Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1904423_0001.png
Notat
09.05.2018
Notat om overkørsler for strækningen Bramming
Tønder
Udgangspunkt for overkørselsprojekterne
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen (Venstre og De
Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Liberal Alliance, blev parterne enige om at forlænge den eksisterende pulje vedrørende
jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio. kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og
sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net. Jf. aftaleteksten fremgår det, at
”…
med henblik på
at sikre den største samlede sikkerhedsmæssige og trafikale effekt skal puljen anvendes til
nedlæggelse af usikrede overkørsler, nedlæggelse af overkørsler langs hovedbanen samt en indsats i
forhold til ”sorte pletter,” dvs. overkørsler, hvor
der er sket særligt mange ulykker.”
Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmøntningen af
puljen fremrykket således, at midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014-2018. Puljen omfatter
nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og lokalbanerne.
Beskrivelse af procedure
Banedanmark har siden 2009 behandlet en lang række jernbanestrækninger i hele landet efter samme
retningslinjer, som nærværende projekt for overkørsel 83 i Tønder Kommune behandles under.
Ved et projekt om nedlæggelse og sikring af usikrede overkørsler ser Banedanmark dels på den
forudgående screening i 2009, hvor alle overkørsler i Danmark blev screenet med det formål at
afdække, hvilke tiltag der kan iværksættes på den enkelte overkørsel, så det er muligt at prioritere den
samlede indsats omkring overkørsler optimalt, herunder identificere overkørsler, som det umiddelbart
er muligt at nedlægge.
Banedanmark har i dette arbejde varetaget opgaven i overensstemmelse med det formål, der er
beskrevet i de politiske aftaler
nemlig at sikre den største samlede sikkerhedsmæssige og trafikale
effekt. Banedanmark skal derudover varetage projektet om nedlæggelse og sikring af overkørsler
under den økonomiske ramme, der er besluttet. Af hensyn til at sikre den størst samlede
sikkerhedsmæssige og trafikale effekt under den økonomiske ramme, der er afsat til opgaven, har
Banedanmark som udgangspunkt indstillet overkørsler til nedlæggelse. Herefter har Banedanmark
konkret vurderet de overkørsler, hvor der var forhold, der talte for, at overkørslerne skulle bibeholdes
og eventuelt opgraderes.
Ledelse
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
82340690
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(3)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil fremsende en komplet udspecificering af estimatet på prisen for en opgradering af en overkørsel på strækningen Bramming - Tønder er ca. 5,1 mio. kr., til transport-, bygnings- og boligministeren
1904423_0002.png
Status for overkørselsprojekterne i overkørselspuljen
Overkørsler, der allerede var nedlagt, men hvor
lodsejer fortsat har en rettighed i forhold til
overkørslen
(Rettighedsnedlæggelser)
Overkørsler, der ikke nedlægges
Overkørsler, der er nedlagt
Overkørsler, der planlægges nedlagt
Overkørsler i alt i overkørselspuljen
41
446
236
129
852
Økonomi ved etablering af et sikret bomanlæg på enkeltsporet bane
1
Projektomkostningerne ved etablering af et sikret automatisk bomanlæg med lyd og lys på
enkeltsporet fri bane estimeres til ca. 3,9 mio. kr. Dette er baseret på erfaringstal fra Banedanmarks
tidligere projekter for opgradering af overkørsler. Dertil tillægges et korrektionstillæg på 30 % i
henhold til de fælles retningslinjer om Ny Anlægsbudgettering. Samlet set vil omkostningerne til
etablering af et sikret bomanlæg på enkeltsporet fri bane derfor beløbe sig til ca. 5,1 mio. kr.
Omkostningerne fordeles som følgende:
Sikringsteknisk projektering og byggeledelse
Trafikal projektering
Materialer
Udførelse
Etablering af fjernindikering
Projektledelse
Samlede projektomkostninger
Korrektionstillæg (30 %)
Totalt
470.000 kr.
22.000 kr.
2.190.000 kr.
1.000.000 kr.
120.000 kr.
120.000 kr.
3.922.000 kr.
1.176.600 kr.
5.098.600 kr.
Det bemærkes, at der er tale om et overordnet estimat for etablering af sikret automatisk bomanlæg på
enkeltsporet bane, idet etableringsomkostningerne vil afhænge af den konkrete overkørsel og de
omkringliggende forhold. Økonomien er endvidere angivet uden omkostninger til ekspropriation.
Såvel etableringsomkostninger som omkostninger til ekspropriation vil blive præciseret i forbindelse
med detailprojektering af et overkørselsprojekt.
Etablering af en stationsafhængig overkørsel forventes at tilføre en merpris på 1 mio. kr. i
etableringsomkostninger, grundet ekstra projektering, validering m.m. Det bemærkes, at dette er et
overordnet estimat, der også vil blive præciseret i forbindelse med detailprojektering.
1
Jf. notat til departementet om estimat for etablering af bomanlæg på enkeltsporet bane dateret 22. august 2017.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om ministeren vil fremsende en komplet udspecificering af estimatet på prisen for en opgradering af en overkørsel på strækningen Bramming - Tønder er ca. 5,1 mio. kr., til transport-, bygnings- og boligministeren
Pris for opgradering af de overkørsler, der skal nedlægges som følge af den politiske aftale, men
som endnu ikke er nedlagt
Der udestår nedlæggelse af 129 overkørsler, hvoraf én overkørsel i dag er sikret. De resterende 128 er
alle usikrede overkørsler. Den enkelte sikrede overkørsel indgår ikke i beregningen nedenfor.
Opgradering af en overkørsel på enkeltsporet bane koster ca. 5,1 mio. kr. Nedlæggelse af en
overkørsel estimeres helt overordnet til at koste mellem 0,2 mio. kr. og 0,6 mio. kr.
Merprisen for at
opgradere en overkørsel i forhold til at nedlægge den, udgør derfor minimum ca. 4,5 mio. kr.
Merpris for at opgradere endnu ikke nedlagte overkørsler vil således andrage minimum ca. 0,6 mia. kr.
(udregnet ved 128 usikrede overkørsler af ca. 4,5 mio. kr. stykket).
Pris for opgradering af de overkørsler, der allerede er eller planlægges nedlagt som følge af den
politiske aftale
I alt 365 overkørsler planlægges nedlagt som følge af den politiske aftale af 2009. Heraf er 236 overkørsler
allerede nedlagt (6 af disse var sikrede), mens nedlæggelse af 129 overkørsler udestår (én enkelt af disse er
sikret, jf. ovenfor). Banedanmark vurderer, at merprisen for at opgradere en overkørsel i forhold til en
nedlæggelse andrager minimum ca. 4,5 mio. kr. Merpris for at opgradere 230 (236
6) allerede nedlagte
overkørsler vil således andrage minimum ca. 1 mia. kr.
Merpris for at opgradere 128 (129
1) endnu
ikke nedlagte overkørsler vil andrage mininum ca. 0,6 mia. kr.
Alt i alt vil prisen for opgradering af alle de overkørsler, der som følge af den politiske aftale af 2009
allerede er blevet nedlagt eller som er planlagt til nedlæggelse beløbe sig til minimum ca. 1,6 mia. kr.
Side 3/3