Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1925047_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. juli 2018
2018-3549
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. juni 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 689:
Vil ministeren tage initiativ til et møde, hvor Københavns Lufthavns håndtering
af indenrigstrafikken evalueres?
Svar:
Regeringens luftfartsstrategi indeholder flere initiativer om indenrigsflytrafik-
ken i Danmark. For eksempel tilskynder regeringen Københavns Lufthavn til at
have fokus på, at rammerne for indenrigsflytrafikken bliver tilpasset behovet
hos passagerne og operatørerne. Desuden opfordrer regeringen Københavns
Lufthavn til at have fokus på forholdene for indenrigsflytrafikken i lufthavnens
udbygning frem mod 40 millioner passagerer. Derfor har Trafik-. Bygge- og
Boligstyrelsen løbende fokus på forholdene for indenrigsflytrafikken i deres
samarbejde og tilsyn med Københavns Lufthavn.
Jeg kan forstå, at Københavns Lufthavn har været i dialog med spørgeren om
episoden, der har givet anledning til disse TRU-spørgsmål. Med henvisning til
ovenstående og til besvarelserne af TRU alm. del 686, 687 og 688 ser jeg derfor
ikke behov for at foretage mig yderligere i sagen.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen