MIN ISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
25. oktober 2018
2018-4951
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 840
Vil ministeren oplyse, hvilke rettigheder en passager har på en station, som
ikke er registreringsstation, hvis et tog med en planlagt standsning alligevel
ikke standser? Har passageren mulighed for kompensation og/eller er omfattet
af en rejsetidsgaranti?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som har oplyst følgende:
”Passagerer,
som oplever at et tog ikke standser som planlagt på en station,
som ikke er registreringsstation, har de samme rettigheder som passagerer,
som oplever at et tog ikke standser som planlagt på en registreringsstation. I
begge tilfælde bliver toget betragtet som et forsinket/aflyst tog.
Når DSB ikke kører som lovet, har man som kunde mulighed for at få kompen-
sation gennem DSB Rejsetidsgaranti. Det kan enten ske gennem Basis Rejse-
tidsgaranti eller Pendler Rejsetidsgaranti.
DSB Basis Rejsetidsgaranti kan søges for hver enkelt rejse, der forsinkes 30
minutter eller mere, og størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor stor
forsinkelsen er. Det er ankomsttiden på kundens bestemmelsesstation (dvs.
den sidste station, man ankommer til), der afgør, hvor meget man er forsinket.
Registreringsstationerne har derfor ikke relevans ift. kundens kompensation i
Basis Rejsetidsgaranti, da det er kundens ankomsttid på bestemmelsesstatio-
nen, der afgør kompensationens størrelse. Hvis toget ikke stopper på kundens
bestemmelsesstation vil kunden være nødt til at fortsætte til den næste station
og derefter tage toget tilbage igen til bestemmelsesstationen. Dette vil betyde,
at kunden vil ankomme forsinket til sin bestemmelsesstation ift. planlagt an-
komst. Kunden vil således blive kompenseret efter hvor stor denne forsinkelse
er ift. planlagt ankomst.