TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om lukning af jernbaneoverskæringer i Sydjylland, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1/22

Talepapir

–

besvarelse af samråds-

spørgsmål V i Udvalget for Transport-

Bygnings og Boligudvalget (TRU) torsdag

d. 17. maj 2018 kl. 10.15

Tak for ordet.

Spørgsmål V lyder:

”Mener ministeren, at sagen fra Sydjyl-

land, hvor i alt seks jernbaneoverskæ-

ringer på strækningen mellem Tønder

og Esbjerg planlægges at blive lukket, er

truffet på et oplyst grundlag, hvor alle

trafikale konsekvenser, samt konsekven-

ser for lokalsamfundene

er belyst?”

Svar:

Jeg vil gerne starte med at belyse sagens

fakta.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 601: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om lukning af jernbaneoverskæringer i Sydjylland, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2/22

Der er i alt 55 overkørsler på strækningen

mellem Tønder og Bramming. Status er i

dag, at Banedanmark indstiller at ned-

lægge ni af disse overkørsler. Fire i Es-

bjerg Kommune og fem i Tønder Kom-

mune. Ekspropriationskommissionen har

afsluttet behandlingen af de ni overkørs-

ler, der nedlægges. Kommissionen har

endnu ikke afsluttet behandlingen af en

sjette overkørsel (overkørsel 104) i Tøn-

der Kommune, som Banedanmark efter

en ekstra dialog indstiller opgraderes.

Som udvalget vil kunne huske, stillede jeg

behandlingen af overkørsel 83 og 104 i

Tønder Kommune i bero i maj 2017, så de

forskellige myndigheders syn på sagen

kunne blive klarlagt.

Side 3/22

Resultatet af denne ekstra gennemgang

blev, at Banedanmark indstillede over-

kørsel 104 til opgradering frem for ned-

læggelse, men fastholdt nedlæggelsen af

overkørsel 83.

Som nævnt er behandlingen af overkørsel

104 ikke afsluttet endnu. Der var besigti-

gelsesforretning i uge 16 og planlægges

ekspropriationsforretning i uge 43.

Men status er den, at der fra Banedan-

marks side lægges op til at nedlægge fem

og ikke seks overkørsler i Tønder Kom-

mune.

Jeg vil også gerne her indledningsvis er-

indre om det politiske ophæng

–

altså

den politiske aftale om opgraderingen og

nedlæggelsen af overkørsler landet over.

Med Aftale om en grøn transportpolitik

af 29. januar 2009 blev den grønne for-

ligskreds bestående af Venstre, De Kon-

servative, Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det

Radikale Venstre og Liberal Alliance eni-

ge om at forlænge den eksisterende pulje

vedrørende jernbaneoverskæringer fra

2014 til 2020 og afsætte 36 mio.kr. pr. år

til indsatsen med at nedlægge og sikre

jernbaneoverskæringer på Banedan-

marks net.

Forligskredsen blev samme år den 22.

oktober med Aftalen

”Nye

initiativer som

led i udmøntning af puljer”

enige om at

Side 4/22

fremrykke 72 mio. kr. fra perioden 2019-

2020 til perioden 2014-2018, således at

alle overskæringer på Banedanmarks net

i al væsentlighed vil være nedlagt eller

sikret med udgangen af 2018.

Side 5/22

I 2010 indgik samme grønne forligskreds

den 16. december en aftale om at reserve-

re en pulje på 40 mio.kr. til en indsats de

kommende 4-5 år for at forbedre sikker-

heden i sikrede overkørsler.

Siden har skiftende regeringer og trans-

portministre arbejdet på at gennemføre

Folketingets ønske.

Jeg vil tro mine forgængere vil være enige

i, at det ikke er uden konsekvenser, når

staten træffer beslutning om at nedlægge

en jernbaneoverkørsel.

Det betyder i mange tilfælde, at de dagli-

ge brugere af den pågældende overkørsel

er nødt til at køre en omvej. Det kan jeg

godt forstå er problematisk for den enkel-

te.

Men som mine forgængere i embedet vil

kunne genkende, er der desværre ikke

råd til at sikre alle overkørsler. Selvom et

meget bredt flertal i Folketinget siden

2014 afsat godt en kvart milliard kroner

til formålet, er der ingen vej uden om at

nedlægge nogle overkørsler.

Der er blevet stillet spørgsmål til mig om,

hvad det koster at sikre en overkørsel.

Side 6/22

Det vil jeg gerne svare på her, for det sæt-

ter det hele lidt i perspektiv.

Banedanmark oplyser, at det typisk ko-

ster ca. 5,1 mio. kr. inklusiv korrektions-

tillæg at opgradere en overkørsel med au-

tomatisk bomanlæg og lyd og lys på en-

keltsporet bane til konventionel relætek-

nologi. Til sammenligning anslår Ba-

nedanmark, at det koster mellem ca. 0,2

mio. kr. og ca. 0,6 mio. kr. at nedlægge en

overkørsel. Merprisen for at opgradere en

overkørsel i forhold til at nedlægge den

udgør derfor minimum ca. 4,5 mio. kr.

Hvis man skulle opgradere alle overkørs-

ler, der som følge af aftalen om en grøn

transportpolitik fra januar 2009 allerede

er blevet nedlagt, skønner Banedanmark,

Side 7/22

at der vil være tale om en udgift på ca. 1

mia. kr.

Hvis alle resterende overkørsler i hele

landet, der som følge af aftalen om en

grøn transportpolitik fra januar 2009

planlægges nedlagt, i stedet skulle opgra-

deres, skønnes regningen at løbe op i 0,6

mia. kr.

Alt i alt ville prisen for opgradering af alle

de overkørsler, der som følge af den poli-

tiske aftale af 2009 allerede er blevet

nedlagt eller som er planlagt til nedlæg-

gelse, således beløbe sig til minimum 1,6

mia. kr.

Med de tal in mente synes jeg, det er en

klog beslutning, det meget store flertal i

Side 8/22

Folketinget har truffet om ikke kun at

opgradere, men også at nedlægge over-

kørsler.

Jeg vil nu gerne vende mig mod selve

processen i forbindelse med sikring eller

nedlæggelse af overkørslerne.

Når staten griber ind i den enkeltes dag-

ligdag på så voldsom en måde som ved at

nedlægge nærmeste overkørsel, er det

helt centralt, at rammerne er på plads i

forhold til at sikre en ensartet behandling

af sagerne.

For at sikre, at alle nedlæggelser af jern-

baneoverkørsler behandles ens, er der

fastlagt en procedure for, hvordan ned-

læggelse af jernbaneoverkørsler skal fo-

Side 9/22

regå.

Det fremgår af jernbaneloven (Lov nr.

686 af 27. maj 2015) § 30 stk. 2, at sik-

ring af arealer og frafald af eksisterende

rettigheder til eksisterende overkørsler,

der nedlægges, kan ske ved ekspropriati-

on.

Fremgangsmåden for ekspropriationer er

fastlagt i ekspropriationsprocesloven.

Heri fremgår det, at ekspropriationer le-

des af kommissariaterne ved statens ek-

spropriationer. I forbindelse med ned-

læggelsen af jernbaneoverkørsler på

strækningen Tønder-Bramming er det

kommissarius ved statens ekspropriatio-

ner i Jylland der forestår ekspropriatio-

nen. Kommissarius ved statens ekspro-

Side 10/22

priationer i Jylland er en offentlig myn-

dighed og er derfor undergivet official-

princippet.

Officialprincippet indebærer, at myndig-

heder har ansvaret for, at en sag oplyses

tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.

Det vil altså sige, at det er kommissarius

ved statens ekspropriationer i Jylland,

som har ansvaret for at beslutningen om

nedlæggelse af de ni jernbaneoverskæ-

ringer på strækningen Bramming-

Tønder, som Banedanmark foreslår, er

tilstrækkeligt oplyst.

Banedanmark har behandlet en lang

række jernbanestrækninger i hele landet

efter samme retningslinjer, som jernba-

Side 11/22

neoverkørslerne på strækningen mellem

Tønder og Bramming.

Det er en relativt kompliceret proces,

som jeg tidligere har redegjort for på

samråd her i udvalget den 6. juni 2017.

Samrådstalen blev oversendt til Folketin-

get den 8. juni 2017.

Som det fremgår af redegørelsen for pro-

cessen, er det i sidste ende ekspropriati-

onskommissionen, der beslutter, om an-

lægsmyndighedens forslag om opgrade-

ring eller nedlæggelse af en jernbane-

overskæring skal følges eller ej. Ekspro-

priationskommissionen har som tidligere

nævnt også ansvaret for, at en sag oplyses

tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.

Side 12/22

Processen er som følger:

Kommissarius indvarsler til en besigti-

gelsesforretning på baggrund af materiale

modtaget af anlægsmyndigheden. Det er

en forudsætning for indvarslingen, at der

dels foreligger den fornødne bemyndigel-

se til at nedsætte en ekspropriations-

kommission, dels foreligger de fornødne

myndighedstilladelser til gennemførelse

af besigtigelsesforretningen. Samtlige

fornødne myndighedstilladelser skal se-

nest ved ekspropriationsforretningen fo-

religge i endelig form, dvs. efter udløb af

eventuelle klagefrister.

Som led i myndighedsbehandlingen vil

der ligeledes indgå udtalelser fra den

stedlige kommune,

Side 13/22

det stedlige politi samt de berørte vejbe-

styrelser, herunder også Vejdirektoratet

som statslig vejbestyrelse. Endelig mod-

tager kommissionen referater fra bor-

germøder afholdt af anlægsmyndigheden,

hvoraf kommentarer og spørgsmål fra

fremmødte fremgår.

Kommissarius indvarsler med 4 ugers

varsel de berørte lodsejere og en række

involverede myndigheder til besigtigel-

sesforretningen. Den stedlige kommune

anmodes ligeledes om at give møde ved

forretningen.

Endvidere kundgøres besigtigelsesforret-

ningen i de stedlige dagblade. Under be-

sigtigelsesforretningen skal kommissio-

nen kritisk vurdere det projekt, som øn-

Side 14/22

skes gennemført af anlægsmyndigheden.

Anlægsmyndigheden forklarer projektet

for kommissionen og alle andre, der er

mødt op. Herefter besigtiger kommissio-

nen forholdene i marken. De fremmødte

har ret til at udtale

sig og stille spørgsmål, inden kommissio-

nen fastlægger den nærmere udformning

af projektet.

Kommissionen kan bestemme, at der kun

kan gennemføres ekspropriation, hvis der

foretages sådanne ændringer i anlægs-

myndighedens forslag, som kommissio-

nen finder nødvendige i lyset af den skete

gennemgang, de stillede spørgsmål og

besigtigelsen i marken.

Side 15/22

Kommissionen vil ved sin prøvelse i rela-

tion til fornødne myndighedstilladelser

og udtalelser ved besigtigelsen lægge

vægt på, at der også efter nedlæggelsen

og sikringen af jernbaneoverkørsler er

sikret fornøden adgang for berørte ejen-

domme til det offentlige vejnet, jævnfør

vejlovens bestemmelser herom.

Dette indebærer blandt andet, at der kan

ske ændringer i vejadgange, herunder at

disse kan blive længere, uden at dette vil

stå i vejen for kommissionens vedtagelse

af projektet. Kommissionen vil endvidere

træffe sådanne afgørelser i overensstem-

melse med den praksis, der i øvrigt er

etableret i forbindelse med nedlæggelse

og sikring af jernbaneoverkørsler for her-

Side 16/22

ved at sikre en ensartet behandling af be-

rørte lodsejere.

Spørgsmålet om hvorvidt ekspropriati-

onskommissionens beslutninger er truf-

fet på et oplyst grundlag, burde derfor

være stillet til ekspropriationskommissi-

onen eller kommissarius.

