Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Kaare Dybvad
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. juni 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 663 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål nr. 663:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor store lejligheder må være, for at der kan søges
boligstøtte, herunder argumentationen for de gældende regler?”
Endeligt svar:
Boligstøtte ydes med det generelle sigte at sikre befolkningsgrupper med lavere
indtægter, herunder børnefamilier og pensionister, mulighed for at skaffe sig og op-
retholde en rimelig bolig. Baggrunden for reglerne om arealbegrænsning er således
at sikre, at boligstøtte ydes til lejlighedsstørrelser, der står i rimeligt forhold til hus-
standens størrelse.
Man kan søge om boligstøtte uanset lejlighedens størrelse, men der ydes alene bo-
ligstøtte til et vist antal kvadratmeter. For enlige er arealnormen fastsat til 65 m². Er
boligen større, beregnes boligstøtten til en forholdsmæssig del af huslejen. Har man
fx en bolig på 80 m², vil 65/80 af huslejen indgå i beregningen af boligstøtten.
Hvis man bor flere personer i en husstand, ydes der boligstøtte til yderligere 20 m²
pr. person. Hvis man fx bor sammen med én anden i en husstand, så kan man få bo-
ligstøtte til 85 m².
For personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, er arealgrænsen forøget med 10
kvadratmeter, så der kan ydes boligstøtte til 75 m² for en enlig person. Ved be-
dømmelsen af, om der er tale om en stærkt bevægelseshæmmet person, lægges der
typisk vægt på, om pågældende har behov for hjælpemidler som kørestol eller lig-
nende og derfor kan have behov for en større bolig.
21. august 2018
J.nr.
18/09561
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen