MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. maj 2018
2018 - 2736
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 594:
Hvornår påtænker ministeren at igangsætte det politiske arbejde, der skal aflø-
se det store infrastrukturforlig om en grøn transportpolitik fra 2009, og som
udløber i 2020? Vil ministeren herunder oplyse, hvilke overordnede analyser
som eksempelvis Landstrafikmodellen 2.0 m.v., der efter ministerens vurde-
ring, skal være færdige i den forbindelse? Spørgsmålet stilles på baggrund af
ministerens indlæg i Jyllands-Posten om flere investeringer i veje og broer
("INDBLIK: Vi tjener milliarder på at bygge veje og broer - LA vil bygge endnu
mere", Lars From Larsen, Jyllands-Posten, den 12. maj 2018).
Svar:
Som bekendt udløber Aftale om en grøn transportpolitik i 2020. Regeringen vil
i behørig tid håndtere perioden herefter således, at der kan træffes de nødven-
dige beslutninger om fremtidens transportinfrastruktur.
Om Landstrafikmodellen 2.0 bemærkes, at modellen
kan bruges til beregning
af den fremtidige trafik på basis af økonomiske, befolkningsmæssige og tekno-
logiske forudsætninger. Modellen giver desuden mulighed for at foretage bru-
gervalgte ændringer i beregningsforudsætningerne. På den måde kan man give
et fagligt bud på, hvilke effekter gennemførslen af et givet infrastrukturprojekt
vil have på trafikken både i og efter åbningsåret.
Der er på nuværende tidspunkt ved at blive udviklet en ny version af Landstra-
fikmodellen (LTM 2.0). Når denne foreligger, vil en række projekter med be-
slutningsgrundlag blive genberegnet, ligesom modellen vil blive anvendt frem-
adrettet i forbindelse med nye projekter. Grunden til, at man har valgt at pro-
jekterne skal genberegnes med den nye version af Landstrafikmodellen er, at
den er bedre til at modellere trængsel, hvilket er centralt for vurderingen af
projekterne.