Hvis man mener, at ekspropriations-

kommissionen ikke har ageret i overens-

stemmelse med ekspropriationsproceslo-

ven, kan sagen inden for seks måneder

efter afgørelsen indbringes for domstole-

ne.

Sammenfattende synes jer derfor, at der

er sikret en meget betryggende processu-

Side 17/22

el ramme for så vel involverede borgere

og myndigheder.

Jeg vil slutte med enkelte bemærkninger

til det konkrete sagsforløb vedrørende

overkørsel 83:

Forløbet omkring nedlæggelsen af over-

kørsel 83 har været præget af en række

misforståelser, som jeg redegjorde for i

samrådet den 6. juni 2017.

På dette samråd forklarede jeg, at jeg sat-

te arbejdet med lukningen af overkørs-

lerne 83 og 104 i bero den 11. maj 2017,

da jeg blev opmærksom på, at der tilsyne-

ladende forelå misforståelser i sagen.

Side 18/22

Den 18. maj 2017 blev der afholdt et af-

klaringsmøde mellem Syd- og Sønderjyl-

lands Politiet, Banedanmark og Vejdirek-

toratet i sagen. Af mødereferatet fremgår

det, at Banedanmark og Syd- og Sønder-

jyllands Politi er enige om, at der forelå

en misforståelse i kommunikationen om-

kring nedlæggelsen af overkørslerne nr.

83 og 104.

På baggrund af dette møde meddelte po-

litiet den 23. maj 2017, at politikredsens

trafiksikkerhedsmæssige bekymringer

herefter rettede sig alene mod konse-

kvenserne af lukning af overkørsel 104.

Som nævnt valgte Banedanmark på den

baggrund at ændre sin indstilling.

Side 19/22

Som opfølgning på sagsforløbet med

overkørsel 83 indskærpede jeg over for

Banedanmark, at deres processer på om-

rådet skal være klare og forudsigelige, så

lignende misforståelser kan undgås.

Det har resulteret i, at Banedanmark nu

har udarbejdet en drejebog for nedlæg-

gelse af jernbaneoverkørsler, som blev

oversendt til Folketingets Transport-,

Bygnings- og Boligudvalg den 21. marts

2018. Banedanmark har oplyst, at Vejdi-

rektoratet, Rigspolitiet, Kommunernes

Landsforening, Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen, Kommissarius ved Statens Ek-

spropriationer på Øerne og Kommissari-

us ved Statens Ekspropriationer i Jylland

har været inddraget i arbejdet med udar-

Side 20/22

bejdelsen af drejebogen og afgivet be-

mærkninger til denne.

I samrådsspørgsmålet bliver der spurgt

til, om jeg mener, beslutningerne vedrø-

rende nedlæggelse og opgradering af

overkørsler mellem Tønder og Bramming

er truffet på et oplyst grundlag.

Som jeg har redegjort for, tilkommer det

ikke mig at foretage den vurdering.

Men for fuldstændighedens skyld vil jeg

gerne nævne mit svar på Transport-,

Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål

296. Som det fremgår af mit svar til ud-

valget har Tønder Kommune ikke fået

ændret optegnelsen af Barsbølvej som

kommunevej i den Centrale Vej- og Sti-

Side 21/22

fortegnelse, selvom Barsbølvej, som lig-

ger på vestsiden af jernbanen, siden 2002

har været en privat fællesvej. Da Ba-

nedanmark i sin tid i forberedelsen af sa-

gen baserede deres oplysninger på den

Centrale Vej- og Stifortegnelse, var de

derfor ikke opmærksomme på, at denne

del af vejen er en privat fællesvej.

Ministeriet har fået tilsendt udsnit af det

kort, der indgik i materialet ved Ekspro-

priationsbehandlingen af Banedanmarks

forslag om at nedlægge overkørsel 83. Af

det kort fremgår, at den del af Barsbølvej,

som ligger på vestsiden af jernbanen, er

en privat fællesvej.

Tak for ordet.

Side 22/22