MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. oktober 2018
2018-4841
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 18. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 811:
Vil ministeren på baggrund af TRU alm. del - bilag 429 redegøre for reglerne på
området, herunder for eventuelle ændringer i reglerne de senere år? Ministeren
bedes i forbindelse med redegørelsen svare på, om flere erhvervschauffører end
tidligere risikerer at miste deres arbejde på grund af nye skærpede helbreds-
mæssige krav ved fornyelse af kørekort, f.eks. chauffører med pacemaker?
Svar:
Helbredskrav til kørekort er fastsat i kørekortbekendtgørelsen (Bekendtgørelse
nr. 815 af 21. juni 2017 om kørekort), og i kørekortbekendtgørelsens bilag 2 er
helbredskravene gennemgået for de forskellige sygdomskategorier. Heraf frem-
går det, at kørekort hverken kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere
eller førere i gruppe 2 (tunge køretøjer), som har defibrillatorimplantation
(ICD).
Kravene vedrørende hjerte- og karsygdomme og andre typer af sygdomme i
forhold til udstedelse, bevarelse og fornyelse af kørekort følger af reglerne i
EU’s tredje kørekortdirektiv.
Der er således tale om EU-regler, som Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtede til at følge.
Der er de senere år, som led i harmoniseringen af kørekortområdet i EU, fast-
sat en række relativt detaljerede helbredsmæssige minimumskrav til kørekort.
Dette har
–
i visse tilfælde
–
medført skærpede regler, herunder særligt for
gruppe 2, som omfatter førere af tunge køretøjer.
EU’s tredje kørekortdirektiv
blev ændret i juli 2016, hvor man indførte detalje-
rede krav til førere, der lider af hjerte- og karsygdomme. Der blev herved stillet
krav om, at der ikke kan udstedes eller fornyes kørekort til gruppe 2-førere med
ICD. Ændringen blev efterfølgende implementeret i kørekortbekendtgørelsen
med virkning fra 1. januar 2018.