MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. august 2018
2018-3832
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. juli 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 710:
Ministeren bedes oplyse, om Vejdirektoratets kontrakter med underleverandø-
rer inkluderer krav om regelmæssig og fornøden vedligeholdelse af skilte, ma-
lede afmærkninger på vejene, toiletter m.v. Endvidere ønskes oplyst, hvordan
Vejdirektoratet løbende kontrollerer efterlevelse af de indgåede kontrakter, så
tingene er i orden. Er der forskelle i kontrol og opfølgning i landsdele-
ne/distrikterne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Vejdirektoratet
har udbudt det regelmæssige tilsyn, driften samt vedligehol-
delsen med vejene til entreprenører. Herunder hører også opgaven med at
indmelde uregelmæssigheder på vejnettet, blandt andet vedrørende vedlige-
holdelse (altså nedslidning eller tidsmæssigt forfald) på en lang række udstyrs-
typer, herunder vejskilte, vejmarkering og toiletbygninger. Igangsætning af
vedligeholdelsesopgaver sker efterfølgende på Vejdirektoratets initiativ.
For vedligeholdelsen, altså udskiftning af nedslidte vejskilte sker kontrollen ved
fotodokumentation fra entreprenøren samt stikprøvekontrol i marken, udført
af Vejdirektoratets medarbejdere.
For vejmarkering udføres kontrollen et år efter afstribningen er udført, samt
ved udløb af garantiperiode. Herudover kontrolleres alle midter- og kantstri-
bers refleksionsevne 1 gang årligt.
Vejdirektoratet har udarbejdet en plan for hhv. vedligeholdelse af samtlige toi-
letbygninger på ubemandede rastepladser samt udskiftning af nedslidte toilet-
bygninger. Evt. efterslæb på vedligeholdelse indhentes i 2018 og nedslidte byg-
ninger planlægges udskiftet i 2018 eller 2019.