Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1907515_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. juni 2018
2018-3164
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. juni 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Asbøl (DF).
Spørgsmål nr. 642:
Vil ministeren kommentere henvendelsen vedlagt som bilag til spørgsmålet?
Svar:
Fra den 1. september 2018 reduceres prisen for en personbil med handicappar-
keringskort på Rønne-Ystad fra de nuværende 714 kr. i højsæson og 318 kr. i
lavsæson til en fast lav pris året rundt på 210 kr. på ruten Rønne-Ystad.
Molslinjen har oplyst, at billetten har samme fulde fleksibilitet som en stan-
dardbillet (som koster 799 kr.).
Billetten dækker over en personbil med en person med handicap og en ledsa-
ger, og hertil er det muligt at tilkøbe billetter til ekstra passagerer for 149 kr. pr.
person med samme fleksibilitet som handicapbilletten.
Molslinjen har endvidere oplyst, at personer med handicap har samme mulig-
heder som alle andre for at købe billigere lavprisbilletter (som sælges fra 99 kr.
for en såkaldt lav bil (under 1,95 meter høj) inklusive op til fem personer) eller
pendlerbilletter (til 109 kr. fra den 30. tur og derover for en lav bil inklusive op
til fem personer) og kombinere dem med Molslinjens service for personer med
handicap, jf. Molslinjens almindelige forretningsbetingelser pkt. 5.4:
”For
personer med handicap eller andre behov for særlig assistance imøde-
kommer rederiet de ønsker, der måtte være med hensyn til parkering tæt på
elevator, i det omfang det er muligt. Passagerer med handicap og dårligt gå-
ende har mulighed for at forudbestille og modtage gratis assistance fra fær-
ge- og/eller terminalpersonale til at komme om bord og fra borde.”
Derudover vil 30 ture med Molslinjen ved køb af lavprisbilletter kunne fås ned
til 2.970 kr. for en lav bil, mens prisen ved pendlerbilletter vil være 9.597 kr.
plus 104 kr. i årsgebyr for 30 ture.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 642: MFU spm. om at kommentere henvendelsen vedlagt som bilag til spørgsmålet om priser på handicapbilletter efter 1/9-18, til transport-, bygnings- og boligministeren
1907515_0002.png
For så vidt angår billetprisen for gående og billetprisen for en køje, så følger det
af kontrakten mellem Danske Færger og ministeriet, at personer med handicap
og en ledsager hver skal betale prisen for en handicapbillet. Sådan vil det lige-
ledes være, når Molslinjen overtager færgebetjeningen af Bornholm, hvor en
gående person med handicap og en ledsager hver skal betale 44 kr. på ruten
Rønne-Ystad, mens disse hver skal betale 139 kr. for en køje på ruten Rønne-
Køge.
Det er derfor ikke min vurdering, at det generelt bliver dyrere at tage færgen for
personer med handicap, eller at der sker forskelsbehandling af personer med
handicap, når Molslinjen overtager færgebetjeningen af Bornholm.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen