MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. september 2018
2018-3848
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 10. juli 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 719:
Er ministeren bekendt med, at Scandlines direkte eller indirekte finansierer
tyske Femernmodstandere?
Svar:
Ledende ansatte i Scandlines og medejeren 3i Group har offentligt tilkendegi-
vet Scandlines’ interesse i at modarbejde Femern Bælt-projektet jf. nedenfor.
Adm. direktør i Scandlines, Søren Poulsgaard Jensen, skriver følgende i et de-
batindlæg i Berlingske
den 10. marts 2015: ”Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan
inden for de regler, der gælder, for at beskytte vores forretning og vores mange
arbejdspladser. Det er legitimt og forståeligt, når man tænker på den store in-
vestering, som vores ejere har foretaget i det stykke infrastruktur, som vi betje-
ner.”
Søren Poulsgaard Jensen udtaler endvidere til Finans den 12. februar
2016: ”Det ville være løgn at påstå, at en udskydelse af Femern ikke er positivt
for os. Når en stor konkurrent truer med at åbne lige ved siden af, er det jo en
stor ændring.”
Søren Poulsgaard Jensen udtaler den 8. maj 2017 til Fyens.dk:
”Samtlige af
vores medarbejdere er medlem af de organisationer, der kæmper imod Femern.
Det er deres liv og levned, så selvfølgelig kæmper de imod, og selvfølgelig støt-
ter vi vores medarbejderorganisationer.”
I en meddelelse på protestorganisati-
onen Beltretters hjemmeside af 5. oktober 2015 fremgår det yderligere, at
Scandlines’ 1.190 medarbejdere har tilsluttet sig organisationen, som er mod-
stander af Femern Bælt-projektet.
Det økonomiske incitament for at forsinke Femern Bælt-projektet underbygges
yderligere af udtalelser fra Scandlines’ medejer, kapitalfonden 3i Group. I en
artikel i Shippingwatch den 14. november 2013 udtaler partner i 3i Group, Pe-
ter Wirtz: "Selvom Femern skulle åbne som planlagt - hvilket er meget usand-
synligt - er vores business case tilfredsstillende. Enhver forsinkelse vil kun stille
os bedre (…) Vi øger og styrker vores position på Rødby-Puttgarden
for at gøre