TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 664: MFU spm. om ministeren vil genoverveje Danmarks deltagelse i det nordiske samarbejde om harmonisering af byggeregler og standarder, set i lyset af at de øvrige nordiske lande historisk har haft større held med at forebygge brande med dødelig udgang end Danmark, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

MIN ISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. n r.

4. ju l i 2018

2018 - 3378

Frederi ksholms Kanal 27 F

1220 Køben h avn K

Tel efon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. juni 2018 stillet

mig følgende spørgsmål 664 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Annette Lind (S).

Spørgsmål nr. 664:

Vil ministeren genoverveje Danmarks deltagelse i det nordiske samarbejde

om harmonisering af byggeregler og standarder, set i lyset af at de øvrige

nordiske lande historisk har haft større held med at forebygge brande med

dødelig udgang end Danmark?

Svar:

Der er en række elementer, der kan have betydning for brandsikkerheden i

en bygning, herunder de anvendte byggematerialers brandmodstandsevne,

bygningens indretning, de installerede brandtekniske installationer og det

lokale beredskabs kapacitet.

Derudover er der forskellige traditioner for, hvordan byggeri udføres i for-

skellige lande. Fx bygges der i de øvrige nordiske lande oftere i træ end i

Danmark, hvilket også skal tages i betragtning, når myndighederne fastsæt-

ter krav til brandsikkerheden i byggeriet, og det er derfor de nationale myn-

digheder, der konkret vurderer, hvordan kravene til brandsikringen af byg-

geriet bedst kan udformes i det enkelte land, og hvilke krav der skal stilles.

Mange af de brandsikringsløsninger, der kan anvendes i de øvrige nordiske

lande kan i øvrigt også anvendes i Danmark, da brandkravene i det danske

bygningsreglement er udformet som funktionskrav, hvilket betyder, at kra-

vene kan opfyldes på forskellige måder, såfremt det kan dokumenteres, at

der er et forsvarligt personsikkerhedsniveau i bygninger i tilfælde af, at der

opstår en brand.

Beredskabsstyrelsen har opgjort antallet af dødsfald ved brand i de nordiske

lande i perioden 1997

–

2017. Heraf fremgår det, at Danmark siden opgørelses-

periodens start samlet set har nedbragt antallet af dødsfald ved brand.

Opgørelsen viser, at antallet af dødsfald ved brand i Danmark i de seneste fem

opgørelsesår fra 2013

–

2017 i gennemsnit ligger på niveau med antallet af

dødsfald ved brand i Finland og Sverige, mens Norge ligger lidt lavere.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 664: MFU spm. om ministeren vil genoverveje Danmarks deltagelse i det nordiske samarbejde om harmonisering af byggeregler og standarder, set i lyset af at de øvrige nordiske lande historisk har haft større held med at forebygge brande med dødelig udgang end Danmark, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Si de 2/3

År

Danmark

Finland

Omkomne pr. 100.000 indbyggere

Norge

Sverige

1997

1,33

1,75

1,53

1,72

1998

1,34

1,48

1,18

2,00

1999

1,51

1,83

1,35

1,24

2000

1,56

1,63

1,23

1,20

2001

1,38

1,48

1,44

1,49

2002

1,42

1,65

1,41

1,54

2003

1,71

1,81

1,23

1,49

2004

1,59

2,12

1,20

0,72

2005

1,61

1,55

1,43

1,15

2006

1,27

2,19

1,38

0,91

2007

1,30

1,70

1,58

1,06

2008

1,65

2,01

1,73

1,24

2009

1,28

2,00

1,29

1,27

2010

1,33

1,49

1,34

1,38

2011

1,15

1,22

0,94

1,08

2012

1,18

1,51

0,79

1,08

2013

1,25

1,06

1,19

1,00

2014

1,49

1,57

1,18

0,98

2015

1,20

1,35

0,67

1,15

2016

0,89

1,35

0,77

1,12

2017

1,06

1,11

0,48

1,16

Kilde: Beredskabsstyrelsen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

www.nordstat.net, Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, www.stat.fi,

www.statice.is, www.ssb.no og www.scb.se

Med hensyn til det nordiske samarbejde på byggeområdet koordinerer de re-

geludstedende byggemyndigheder allerede løbende og orienterer sig i hinan-

dens regelsæt, når der tages initiativ til ny regulering eller regelændringer.

Et konkret eksempel på dette er fx bygningsreglementets brandkrav, hvor der

er blevet gjort en indsats for at tilpasse kravene til lagerbygninger, fx højlagre,

til kravene i vores nabolande

–

heriblandt de krav, der gælder hos vores nordi-

ske naboer.

Samtidig med, at bygningsreglementets brandkrav løbende bliver holdt op

imod de øvrige nordiske landes regulering, arbejdes der på at øge harmonise-

ringen af den danske regulering med de øvrige EU-landes regulering ved så vidt

muligt at mindske danske særkrav på byggeområdet. Dette sker fx ved at im-

plementere europæiske standarder og andre internationale standarder for

brandtekniske anlæg i den danske regulering.

Hvad angår Danmarks deltagelse i det nordiske samarbejde, kan jeg oplyse, at

jeg bakker op om den tradition, der er for nordisk dialog og samarbejde på en

række områder, herunder om reglerne for byggeriet.

I forlængelse deraf kan jeg oplyse, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er vært

for et møde for de nordiske byggemyndigheder i København i august 2018,

hvor deltagerne i nordisk regi skal udveksle erfaringer og drøfte aktuelle pro-

blemstillinger i relation til byggeri.

Danmark samarbejder således allerede med de nordiske regeludstedende by g-

gemyndigheder.

Si de 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen