MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
24. oktober 2017
2017-5549
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) har den 5. oktober 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 7:
Hvor mange ejendomme skal eksproprieres i Kolding Kommune, hvis linjefø-
ringen for Hærvejsmotorvejen, som Vejdirektoratet anbefaler, gennemføres?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Vejdirektoratet
har ikke på nuværende tidspunkt en anbefaling om valg af
linjeføring for en eventuelt kommende Midtjysk Motorvej. Vejdirektoratet er på
nuværende tidspunkt i gang med at behandle de indkomne høringssvar fra den
indledende offentlighedsfase. Herefter udarbejdes et antal skitsemæssige linje-
føringsforslag for en ny Midtjysk Motorvej. Disse linjeføringsforlag vil danne
grundlaget for det videre arbejde i VVM-undersøgelsen, hvor løsninger vurde-
res i forhold til bl.a. natur, miljø og arealmæssige konsekvenser.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at opgøre hvor mange ejendomme,
der skal eksproprieres for at etablere en ny Midtjysk Motorvej. En opgørelse af
de areal- og ejendomsmæssige konsekvenser af de forskellige linjeføringsfor-
slag vil blive offentliggjort som en del af VVM-redegørelsen.
VVM-undersøgelsen forventes afsluttet medio 2019 med afrapportering, hvor-
efter der frem mod slutningen af 2019 gennemføres en høringsfase.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen