TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 701: Spm. om, hvor mange ældre på 75 år og derover, som er sluppet for en lægeattest som følge af, at den øvre aldersgrænse på 75 år for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort blev ophævet pr. 1. juli 2017, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

10. oktober 2018

2018 - 3757

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 3. juli 2018 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Spørgsmål nr. 701:

Vil ministeren redegøre for, hvor mange ældre på 75 år og derover, som er

sluppet for en lægeattest som følge af, at den øvre aldersgrænse på 75 år for den

almindelige gyldighedsperiode for kørekort blev ophævet pr. 1. juli 2017? Mini-

steren bedes opgøre det samlede antal ældre, som er sluppet for en lægeattest,

og ministeren bedes samtidig give sit bedste bud på, hvor mange penge de æl-

dre samlet set har sparet ved ikke længere at skulle betale for en lægeattest.

Endelig bedes ministeren opgøre, hvor mange arbejdstimer politiet i alt har

sparet som følge af det færre antal kørekortsfornyelser siden den 1. juli 2017

Svar:

Den 1. juli 2017 trådte en ændring af færdselsloven i kraft, hvor den øvre al-

dersgrænse for gyldighedsperioden for det almindelige kørekort blev ophævet.

Kørekortets gyldighedstid begrænses dermed ikke længere til, at kørekortinde-

haveren er fyldt 75 år.

I den forbindelse blev kørekortbekendtgørelsen ligeledes

ændret, således at personer over 73 år ikke længere skal vedlægge en lægeattest

ved ansøgning om fornyelse, medmindre deres hidtidige kørekort var tidsmæs-

sigt begrænset på baggrund af helbredsmæssige forhold, der kan have betyd-

ning for evnen til at køre bil. En lægeattest skal således fortsat vedlægges i til-

fælde, hvor kørekortets gyldighedsperiode tidligere har været individuelt fast-

sat på grund af helbred.

Lovændringen forventes at medføre økonomiske og administrative lettelser for

de ældre og de kørekortadministrerende myndigheder, idet kravet om hyppige

kørekortfornyelser er bortfaldet. Dette skyldes blandt andet, at de ældre som

udgangspunkt ikke skal afholde udgiften til en lægeattest. Derudover forventes

det, at lovændringen vil medføre, at de relevante myndigheder vil opleve en

reduceret mænge fornyelsessager.

Det er som udgangspunkt kommunerne, der afgør, hvorvidt en ansøger kan få

fornyet sit kørekort. Det er dog politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt kø-

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 701: Spm. om, hvor mange ældre på 75 år og derover, som er sluppet for en lægeattest som følge af, at den øvre aldersgrænse på 75 år for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort blev ophævet pr. 1. juli 2017, til transport-, bygnings- og boligministeren

rekortets gyldighedstid skal begrænses på grund af helbred, eventuelt på bag-

grund af en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra henholdsvis

Færdselsstyrelsen og Justitsministeriet.

Færdselsstyrelsen har uddybende oplyst:

”Færdselsstyrelsen bad den 5. juni 2018 Kommunernes Landsforening (KL)

om oplysninger om det samlede antal ældre, der efter ophævelsen af gyldig-

hedstiden for kørekort til ældre ikke længere skal aflevere en lægeattest ved

fornyelse af kørekort.

KL har svaret, at man ikke har eksakte tal tilgængelige, hverken for det sam-

lede antal af ældre, der er sluppet for en lægeattest, eller for hvor meget de

ældre samlet set har sparet. KL oplyser dog, at kommunerne oplever markant

færre sager, hvor der skal indhentes en lægeattest. KL vurderer endvidere, at

det er over 80% af kørekortfornyelserne til ansøgere over 70 år, der går igen-

nem processen med fornyelse af kørekort uden problemer.

KL oplyser dog samtidig, at en ikke ubetydelig andel af fornyelsessagerne

sendes direkte til politiet til behandling.

Færdselsstyrelsen bemærker dog i denne forbindelse, at der formentlig vil

være tale om et overgangsproblem, der skyldes midlertidige tvivlsspørgsmål i

forbindelse med kommunernes sagsbehandling ved vurderingen af borgernes

hidtidige kørekort, som følge af at gyldighedsperioden for kørekort til ældre

er ophævet.

Mere specifikt opstår tvivlen i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt en

tidsbegrænsning på et hidtidigt kørekort skyldes helbredsmæssige forhold i

henhold til regler, som fortsat gælder, eller den aldersmæssige tidsbegræns-

ning, som nu er blevet ophævet. Det fremgår nemlig ikke af det hidtidige kø-

rekort, hvorvidt en tidsbegrænsning skyldes henholdsvis alder eller helbred.

Antallet af sager, hvor det pågældende tvivlsspørgsmål opstår, vil dog grad-

vist falde for helt at forsvinde i takt med at antallet af hidtidige kørekort med

aldersmæssig begrænsning ligeledes falder og i sidste ende helt forsvinder.”

Justitsministeriet har derudover oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Politiets registreringsramme understøtter ikke en opgørelse af

antallet af timer, der er anvendt til udstedelse af kørekort til æl-

dre over 75 år, og det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor mange

arbejdstimer politiet skulle have sparet som følge af lovændrin-

Side 2/3

gen.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. januar

2018 af spørgsmål nr. S 441 og Justitsministeriets besvarelse af

15. marts 2018 af spørgsmål nr. 563 (Alm. del) fra Folketingets

Sundheds- og Ældreudvalg, er der umiddelbart efter lovændrin-

gen observeret et øget ressourceforbrug i politiets administrative

centre (ACØ og ACV) som følge af behovet for at afgøre, hvorvidt

hidtidige tidsbegrænsninger på kørekort skyldes kørekortindeha-

verens alder, eller om tidsbegrænsningerne også skyldtes hel-

bredsmæssige forhold. Lovændringen har således ikke umiddel-

bart medført en arbejdsbyrdelettelse for politiet, som det ellers

var forventet.

Rigspolitiet har indhentet en udtalelse fra de administrative cen-

tre om antallet af oprettede tvivlssager i centrene i 2017 og 2018.

Dvs. sager hvor der er tvivl om, hvorvidt hidtidige tidsbegræns-

ninger på kørekort skyldes alder eller helbredsmæssige forhold.

ACØ og ACV har oplyst, at der i 2017 i perioden fra den 1. august

til den 31. december er oprettet 13.150 tvivlssager, mens der pr. 9.

juli 2018 var oprettet 20.225 tvivlssager i 2018. Det betyder, at

der i perioden fra den 1. august 2017 til og med den 9. juli 2018 er

oprettet i alt 33.375 tvivlssager i centrene. Tvivlssager fra juli

måned 2017 er ikke medregnet i opgørelsen, da registreringen af

tvivlssager først er sket fra den 1. august 2017.

Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at

vurdere de økonomiske konsekvenser af lovændringen, idet effek-

ten af lovændringen endnu ikke er fuldt indtruffet.””

Sammenfattende er det som følge af overgangsproblemstillingen vedrørende de

såkaldte ”tvivlssager” således ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et

retvisende billede af effekten af lovændringen, for så vidt angår omfanget af

den økonomiske og administrative lettelse for de ældre og for myndighederne,

der forventes at blive en konsekvens af lovændringen.

Problemet med ”tvivlssagerne” vil forsvinde i takt med, at de ældre har fornyet

deres kørekort første gang efter lovændringen, det vil sige gradvist i løbet af de

næste fire år.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen