TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 856: Spm. om, hvorfor selskabet bag byggeriet af Storebæltsbroen i sin tid ikke var opmærksom på forureningsproblemer hos underleverandøren, men kun kvaliteten af stålet, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

9. oktober 2018

2018-5024

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 25. september 2018 stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 856:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor selskabet bag byggeriet af Storebæltsbroen

i sin tid ikke var opmærksom på forureningsproblemer hos underleverandøren,

men kun kvaliteten af stålet? Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, i hvil-

ken grad lovgivningen, kontrakter, klausuler m.v. på det tidspunkt indeholdt

krav om fokus på forureningsproblemer hos leverandører eller underleveran-

dører, og hvordan man i sin tid sikrede efterlevelse af kravene.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S, der oplyser følgen-

de:

”Det

skal indledningsvist understreges, at Sund & Bælt Holding A/S tager sit

sociale ansvar meget alvorligt. Da sagen ligger næsten 30 år tilbage, er det

svært for Sund & Bælt Holding A/S at give en detaljeret besvarelse af spørgs-

målet, men Sund & Bælt Holding A/S har ikke i forbindelse med gennemgang

af sagen fundet grundlag for at antage, at A/S Storebæltsforbindelsen ikke le-

vede op til de regler og forpligtelser, som selskabet var underlagt i forbindelse

med etableringen af Storebæltsforbindelsen.

Sund & Bælt Holding A/S har således ikke grund til at tro andet, end at bygge-

riet af Storebæltsforbindelsen skete i henhold til og i overensstemmelse med

den lovgivning og praksis, der var gældende på tidspunktet, herunder i relation

til miljø og arbejdsmiljø.

Byggeriet af Storebæltsforbindelsens østbro blev gennemført af CMF Sud S.p.A.

Valget af CMF Sud S.p.A. skete efter gennemførelsen af en udbudsproces, hvor

et af de elementer, der blev lagt vægt på ved valg af entreprenør, var miljøfor-

hold. Den daværende EF-Kommission overvågede udbudsprocessen tæt, her-

under med henblik på at sikre at udbuddet blev indgået i overensstemmelse

med fællesskabsretten. Det fremgår af kontrakten mellem A/S Storebæltsfor-

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 856: Spm. om, hvorfor selskabet bag byggeriet af Storebæltsbroen i sin tid ikke var opmærksom på forureningsproblemer hos underleverandøren, men kun kvaliteten af stålet, til transport-, bygnings- og boligministeren

bindelsen og CMF Sud S.p.A., at det italienske stålværk Ilva var underleveran-

dør til CMF Sud S.p.A.

A/S Storebæltsforbindelsen havde imidlertid alene et kontraktforhold til CMF

Sud S.p.A. i relation til byggeriet af Storebæltsforbindelsens østbro. A/S Store-

bæltsforbindelsen indgik således ikke i selvstændige kontraktforhold med un-

derentreprenører og underleverandører, og A/S Storebæltsforbindelsen skulle

således henholde sig til CMF Sud S.p.A. i relation til de kontraktkrav, A/S Sto-

rebæltsforbindelsen fastsatte for byggeriet af Storebæltsforbindelsen. Dermed

var det CMF Sud S.p.A.’s ansvar at sikre, at underentreprenører og underleve-

randører levede op til de kontraktretlige krav i forholdet mellem A/S Store-

bæltsforbindelsen og CMF Sud S.p.A.

