MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. maj 2018
2018-2756
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Bødskov (S).
Spørgsmål nr. 597:
Ministeren bedes oplyse, hvad udviklingen er i antallet af trafikstøjbelastede
boliger i Københavns omegnskommuner?
Svar:
Antallet af støjbelastede boliger langs statsveje i Københavns omegnskommu-
ner er ifølge Vejdirektoratets støjkortlægninger opgjort til 47.993 boliger i 2012
og 42.781 boliger i 2017. Vejdirektoratet vurderer, at faldet i antal støjbelastede
boliger primært kan tilskrives en målrettet anvendelse af støjreducerende as-
falt, men også at der er etableret nye støjskærme og -volde som følge af motor-
vejsudbygninger mv. i hovedstadsområdet.
En bolig registreres som støjbelastet, hvis vejstøjniveauet overstiger Miljøsty-
relsens vejledende grænseværdi for støj ved boliger på 58 dB (Lden).
Københavns omegnskommuner er i denne optælling defineret som kommu-
nerne; Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glos-
trup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal,
Rødovre, Tårnby og Vallensbæk Kommune. Boliger langs kommuneveje indgår
ikke i ovenstående opgørelse.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen