MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. oktober 2018
2018 - 4808
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 796:
Vil ministeren oplyse de seneste trafiktal på strækningen Vilsund-Thisted via
Åsvej og strækningen Vilsund-Thisted via rute A11?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende:
”Årsdøgntrafikken
på kommunevejen Åsvej er målt i 2018 til ca. 6.600 køretø-
jer. På strækningen Vilsund-Thisted via statsvejene er årsdøgntrafikken i 2017
for rute 26, Vilsundvej vest for Vilsund by ca. 3.500 køretøjer og for rute 11,
Oddesundvej ca. 8.100 køretøjer. På Vilsundbroen er årsdøgntrafikken til
sammenligning 9.400 køretøjer. Vejdirektoratet vurderer, at der er tale om en
trafikmængde, der kan afvikles med den udformning, vejene har i dag. Men på
Åsvej i Vilsund by er trafikbelastningen en miljømæssig gene.
Vejdirektoratet har i sin screening af statsvejnettet for lokaliteter med nedsat
fremkommelighed registreret hankeanlægget i krydset mellem rute 26 og 11
blandt kryds med reduceret fremkommelighed. Det skyldes først og fremmest,
at trafikken fra Mors mod Thisted skal foretage to vigepligtsregulerede venstre-
sving for at komme fra rute 26 til rute 11 nordgående. Specielt i tilknytning til
ophobning af trafik efter brooplukninger på Vilsundbroen kan hankeanlægget
give anledning til fremkommelighedsproblemer.
Vejdirektoratet har imidlertid ikke analyseret problemet nærmere siden forun-
dersøgelsen i rapport 395
– 2012 blev udarbejdet.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen