Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1927962_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. august 2018
2018-3491
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 19. juni 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 680:
Vil ministeren kommentere Passagerpulsens løsningskatalog Passagerernes 11
bud til Rejsekortet, herunder Passagerpulsens konkrete anbefalinger, som lig-
ger i forlængelse af hvert af de 11 bud?
Svar:
Som bekendt har trafikvirksomhederne kompetencen til at beslutte, hvilke bil-
letsystemer de vil gøre brug af, og hvordan de vil administrere disse.
Ministeriet har derfor bedt trafikvirksomhedernes organisationer Rejsekort
A/S og Bus&Tog om at kommentere på Passagerpulsens 11 bud til rejsekortet,
herunder de konkrete anbefalinger. Deres bidrag er vedlagt som bilag til denne
besvarelse.
Parterne tilkendegiver i deres bidrag at have sat en række tiltag i værk, og plan-
lægger yderligere, som for en stor del imødeser Passagerpulsens konkrete an-
befalinger.
Rejsekort A/S er således i gang med forbedring af rejsekortet, herunder kunde-
servicen. Jeg finder det blandt andet positivt, at der fra starten af 2019 vil være
påtrykt udløbsdato på rejsekortet, og at det vil blive muligt med et enkelt klik at
udskifte sit rejsekort. Jeg noterer mig også, at parterne arbejder på at kunne
tilbyde en app med mulighed for tjek af rejsekortsaldo og mulighed for optank-
ning på kortet.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen