MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2018
2018 - 4571
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 3. september 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 760:
Hvilke muligheder ser ministeren på kort og på længere sigt for følgende for-
slag til løsninger på at øge den nuværende alt for lave kapacitet på statens ra-
stepladser langs motorvejene, når det gælder daglige hvil (overnatninger) for
lastbilchauffører?
Generel kapacitetsudvidelse i form af udvidelse af rastepladsernes arealer og
antal parkeringsbåse for lastbiler
- Maling af ekstra parkeringsbåse til lastbiler på eksisterende asfalterede area-
ler
- Udvidelse af asfalterede arealer eller eventuelt blot stabilgrus og antal parke-
ringsbåse for lastbiler inden for eksisterende rastepladsarealer ved inddragelse
af græsarealer og arealer med hække, buske m.m. (se vedhæftede luftfoto fra
Google Maps af Ejer Bavnehøj Øst med markering af arealer, hvor ekstra par-
keringsbåse for lastbiler kunne indrettes)
- Forøgelse af kapaciteten som på Ustrup ved hjælp af et system efter tysk for-
billede, hvor lastbilerne holder i rækker, efter hvornår de skal køre videre. Ejer
Bavnehøj er forberedt til den løsning
- Indførelse af skærpet EU-regulering af cabotage og international kørsel, sær-
ligt tredjelandskørsel jf. også Road Alliance, der vil kunne sænke behovet for
daglige og ugentlige hvil på rastepladser
- Bedre fordeling af lastbiler mellem de forskellige pladser, det vil sige fra over-
belagte rastepladser til rastepladser med ledig kapacitet
- Informationsservice om ledig parkeringskapacitet (app-løsning)
- Fremme af tilvejebringelse af private parkeringspladser.
Svar:
Der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde på hele tiden at forbedre og optimere
anvendelsen og indretningen af de statslige rastepladser. Der er som nævnt i
spørgsmålet en række tiltag, som kan overvejes for at forbedre kapaciteten på
kortere og længere sigt. De har dog alle det til fælles, at de kræver finansiering.