Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1895203_0001.png
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Att. Lars-Erik Skydsbjerg Fagchef
Nedlæggelse af overkørsler i Tønder Kommune
Fredericia, d. 16. marts 2017
Banedanmark har modtaget Teknik og Miljøudvalgets skrivelse med udtalelser og
holdninger til nedlæggelsen af jernbaneoverkørsler i Tønder Kommune dateret 8.
marts 2017.
Baggrunden for projektet er et politisk opdrag, som er kommet med det grønne trafik-
forlig i 2009. Formået er at forbedre sikkerheden omkring jernbaneoverkørsler, hvilket
indebærer at samtlige usikrede overkørsler i hele landet nedlægges eller sikres. Endvi-
dere lyder det politiske opdrag at antallet af overkørsler så vidt muligt skal reduceres.
Derfor skal Banedanmark altid søge en usikret overkørsel nedlagt om muligt, frem for
opgraderet. Ligeledes skal de sikrede overkørsler undersøges i forhold til nedlæggelse,
da der skal reduceres mest muligt.
Banedanmark har siden 2009 behandlet en lang række jernbanestrækninger i hele lan-
det efter samme retningslinjer, som nærværende projekt udarbejdes under.
Som der nævnes i skrivelsen fra Tønder Kommune, blev der d. 31. maj 2016 afholdt et
møde hvor både Tønder Kommune og Banedanmark med sine rådgivere deltog. På
mødet blev baggrunden og formålet med projektet såvel som processen gennemgået af
Banedanmark. Endvidere blev en række overkørsler, som Banedanmark gerne ville
nedlægge gennemgået, i alt 10 overkørsler, samt opgradere en overgang med boman-
læg. Siden er antallet af overkørsler, som Banedanmark ønsker at nedlægge reduceret
til 6. Denne reduktion er alene foretaget på baggrund af den dialog, som der har været
mellem Banedanmark, Tønder Kommune og lodsejerne.
Tønder Kommune bemærkede til flere af overkørslerne, at de var af den opfattelse at
Vejdirektoratet skulle høres. Banedanmark fremlagde derfor projektet for Vejdirekto-
ratet d. 11. august 2016. Vejdirektoratet havde ingen indvendinger mod nedlæggelsen
af overkørslerne, og de dertil hørende løsninger, de var tilmed positive over for enkel-
te af nedlæggelserne. Vejdirektoratet bemærkede i samme forbindelse, at der ikke har
være alvorlige uheld med landbrugsmaskiner på denne strækning af statsvej 331 Ribe
– Tønder – Sæd grænse. På borgermødet d. 5. juli 2016 gav en gruppe lodsejere udtryk
for, at krydset mellem hovedlandevej 331 og kommunevejen Sdr. Vollum er et farligt
kryds, og der var udtalt bekymring over, at Banedanmarks forslag vil føre til øget tra-
fik på statsvejen og i det nævnte kryds. Denne problemstilling forelagde Banedanmark
for Vejdirektoratet, som herefter fik udarbejdet en trafiksikkerhedsvurdering af kryd-
set mellem hovedlandevej 331 og kommunevejen Sdr. Vollum. Denne anbefaler at
beplantningen beskæres, således der tilvejebringes tilstrækkelige oversigtsforhold fra
Sdr. Vollum. Rapporten konkluderer, at såfremt oversigtsforholdene bringes i orden,
vurderes der ikke at være trafiksikkerhedsmæssige problemer ved krydset.
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
Telefax
[email protected]
www.bane.dk
Journalnr.
CVR 18632276
Side 1(
1
)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 586: Spm. om, hvorledes ministeren sert på den stærkt forøgede risiko for uheld, alvorlige uheld på A11 efter at mere landbrugstrafik nu ledes ud på denne, til transport-, bygnings- og boligministeren
1895203_0002.png
Når Banedanmark nedlægger overkørsler opstår der ofte arealer som afskæres fra ad-
gangen til offentlig vej. Det er således en del af projektet, at fremskaffe ny adgang til
offentlig vej for disse ejendomme og arealer. Som nævnt på mødet d. 31. maj 2016 er
løsningen generelt, at såfremt eksisterende veje kan anvendes henvises der til disse.
