Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1817295_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. november 2017
2017-5859
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. oktober 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål nr. 74:
Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at Amagermotorvejen på stræk-
ningen igennem Hvidovre, som er landets næstmest trafikerede vejstrækning,
endnu ikke er forsynet med støjværn.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”I ”Støjhandlingsplan
for statens veje 2013-2018” (Vejdirektoratet, rapport nr.
453, 2013) er boligområdet nord for Amagermotorvejen ved Strandholms Alle
udpeget som et særligt støjbelastet område, som indgår i den fremadrettede
planlægning af støjskærmsprojekter langs statens veje.
Der er behov for, at der udføres en særskilt vurdering af effekt og pris af at
etablere en støjskærm ved boligområdet ved Strandholms Alle og Hvidovre
Strandvej. Undersøgelsen forventes gennemført i 2018 og boligområdet vil her-
efter indgå i prioriteringen af eventuelt fremtidige støjpuljemidler på lige fod
med andre undersøgte støjskærmsprojekter langs statsvejnettet.
Det skal bemærkes, at Vejdirektoratet løbende arbejder med planlægning og
prioritering af støjskærmsprojekter. Der udestår stadig undersøgelser af støj-
skærme ved en række særligt støjbelastede boligområder, som er udpeget i
Vejdirektoratets støjhandlingsplan. Disse undersøgelser gennemføres i takt
med forhåndenværende ressourcer, der er til rådighed, og prioriteres så vidt
muligt, så der opnås mest værdi for de anvendte ressourcer”.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen