Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1908296_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. juni 2018
2018-3068
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).
Spørgsmål nr. 632:
Kan ministeren bekræfte nedenstående oversigt over pendlergarantien fra DSB
i de første 4 måneder af 2018
for Viby Sjælland og Borup, herunder at DSB’s
kontraktlige forpligtelse er 82,9 pct. i 2018? Og vil ministeren i forlængelse
heraf oplyse antallet af aflyste tog samt oplyse, hvordan han vil sikre en bare
nogenlunde rimelig information samt togdrift for passagererne på Ringstedsy-
stemet, mens man venter på nye signaler og tog, som jo først ventes om en år-
række?
Rettighed Kompensation
Januar 88,4 pct. 0,0 pct.
Februar 76,7 pct. 7,0 pct.
Marts 77,4 pct. 6,0 pct.
April 80,8 pct. 3,0 pct.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der i kontrakten mellem Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet og DSB om trafik udført som offentlig service i perioden 2015-2024
(”DSB-kontrakten”) under pkt. 1.8 er
defineret et minimumskrav for kunde-
punktlighed på fjern- og regionaltrafik på 82,9 pct. for året 2018. I DSB-
kontraktens Bilag 9 er derudover angivet de specifikke krav til hver enkelt
pendlerstrækning. Kravet på pendlerstrækningen København
Ringsted er lig
kravet på landsplan, nemlig et krav på 82,9 pct. i 2018.
Jeg vil gøre opmærksom
på, at kompensation på DSB’s Pendler Rejsetidsgaran-
ti opgøres på strækninger og ikke på enkeltstationer. Jeg har derfor bedt DSB
om at bekræfte spørgers oversigt over kundepunktlighed og kompensation på
pendlerstrækningen København - Ringsted.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 632: MFU spm. om ministeren kan bekræfte oversigten over pendlergarantien fra DSB i de første 4 måneder af 2018 for Viby Sjælland og Borup, herunder at DSB’s kontraktlige forpligtelse er 82,9 pct. i 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren
1908296_0002.png
Jeg har af DSB den 7. juni 2018 modtaget følgende bidrag, som jeg i det hele
kan henholde mig til:
”DSB
kan bekræfte ovenstående oversigt over kundepunktlighed og pendler-
garanti på pendlerstrækningen mellem København og Ringsted.
Planlagte og aflyste ankomster i begge retninger på registreringsstationerne
på strækningen mellem København og Ringsted i perioden jan.-apr. 2018 er
anført nedenfor. Der er 5 registreringsstationer på strækningen. Disse er
Østerport, København H, Høje Taastrup, Roskilde og Ringsted.
Side 2/3
DSB er enig i, at der har været udfordringer på strækningen mellem Køben-
havn og Ringsted i perioden fra februar
april 2018 efter at kundepunktlig-
heden i december 2017 og januar 2018 har ligget over målet i DSB’s kontrakt
med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Strækningen mellem København H og Ringsted er en af de mest trafikerede
jernbanestrækninger i Danmark, da al togtrafik inklusiv godstrafik mellem
Vest- og Østdanmark skal passere her. Derudover kører regionaltogene mod
syd til Nykøbing F og Rødby Færge og regionaltogene til Ringsted og Slagelse
på denne strækning. Der er derfor stor risiko for, at hændelser andre steder
på jernbanenettet foruden hændelser på selve strækningen giver store konse-
kvenser for togdriften mellem København og Ringsted.
DSB’s situation med ME-lokomotiverne,
som pga. begyndende revnedannel-
ser i aksler ultimo januar blev taget ud af passagerdrift til ekstraordinært tjek
af akslerne, har generelt presset DSB’s materielsituation og ført til flere for-
sinkelser og aflysninger, hvilket også har påvirket strækningen til Ringsted.
DSB arbejder stadig på at få alle ME-lokomotiver i drift igen, men kan oplyse,
at der fra den 5. juni ikke er planlagte aflysninger, som skyldes manglende
driftsklare ME-lokomotiver.
De største årsager til den lave kundepunktlighed i februar-april 2018 på
strækningen ligger især i hændelser på Banedanmarks infrastruktur såsom
fejl på signaler, sporskifter og skinner samt eksterne forhold som eksempelvis
personpåkørsler.
DSB har i køreplanen for 2018, som trådte i kraft i december 2017, gjort køre-
planen yderligere robust
også på strækningen mellem Ringsted og Køben-
havn - hvilket mindsker risikoen for, at forsinkelser udvikler sig og påvirker
flere tog og flere kunder. DSB og Banedanmark har desuden i samarbejde
optimeret de disponeringsplaner, som anvendes på strækningen ved uordens-
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 632: MFU spm. om ministeren kan bekræfte oversigten over pendlergarantien fra DSB i de første 4 måneder af 2018 for Viby Sjælland og Borup, herunder at DSB’s kontraktlige forpligtelse er 82,9 pct. i 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren
1908296_0003.png
situationer, og som eksempelvis foreskriver, hvilket tog der skal foretage eks-
tra standsninger ved Borup og Viby.
DSB og Banedanmark arbejder tæt sammen om at optimere og afvikle tog-
driften med højest mulige kundepunktlighed i perioden frem til, at DSB kan
indsætte nye ellokomotiver og eltog på jernbanenettet og at Banedanmark
har færdiggjort implementeringen af det nye signalsystem på fjern- og regio-
nalbanen.
Ligeledes arbejder DSB og Banedanmark tæt sammen om at oplyse kunderne
om forsinkelser og aflysninger og DSB sørger for at DSB.dk og Rejseplanen er
opdaterede med den ændrede køreplan. Ved planlagte køreplansændringer
sørger DSB for at der opsættes informationsplakater på de berørte statio-
ner.”.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen