Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1945947_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. oktober 2018
2018-4787
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 791:
Ministeren bedes kommentere materialet fra Landskrona Stads foretræde
13/9-18 vedrørende Europasporet fra Landskrona til København H, jf. TRU
alm. del - bilag 414.
Svar:
Tak for tilsendte præsentation om Europasporet fra Landskrona Stads foretræ-
de for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 13. september 2018.
Frem mod udgangen af 2020 gennemføres en fælles dansk-svensk strategisk
analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg (HH). Ud-
gangspunktet for analysen er, at en fast HH-forbindelse skal finansieres af bru-
gerne, som man kender det fra Storebælt og Øresund.
Den strategiske analyse af en fast HH-forbindelse ligger i forlængelse af en ind-
ledende dansk-svensk undersøgelse om rejsende og transporter over Øresund.
Undersøgelsen viser blandt andet, at Øresundsforbindelsen også på længere
sigt har tilstrækkelig kapacitet, hvis landanlæggene udbygges. Sund & Bælt er i
den forbindelse ved at gennemføre en forundersøgelse af en ny station ved Kø-
benhavns Lufthavn, som kan medvirke til at fremtidssikre banestrækningen
ved lufthavnen.
Som det fremgår af præsentationen, består Europasporet af en række meget
store baneanlæg, hvoraf de centrale er:
En sænketunnel for bane diagonalt i Øresund med en anslået længde på
ca. 20 km.
dvs. længere end den samlede Øresundsforbindelse.
Ny banestrækning i Sverige på anslået 10 km.
En boret banetunnel under det centrale København med en anslået
længde på ca. 8 km.
En udvidelse af København H med en ny 4-sporet station under Tivoli.
Et ”udfletningsanlæg” for banen omkring København H med nye spor-
anlæg, tunneler mv.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om kommentar til materiale fra Landskrona Stads foretræde 13/9-18 vedrørende Europasporet fra Landskrona til København H, til transport-, bygnings- og boligministeren
1945947_0002.png
Side 2/2
Så stort et projekt er i mine øjne ikke realistisk. Det må forventes at koste et
større tocifrede milliardbeløb, en investering som næppe vil stå mål med gevin-
sterne ved projektet. Da projektet ikke kan finansieres via brugerbetaling, vil
det fortrænge nødvendige investeringer i samfundsøkonomisk rentable projek-
ter.
Jeg agter derfor ikke at inddrage idéen om Europasporet i den igangværende
strategiske analyse af fast HH-forbindelse. Jeg har i øvrigt noteret mig, at hver-
ken den svenske stat eller Region Skåne bakker op om idéen om Europasporet.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen