Side 1 af 4
Talemanuskript til brug for besvarelse af spørgsmål AE i åbent samråd i
TRU den 11. juni 2018
Samrådsspørgsmål AE
Er ministeren enig med Vallensbæks konservative borgmester Henrik Rasmussen, når han
siger, at støjen har sundhedsmæssige konsekvenser og at staten ikke tager opgaven alvorligt
nok jf. Jyllands-Postens
artikel ”Her plages særlig mange borgere af trafikstøj”
(www.jyllands-posten.dk,
den 14. maj 2018) og med Randers’ borgmester
Torben Hansen, der
udtaler ”Støjen er invaliderende for borgerne, og staten gør alt for lidt for at lave
støjbekæmpelse ved motorvejen,” jf. JP’s artikel ”Statens asfalt generer 20.000 flere jyske
husstande” (www.jyllandsposten.dk, den 12. maj 2018)?
Besvarelse af spørgsmålet
Støj fra trafikken er en af de store udfordringer, som vi slås med
i det moderne samfund.
Det tager jeg meget alvorligt, og derfor er vejstøj også et tema,
der har stor opmærksomhed, når der planlægges og bygges nye
vejanlæg.
På den ene side vil vi som samfund gerne have høj mobilitet, så
man kan komme hurtigt fra A til B, hvilket også er godt for
samfundsøkonomien. På den anden side medfører den øgede
trafik også mere støj.
Det er en udfordring, der arbejdes målrettet på at håndtere
indenfor de økonomiske rammer, der er til rådighed.