Det er Sund & Bælt Holding A/S’ forståelse, at dette var i overensstemmelse

med daværende praksis ved den type kontrakter og skal blandt andet ses i lyset

af, at byggeriet af Storebæltsforbindelsen skete via en række entreprenører,

underentreprenører og underleverandører etableret i flere forskellige lande og

dermed var underlagt en række forskellige lovgivningsmæssige krav. Det ville

således i praksis have været vanskeligt for A/S Storebæltsforbindelsen at sikre,

at den lange række af underentreprenører og underleverandører til hoveden-

treprenøren opfyldte de respektive landes lovgivningsmæssige krav, herunder

fordi der ikke var noget kontraktforhold mellem A/S Storebæltsforbindelsen

og/eller underentreprenører og underleverandører til hovedentreprenøren

CMF Sud S.p.A. i relation til byggeriet af A/S Storebæltsforbindelsen. Denne

forpligtelse lå hos hovedentreprenøren, der indgik kontrakterne med underen-

treprenører og underleverandører.

I kontraktgrundlaget fremgik det, at entreprisen skulle udføres i overensstem-

melse med dansk ret, der blandt andet omfattede de til enhver tid gældende

danske love, anordninger og bekendtgørelser samt de ifølge fællesskabsretten

umiddelbart anvendelige regler i traktaten om Det Europæiske Fællesskab og

sådanne umiddelbart anvendelige regler, som er vedtaget af Fællesskabets in-

stitutioner. Det fremgik også, at entreprisen skulle udføres i overensstemmelse

med gældende danske bestemmelser vedrørende de pågældende arbejder om

beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt.

Det fremgår, at entreprenøren var forpligtet til at sikre, at alle nødvendige god-

kendelser eller tilladelser blev opnået, og der blev i den forbindelse henvist

specifikt til indholdet i lov om arbejdsmiljø og miljøbeskyttelsesloven, for så

vidt angår sikkerhed for entreprenørens ansatte og påvirkning af miljøet.

Henset til byggeriets størrelse og omfang samt projektets statslige karakter

indførte A/S Storebæltsforbindelsen imidlertid et skærpet krav til kvalitetssty-

ring, hvilket ikke var kutyme i anlægsbranchen på daværende tidspunkt. Kvali-

tetsstyringsprogrammet var en del af kontraktforholdet mellem A/S Store-

bæltsforbindelsen og CMF Sud S.p.A., og entreprenøren skulle sikre, at der i

Side 2/3

forholdet til underentrepriser og underleverandører blev etableret og efterlevet

kvalitetsstyringsprogrammer af tilsvarende standard. Entreprenøren etablere-

de derfor en specifik kvalitetsstyringsorganisation på sagen, der skulle sikre at

kvalitetsstyringskravene i kontrakten blev overført til og efterlevet hos alle par-

ter i entreprenørens regi.

Kravene til kvalitetsstyringsprogrammet var defineret af A/S Storebæltsforbin-

delsen i udbudsmaterialet. Efter disse skulle kvalitetsstyring anvendes af alle

deltagere i projektet og baseres på dokumenterede systemer. Kvalitetsstyring

blev betragtet som en integreret del af arbejdet, således at en entreprenør, der

var ansvarlig for kvaliteten af et arbejde, også var ansvarlig for den tilknyttede

kvalitetsstyring.

Kvalitetsstyringsprogrammet omfattede også planlægningen af arbejdet, såle-

des at udførelsen af aktiviteterne levede op til kontraktens og myndighedernes

krav. Som en del af kontraktgrundlaget mellem A/S Storebæltsforbindelsen og

CMF Sud S.p.A. havde entreprenøren leveret en kvalitetsmanual, hvoraf det

fremgår, at entreprenøren skulle sikre miljømæssig kontrol.

Sund & Bælt Holding A/S er på baggrund af en gennemgang af sagen ikke be-

kendt med, at A/S Storebæltsforbindelsen hverken under anlægsarbejdet eller

efterfølgende blev gjort opmærksom på, at der var miljømæssige udfordringer

forbundet med leverancen af stål fra stålværket Ilva. Som nævnt indlednings-

vist er det Sund & Bælt

Holding A/S’

opfattelse, at A/S Storebæltsforbindelsen

ikke var forpligtet til at føre miljømæssigt tilsyn med eventuelle underentre-

prenører og underleverandører, ligesom dette ikke var sædvanlig praksis.”

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen