MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. juni 2018
2018 - 2818
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 16. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 600:
Med henvisning til besvarelse af TRU alm. del - spørgsmål 550 bedes ministe-
ren oplyse, hvordan brovagten i praksis har løst opgaverne inden opsætning af
kameraer, både med hensyn til biler og mennesker på broen samt små både i
sejlrenden, samt oplyse, hvor mange uheld, der har været på broen, siden Vej-
direktoratet nu vurderer, at der skal opsættes kameraer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser følgende:
”Brovagten
har før opsætning af kameraer overvåget vej- og søtrafikken ved at
se ud af vinduerne. Der er dog flere blinde vinkler på broen, som ikke kan over-
våges fra brohusets vinduer, ligesom en åbnet klap spærrer for brovagtens ud-
syn. Efter opsætning af kameraer overvåger brovagten fortsat vej- og søtrafik-
ken ved at se ud af vinduerne, men supplerer nu med kameraovervågningen til
afdækning af de blinde vinkler for både vej- og søtrafikken.
Det er bl.a. efter opsætning af kameraer konstateret, at der en enkelt gang har
opholdt sig en person (som talte i telefon) bag afspærringen på en af klappiller-
ne umiddelbart før klapåbning.
Der sker jævnligt påkørsel af bommene på broen som følge af, at bilister enten
ikke har registreret, at bommene er på vej ned, eller tror de kan nå at køre un-
der bommene. Brovagten forsøger at finde et passende ophold i trafikken, før
bommene sænkes. Dette er med kameraovervågningen væsentligt forbedret,
således at flere bompåkørsler hermed kan undgås.
Større ulykker på Hadsundbroen er heldigvis sjældne. Inden for de sidste 10 år
er der registreret et uheld for ca. 5 år siden, hvor en bil kørte over broen mens
en klapåbning var i gang. Broen var åbnet ca. 0,5 meter, men desuagtet fortsat-
te bilen over broen efter bommen var påkørt. Der skete heldigvis kun materielle
skader ved uheldet.