Andre steder er det nødvendigt, at der anlægges erstatningsveje, der får status som
private fællesveje. Da Tønder Kommune er vejmyndighed for disse fremtidige veje,
såvel som de kommuneveje der bliver adgang til via erstatningsvejene, blev skitsepro-
jektet i november 2016 forelagt Tønder Kommune, som d. 23. november svarer, at
man ingen kommentarer har til vejprojektet. Samtidig er Politiet også forelagt skitse-
projektet i forhold til at få samtykke efter færdselsloven. Dette er modtaget d. 24. no-
vember 2016.
Tønder Kommune har i efteråret 2016 i øvrigt også fået projektet forelagt til myndig-
hedsbehandling i forhold til naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, hvilket kom-
munen også har responderet positivt på.
Teknik og Miljøudvalget anmoder om at besigtigelsesforretningen aflyses. Banedan-
mark ønsker fortsat projektet prøvet af Ekspropriationskommissionen ved besigtigel-
sesforretningen i uge 12. Som nævnt indledningsvist ligger der en politisk beslutning
bag projektet, og Banedanmark ser ikke mulighed for at projektet kan løses udenom
dette system. Derfor kan Teknik og Miljøudvalgets ønske ikke efterkommes. Det skal
dog bemærkes, at det kun er, hvis projektet godkendes, evt. med mindre ændringer, at
der vil blive afholdt en ekspropriationsforretning. Denne planlægges først afholdt i
efteråret 2017.
Ekspropriationsforretningen vil være hjemlet i Jernbanelovens § 31
Ӥ 31. En ekspropriationskommission, der er nedsat i henhold til lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, kan træffe beslutning om lukning
af niveauoverkørsler eller lukning af adgang til jernbanestrækninger,
selv om der ikke i forbindelse hermed foretages ekspropriation med henblik på en
afløsningsforanstaltning. Eventuelle erstatningsspørgsmål afgøres efter lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.”
Teknik og Miljøudvalget anmoder desuden om, at Banedanmark i stedet for at ned-
lægge overkørslerne udarbejder nye løsninger som opgradering med bomanlæg, nøgle-
løsninger eller andet. Disse ønsker er desværre uforenelige med dels det samfunds-
mæssigt økonomiske aspekt, idet der ikke er økonomi til at opgradere alle disse over-
kørsler, og dels den politiske beslutning, som projektet hviler på, hvor opdraget er, at
antallet af overkørsler generelt skal reduceres.
Teknik og Miljøudvalget har endvidere en forventning om at projektet skulle behand-
les politisk i kommunalt regi. Dette er beklageligvis en misforståelse. Banedanmark
har helt fra start gjort opmærksom på, at projektet gennemføres via en ekspropriati-
onsproces, hvilket der blev redegjort for allerede på mødet d. 31. maj 2016. Der er
endvidere på samme vis redegjort for processen på hvert af borgermøderne 4.-5. juli
2016, hvor kommunen ligeledes deltog med repræsentanter. Der er desuden fremsendt
referater fra møderne hvoraf det også fremgår.
Dette ændrer dog ikke ved, at det er beklageligt, at denne misforståelse omkring for-
ventninger til projektet er opstået. Banedanmark håber, trods de divergerende forvent-
ninger og mål, at vi kan mødes til en saglig besigtigelsesforretning i den kommende
uge, hvor lodsejerne og deres behov for at ytre sig er i fokus.
Side
2(3)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 586: Spm. om, hvorledes ministeren sert på den stærkt forøgede risiko for uheld, alvorlige uheld på A11 efter at mere landbrugstrafik nu ledes ud på denne, til transport-, bygnings- og boligministeren
1895203_0003.png
Med venlig hilsen
Kaare Kyndal
Projektleder/Landinspektør