TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm. om ministeren finder det begrundet - hvad Sund & Bælt fremfører på egen hjemmeside den 27. marts 2018 i artiklen Differentierede takster på den kommende Femern-forbindelse og i artiklen (Solid økonomi i Femern-forbindelsen, Sjællandske Slagelse, den 8. maj 2018), til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

MIN ISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. n r.

31. au gust 2018

2018-3362

Frederi ksholms Kanal 27 F

1220 Køben h avn K

Tel efon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. juni 2018 stillet mig

følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).

Spørgsmål nr. 658:

Finder ministeren det begrundet - hvad Sund & Bælt fremfører på egen hjem-

meside den 27. marts

2018 i artiklen ”Differentierede takster på den kommen-

de Femern-forbindelse”

og i artiklen (”Solid økonomi i Femern-forbindelsen”,

Sjællandske Slagelse, den 8. maj 2018) - at anvendelse af en flad gennemsnits-

takst i trafikprognoserne skulle være udtryk for en forsigtig beregnings-

forudsætning?

Der henvises til, at det i trafikprognosen, jf. (”Trafikprognose for en fast fo

bindelse over Femern Bælt”, november 2014, TRU alm. del –

Bilag 56 (folke-

tingsåret 2014-15) forudsættes, at samtlige shopping-rejsende vil flytte fra fær-

gerne og ned i tunnelen uanset en takstforhøjelse fra 300 kr. tur/retur med

færgerne til 968 kr. tur/retur i tunnelen. Den manglende indregning af sam-

menhængen mellem pris og mængde for kunder med shopping som rejseformål

betyder omvendt, at de europarejsende tilbydes en takst, der i stedet for fær-

gernes ca. 1.300 kr. reduceres til også at være 968 kr. tur/retur. Ved således på

papiret at fastholde shopping-rejsernes antal ved en tredobbelt takst skaffer

Femern A/S sig beregningsmæssigt et råderum til den langt lavere takst for de

europarejsende. Denne ”rabat” finansieres således af de kunder med shopping

som rejse-formål, som efter alt at dømme overhovedet ikke vil have indkøbs-

fordele i Tyskland ved dette takstniveau. Denne tilsidesættelse af basal viden

om prisafhængig efterspørgsel giver således anledning til trafikberegninger, der

vanskeligt kan karakteriseres som forsigtige.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Femern A/S, der oplyser:

”Der er

af forsigtighedsgrunde i trafikprognosen for Femern Bælt-forbindelsen

benyttet en flad gennemsnitstakst for både personbiler og lastbiler, jf. afsnit 4.3

i ’Fehmarnbelt Forecast 2014 ’,

Intraplan & BVU, november 2014, som er frem-

lagt på Femern A/S’ hjemmeside. Femern A/S’ sammenfatning ’Trafikprognose

for en fast forbindelse over Femern Bælt, november 2014’ blev oversendt til

udvalget den 20. november 2014.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm. om ministeren finder det begrundet - hvad Sund & Bælt fremfører på egen hjemmeside den 27. marts 2018 i artiklen Differentierede takster på den kommende Femern-forbindelse og i artiklen (Solid økonomi i Femern-forbindelsen, Sjællandske Slagelse, den 8. maj 2018), til transport-, bygnings- og boligministeren

I både trafikprognosen og de finansielle beregninger er det forudsat, at alle

personbiler betaler det samme for at benytte den faste forbindelse. Der er såle-

des ikke indregnet nogen former for rabatordninger, som det kendes fra andre

operatører, herunder også på de faste forbindelser over Storebælt og Øresund,

f.eks. endagsbilletter, weekendture, pendlerrabatter eller lignende.

Anvendelsen af en flad gennemsnitstakst i trafikprognosen er en forsigtig for-

udsætning i forhold til trafiktallene. Det skyldes, at når der ikke regnes med

nogen former for rabatordninger, medfører det alt andet lige, at der kommer

mindre trafik. Ved at benytte en flad gennemsnitstakst i trafikprognosen ser

man således af forsigtighedsgrunde bort fra mulighederne for at tiltrække flere

kunder ved at yde forskellige former for rabatter.

For at illustrere dette forhold bad Femern A/S i forbindelse med udarbejdelsen

af den finansielle analyse i 2016 trafikeksperterne fra de tyske konsulentfirma-

er Intraplan og BVU om at gennemføre en analyse af, hvordan trafikken på

Femern Bælt-forbindelsen påvirkes af forskellige former for rabatordninger for

blandt andet korte ture/shoppingture, pendlerrejser, weekendture mv.

På den baggrund har Femern A/S i den finansielle analyse fra 2016 fremlagt en

følsomhedsberegning, der viser, at man ved at indføre simple rabatordninger

kan øge trafikken med ca. 23 pct. samtidig med, at tilbagebetalingstiden vil

kunne forkortes med 1 år. Det fremgår af kapitel 11 i den finansielle analyse, jf.

’Finansiel

analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg’, Fe-

mern A/S, februar 2016, der blev oversendt til udvalget den 18. februar 2016.

Det understreger, at den flade gennemsnitstakst, som er anvendt i trafikpro g-

nosen, netop er en forsigtig forudsætning i forhold til trafiktallene.

Det gælder ikke mindst for de trafikanter, der har shopping som hovedformål

for deres rejse og derfor er særligt følsomme over for ændringer i taksterne. På

grund af den forudsatte flade gennemsnitstakst beregner Femern Bælt-

trafikprognosen et betydeligt fald i antallet af shoppingrejsende ved åbningen

af den faste forbindelse over Femern Bælt. Dette fald er indregnet i grundlaget

for den finansielle analyse fra februar 2016.

Det er med andre ord klart dokumenteret i trafikprognosen, at forudsætningen

om, at alle personbiler, der benytter Femern Bælt-tunnelen, herunder også

shoppingrejsende, betaler samme takst på 494 kr., svarende til 988 kr. tur-

retur (begge beløb i 2015-priser), fører til et fald i antallet af shoppingrejsende i

forhold til den nuværende trafik på færgerne.

Ovennævnte følsomhedsberegning viser, at en rabat på 25 pct.

–

det vil sige til

en pris på 371 kr. og 742 kr. tur-retur (begge beløb i 2015-priser)

–

til shop-

pingrejsende, der benytter Femern Bælt-tunnelen, vil kunne øge deres antal

med 30 pct. Det fremgår af kapitel 11 i den finansielle analyse fra februar 2016.”

Si de 2/3

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 659.

Si de 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen