TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om en redegørelse for de samfundsøkonomiske gevinster, hvis beskæftigelsesfrekvensen for hver af de ghettoområder, som fremgår af listen over ghettoområder pr. 1. december 2016, var lig beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse i Danmark, til beskæftigelsesministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

[email protected]

Lennart Damsbo-Andersen

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. oktober 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 83 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).

”Vil

ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske gevinster, hvis

beskæftigelsesfrekvensen for hver af de ghettoområder, som fremgår af listen

over ghettoområder pr. 1. december 2016, var lig beskæftigelsesfrekvensen for

personer med dansk oprindelse i Danmark? Ministeren bedes opgøre det samlet

set og for hver af ghettoområderne i en tabel. Ministeren bede samtidig opgøre,

hvor mange flere offentligt ansatte man potentielt ville kunne ansætte, hvis man

brugte de samfundsøkonomiske gevinster - krone for krone - til at ansætte hhv.

a. SOSU-assistenter

b. Sygeplejersker

c. Politibetjente

d. Folkeskolelærere.”

Svar:

Spørgsmål nr. 83:

2. januar 2018

J.nr. 17/15831

I Danmark er der desværre nogle mennesker, der lever i et boligområde, hvor en

stor andel er på offentlig forsørgelse, og få indtræder på det danske arbejdsmarked.

Det er et stort problem, som blandt andet er et resultat af årtiers forfejlet integrati-

onspolitik.

Det tager regeringen meget alvorligt, fordi det kan medvirke til, at der f.eks. opstår

parallelle retsopfattelser og udbredt accept af kriminel adfærd.

Regeringen ønsker et opgør med disse parallelsamfund, og det kræver, at vi tager

grundlæggende fat på alle de områder, hvor der sker isolation fra det danske sam-

fund. Derfor har vi nedsat et ministerudvalg, som efter årsskiftet vil komme med

nye forslag til, hvordan vi kan nedbryde og forebygge parallelsamfund.

Regeringen er parat til at gå langt

–

og ad nye veje

–

for at kunne sætte målrettet

ind over for parallelsamfund.

Samlet set ville der være 11.560

flere i beskæftigelse, hvis beskæftigelsesfrekven-

sen i ghettoområderne svarede til beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk

oprindelse. Der er ikke taget højde for forskellige karakteristika som f.eks. alder og

uddannelsesniveau.

Fremgår ligeledes af TRU alm. del 82.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om en redegørelse for de samfundsøkonomiske gevinster, hvis beskæftigelsesfrekvensen for hver af de ghettoområder, som fremgår af listen over ghettoområder pr. 1. december 2016, var lig beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse i Danmark, til beskæftigelsesministeren

Antallet er beregnet ud fra, at beskæftigelsesfrekvensen for personer bosiddende i

ghettoområderne var 40 pct., mens den for personer med dansk oprindelse var 70

pct. Der er ikke taget højde for forskelle i, hvor meget de to grupper arbejder

–

dvs.

graden af beskæftigelse.

Det skal bemærkes, at antallet af personer er fremkommet ved at øge beskæftigel-

sesfrekvensen for personer i den erhvervsaktive alder, og at disse personer ikke

nødvendigvis står til rådighed for arbejdsmarkedet

–

beregningen bliver derfor af

teoretisk karakter.

Ved at rykke 11.560 personer til beskæftigelse fra offentlig forsørgelse

, og under

antagelse af de overgår til fuldtidsbeskæftigelse, opnås en samfundsøkonomisk ge-

vinst på ca. 2,9 mia. kr. De samlede samfundsøkonomiske gevinster er fordelt ud

på de enkelte ghettoområder i tabel 1. Der er regnet med udgangspunkt i virknin-

gen på den strukturelle saldo, som betyder, at der er taget højde for forsørgelsesud-

gifter, aktivering, øgede skatter og afgifter ved beskæftigelse mv.

Tabel 1. Teoretisk samfundsøkonomisk gevinst ved at ændre beskæftigelsesfrekven-

sen i ghettoområder til samme niveau for personer med dansk oprindelse

Ghettoområde

Karlemoseparken

Rønnebærparken/Æblehaven

Agervang

Ringparken, Slagelse

Motalavej

Solbakken mv

Vollsmose

Byparken/Skovparken

Nørager/Søstjernevej m.fl

Stengårdsvej

Korskærparken

Sundparken

Munkebo

Skovvejen/Skovparken

Finlandsparken

Tingbjerg/Utterslevhuse

Bispehaven

Skovgårdsparken

Gellerupparken/Toveshøj

Bispeparken

Tåstrupgård

Charlotteager

Gadehavegård

Mjølnerparken

Mio. kroner

105

444

124

320

121

283

137

112

Der er antaget en fordeling af offentlig forsørgelse fra dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrations-

ydelse med hhv. 14 pct., 60 pct., 15 pct. og 11 pct.. Fordelingen svarer til den relative fordeling af de fire ydelses-

grupper i områderne på ghettolisten.

Askerød

Total

2.948

Anm: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort ved at udvælge personer ultimo november 2016 i alderen 16-66 år, som har haft lønmodtagerbeskæftigelse i

november 2016 set i forhold til personer, som ikke har haft en lønindtægt i november 2016. Ghettoområderne er opgjort efter Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets liste pr. 1. december 2016. Dvs. personer, som var bosiddende i et ghettoområder ultimo november 2016 i alderen 16-66 år indgår i

populationen, svarende til 38.420 personer. Der er afrundet til nærmest 10. Antallet fordelt ud på de enkelte områder er beregnet ud fra at ændre den

gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens på 40 pct. over alle områderne til samme niveau for personer med dansk oprindelse på 70 pct. Afrundet til hele

millioner.

Kilde: Cpr-registeret, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste vedr. ghettoområder, Lønmodtagerbeskæftigelse samt egne beregninger

For de 2,9 mia. kr. vil man fx potentielt kunne ansætte 6.300 flere SOSU-

assistenter eller 4.900 flere folkeskolelærer, jf. tabel 2.

Tabel 2 Samlede samfundsøkonomiske gevinst fordelt ud på omkostningen ved at

ansætte offentlig ansatte

Offentlig ansatte

SOSU-assistenter

Sygeplejersker

Politibetjente

Folkeskolelærere

Årlig lønudgift tillagt overhead

pr. fuldtidsbeskæftigede i kr.

470.000

510.000

640.000

600.000

Antal fuldtidspersoner

6.300

5.800

4.600

4.900

Anm: Der er tillagt 20 pct. i overhead og priserne er opgjort i 2017 p/l. 1) Social- og sundhedspersonale, som er overenskomst eller tjenemandsansat. 2)

Omfatter stillingskategorierne ledende og almindelige sygeplejeske. 3) Omfatter alle politiuddannede inkl. politistuderende (2015-tal). 4) Omfatter lærer

i folkeskolen og i specialundersvisningen, som er overenskomst eller tjenestemandsansat. Årlig lønudgift er afrundet til næste 10.000, antal fuldtidsper-

soner er afrundet til nærmest 100.

Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor (KRL), Justitsministeriet samt egne beregninger

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen