Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1936326_0001.png
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. september 2018
Besvarelse af spørgsmål 725 alm. del stillet af udvalget den 14. august
efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren give en skønsmæssig vurdering af omfanget af skader på
boliger, som er opstået som resultat af den ekstreme tørke denne sommer
og som typisk ikke dækkes af boligejerens forsikring, samt redegøre for,
om ministeren påtænker at tage initiativer til hjælp for de ramte boligeje-
re?
Svar:
Jeg har drøftet sagen med brancheorganisationen for forsikrings- og pen-
sionsselskaberne, Forsikring & Pension (F&P). F&P har igennem dialog
med deres medlemmer foreløbigt vurderet omfanget af bygninger med
sætningsskader på grund af sommerens tørkeperiode. F&P har på den
baggrund oplyst mig om følgende:
”På
baggrund af indberetninger fra mere end 80 pct. af markedet
vurderer Forsikring & Pension, at forsikringsselskaberne i alt har
fået godt 200 henvendelser om sætningsskader. Skaderne har ikke
kunnet dækkes af forsikringsselskaberne, dels fordi nogle selskaber
specifikt undtager skader som følge af sætninger, dels fordi der ik-
ke er tale om pludselige skader.
Kun meget få skader er besigtiget, og ingen skader er takse-
ret/prissat, da selskaberne ikke kan dække skaderne. Skadernes
økonomiske omfang er derfor ikke opgjort og registreret. Det vur-
deres dog, at langt de fleste skader er af mindre karakter.
På baggrund af oplysningerne om skadernes karakter kan et ufor-
pligtende skøn være, at mange af de mindre skader (smårevner, fu-
geskader mm.) vil kunne udbedres for mindre end 15.000-20.000
kr. pr skade. Det svarer til, at udbedring af de mindre skader mak-
simalt vil løbe op i omkostninger på omkring 3,5 mio. kr.
Nogle af de anmeldte skader
samlet formentlig 20-25 skader
er
dog mere omfattende. Udbedringsomkostninger ved de mere omfat-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 725: Spm. om ministeren vil give en skønsmæssig vurdering af omfanget af skader på boliger, som er opstået som resultat af den ekstreme tørke denne sommer og som typisk ikke dækkes af boligejerens forsikring, til erhvervsministeren
2/2
tende skader kan variere betydeligt. Et uforpligtende skøn kan væ-
re, at der kan være tale om skader i størrelsesordenen 60.000 -
100.000 kr., andre hvor genopretning og fundering er nødvendig
kan være på flere hundrede tusinde kr., og enkelte kan være total-
skader, hvor huset skal genopføres til nyværdi”.
Som det fremgår af svaret fra F&P er der endnu ikke fuldt overblik over
skaderne. Jeg har aftalt med F&P, at Erhvervsministeriet og F&P på et
kommende møde vil drøfte udviklingen i omfanget af skader og evt. be-
hov for yderligere opfølgning.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov