MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. august 2018
2018-3477
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 19. juni 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 679:
Vil ministeren fremsende rapporterne fra Havarikommissionen og Banedan-
mark omtalt i svar på TRU alm. del spm. 716 (folketingsåret 2016-17), såfremt
de foreligger? Og vil ministeren oplyse, hvilke opfølgende tiltag som gennemfø-
res på baggrund af rapporterne? I det tilfælde, at rapporterne ikke er udarbej-
det, bedes ministeren oplyse, hvornår de forventes fremsendt til Transport-,
Bygnings og Boligudvalget.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til Havarikommissionens rap-
porter om ulykkerne på Bred og Tjæreborg stationer og Banedanmarks rapport
om sikkerhed i perronovergange.
Rapporten om forbedring af sikkerhed i perronovergange blev oversendt til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg den 25. juni 2018. Jeg har
vedlagt rapporten samt Havarikommissionens rapporter om henholdsvis ulyk-
ken i Bred og ulykken på Tjæreborg Station i sommeren 2017.
Som udmeldt i forbindelse med offentliggørelsen af Havarikommissionens
rapport om Tjæreborg Station har jeg anmodet Banedanmark om at undersøge
mulighederne for at nedlægge overgangen på Tjæreborg Station og etablere
adgang via den eksisterende stitunnel.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen