TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 812: Spm. om en redegørelse for eventuelle barrierer i lovgivningen for at anvende privates, statens, regionernes og kommunernes tomme ejendomme til midlertidige boliger, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

MIN ISTEREN

Transport, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. n r.

31. oktober 2018

2018-4849

Frederi ksholms Kanal 27 F

1220 Køben h avn K

Tel efon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 18. september 2018 stillet

erhvervsministeren og mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed

skal besvare.

Spørgsmål 812:

Vil ministrene på hver deres område redegøre for eventuelle barrierer i lovgiv-

ningen for at anvende privates, statens, regionernes og kommunernes tomme

ejendomme til midlertidige

boliger, jf. artiklen ”Hollandske Camelot vil fylde

tomme erhvervsejendomme med midlertidige boliger” fra Estate media d. 5.

juni 2018 (https://estatemedia.dk/dk/2018/06/05/hollandske-camelot-fylde-

tomme-erhvervsejendomme-midlertidige-boliger/)?

Svar:

Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser

følgende:

”Byggeloven

stiller krav om indhentelse af byggetilladelse ved væsentlig ændret

anvendelse af en bygning. Det kan eksempelvis være ved ændret anvendelse fra

erhverv til bolig. Kravet om byggetilladelse gælder, selvom der er tale om en

midlertidig anvendelse.

Det er kommunen, som bygningsmyndighed, der træffer afgørelse i konkrete

byggesager. Byggeloven indeholder en begrænset mulighed for kommunerne til

at give midlertidige byggetilladelser.

Bygningsreglementets bestemmelser skal dog som udgangspunkt fortsat være

overholdt i forhold til bygningens midlertidige anvendelse. De krav i bygnings-

reglementet, som bygningen skal overholde, kan variere afhængig af bygnin-

gens fremtidige midlertidige anvendelse.

Hvis der er krav i bygningsreglementet, der ikke kan overholdes, har kommu-

nen i nogle tilfælde mulighed for at give en dispensation.

Der henvises i øvrigt til svar på TRU alm. del spørgsmål 813, der beskriver nog-

le af bygningsreglementets øvrige krav, der skal overholdes, hvis der foretages

en ændring i anvendelsen fra erhverv til bolig.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 812: Spm. om en redegørelse for eventuelle barrierer i lovgivningen for at anvende privates, statens, regionernes og kommunernes tomme ejendomme til midlertidige boliger, til transport-, bygnings- og boligministeren

For så vidt angår lejeloven er lejeaftaler for beboelseslejemål som udgangs-

punkt uden tidsbegrænsning og ophører først, når en af parterne opsiger afta-

len. For så vidt angår opsigelse fra udlejerens side, skal denne være begrundet i

et af de forhold, som er fastsat i lejelovens § 83 om udlejerens adgang til at op-

sige lejeaftalen, herunder

f.eks. at ejendommen skal nedrives, eller lejeren mis-

ligholder lejeaftalen.

Dette udgangspunkt fraviges ved udlejerens mulighed for at tidsbegrænse afta-

len, jf. lejelovens § 80. I en tidsbegrænset aftale ophører lejeaftalen uden opsi-

gelse ved tidsbegrænsningens udløb. Boligretten kan tilsidesætte en tidsbe-

grænsning, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt begrundet i udlejerens

forhold.

Det er ikke muligt at aftale en udvidelse

af udlejerens opsigelsesmuligheder.”

Herudover har jeg indhentet svarbidrag fra Erhvervsministeriet, som oplyser

følgende:

”På

Erhvervsministeriets område er det relevant at nævne planloven og er-

hvervslejeloven.

Efter planloven er det som udgangspunkt kommunerne, der i kommune- og

lokalplaner kan fastsætte anvendelsen af forskellige byområder. Kommunerne

kan udlægge områder til f.eks. boliger eller erhverv, eller til blandede byområ-

der med forskellige anvendelser.

Kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis det ikke er i strid med prin-

cipperne i planen, dvs. planens formåls- og anvendelsesbestemmelser. Hvis det

ansøgte ikke er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmel-

ser, kan kommunen kun meddele tidsbegrænsede dispensationer til boliger i op

til 3 år eller til studieboliger i op til 10 år. Hvis det ansøgte udløser lokalplan-

pligt, kan der ikke meddeles dispensation. Det er den enkelte kommune, der i

hvert tilfælde skal tage stilling til, om der i den enkelte sag kan og skal medde-

les dispensation. Der er ingen pligt for kommunalbestyrelsen til at anvende

dispensationsmuligheden.

Det vil således, under ovenstående forudsætninger, være muligt at indrette

midlertidige boliger i tomme erhvervsbygninger inden for planlovens bestem-

melser.

Erhvervslejeloven regulerer retsforholdet mellem parterne i erhvervslejefor-

hold. Loven regulerer ikke spørgsmål om omdannelse af erhvervslejemål til

boliger. Da der bliver spurgt til udlejning af tomme erhvervslejemål til bolig-

formål, og der således ikke er nogen erhvervsparter, indeholder erhvervslejelo-

ven ingen begrænsninger i forhold til at udleje et lejemål til boligformål.”

Si de 2/3

Som opsamling kan det bemærkes, at de indhentede svarbidrag understøtter, at

der i udgangspunktet ikke er noget i den eksisterende lovgivning, som er til

hinder for etablering af midlertidige boliger i lighed med det omtalte Camelot-

koncept.

Det er dog op til den enkelte bygningsejer at træffe beslutning om, hvordan

deres ejendom skal forvaltes og med hvilket formål.

Si de 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen