist en årsagssammenhæng mellem korttidsudsættelse for NO

og sympto-

mer hos astmatikere samt en sandsynlig årsagssammenhæng mellem langtidsudsæt-

telse for NO

og udvikling af astma hos børn. Bortset fra disse effekter på lungerne er

der fortsat stor usikkerhed om hvorvidt udsættelse for NO

har en selvstændig effekt

uafhængigt af andre trafikrelaterede forureninger. På nuværende tidpunkt er det ikke

muligt at estimere de helbredsmæssige konsekvenser af NO

alene i forbindelse med

udsættelse for luftforurening fra vejtrafik.

”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ida Stube Holst

Kortlægning af luftforureningens helbreds- og miljøeffekter i region hovedstaden. Videnska-

belig rapport fra DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 254, 2018.

Nr. 281: Det danske overvågningsprogram for luftkvalitet. Årlig sammenfatning for 2017

http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-251-300/abstracts/nr-281-det-danske-overvaagningspro-

gram-for-luftkvalitet-aarlig-sammenfatning-for-2017/

Side 3