Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1942741_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2018
2018-4728
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 776:
Hvor mange bilister forventes at ville benytte den nye Kronprinsesse Marys
Bro, som aflaster den eksisterende Kronprins Frederiks Bro ultimo 2019? Vil
ministeren samtidig oplyse, hvor meget mindre spildtid bilisterne vil opleve,
når den nye bro står klar i 2019?
Svar:
Vejdirektoratet forventer en hverdagsdøgntrafik på ca. 12.900 på den nye
Kronprinsesse Marys Bro.
Den eksisterende Kronprins Frederiks Bro aflastes ifølge beregningerne med
ca. 8.100 trafikanter, mens den resterende del af trafikken over Kronprinsesse
Marys Bro enten vil være overflyttet trafik fra ruten syd om Roskilde eller ny-
skabt biltrafik. Der går erfaringsvis et par år, før trafikanterne har vænnet sig til
de muligheder, et nyt vejanlæg giver, hvorfor der må forventes en mindre ind-
svingsperiode.
Tidsbesparelsen for den enkelte bilist er naturligvis helt afhængig af, hvorfra og
hvortil man kører og tidspunkt på dagen. Vejdirektoratet har skønnet tidsbe-
sparelser i morgenmyldretiden på 17-29 minutter for trafikanter mellem
Hornsherred syd for Lyngerup og Frederikssundsvej ved St. Rørbæk, hvor man
opnår den største besparelse ved at benytte den nye bro.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen