Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1942739_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2018
2018 - 4464
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. august 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 748:
Vil ministeren redegøre for forskellen i pris og anlægstid mellem etablering af
gangbro ved Tjæreborg Station (med og uden elevatortårne), som foreslået af
Banedanmark, og etablering af perron (2) på nordsiden af spor 2, med forbin-
delse til tunnel med cykel- og gangsti øst for Tjæreborg Station?
Svar:
I Banedanmarks rapport om sikkerhed i publikumsvendte perronovergange,
som jeg sendte til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 25. juni 2018, giver
Banedanmark et økonomisk overslag på forskellige løsninger. På side 25 i rap-
porten fremgår, at etablering af gangbro med elevatortårne anslås at koste 32
mio. kr. og etablering af en gangbro uden elevatortårne anslås at koste 7,1 mio.
kr. Dertil skal medregnes de årlige udgifter til drift og vedligehold.
Banedanmark anslår, at de årlige udgifter til drift og vedligehold af en gangbro
uden elevatortårne beløber sig til 8.500 kr. Banedanmark anslår, at de årlige
udgifter til drift og vedligehold af en gangbro med to elevatortårne skønsmæs-
sigt beløber sig til ca. 108.500. kr. Banedanmark understreger, at der er tale om
gennemsnitlige årlige omkostninger, hvorfor disse kan variere som konsekvens
af forskellige omstændigheder, herunder omfanget af nedbrud.
Banedanmark anslår, at man kan etablere en ny perron på Tjæreborg Station
for ca. 11,9 mio. kr.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen