Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1957506_0001.png
MIN ISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
25. oktober 2018
2018-4951
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 838
Vil ministeren oplyse, om det kun er 49 og ud af ca. 200 stationer på DSB’s
fjern og regionalbaner, som er registreringsstationer, forstået på den måde, at
det dermed kun er ca. 25 pct. af stationer, hvor forsinkelser og aflyste ankom-
ster tæller med i statistikken over forsinkelser og aflyste ankomster?
Svar:
I henhold til kontrakten mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og
DSB, som blev indgået på baggrund af en politisk aftale mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og SF og Enhedslisten, er
et tog punktligt, såfremt det ankommer inden for 2,59 minutter efter planlagt
ankomst til en af de registreringsstationer, der fremgår af kontrakten mellem
ministeriet og DSB.
Der er på nuværende tidspunkt 41 registreringsstationer på den del af fjern- og
regionalbanen, som DSB betjener. En oversigt over disse kan findes i bilag 6 til
kontrakten mellem ministeriet og DSB. Det bemærkes, at der i bilag 6 er opli-
stet 43 registreringsstationer. Med overdragelsen af Grenaabanen til Aarhus
Letbane, betjenes Grenaa station og Hornslet station, som var registreringssta-
tioner, dog ikke længere af DSB.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen