Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1895430_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. maj 2018
2018-2663
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 582:
Ekspropriationskommissionen traf oprindeligt en beslutning om lukning af
overkørsel 83, men med tre forbehold. Det første var, at man afventede en af-
gørelse om VVM-pligt. Det andet var holdningen hos Syd- og Sønderjyllands
Politi. Det tredje var Tønder Kommunes holdning. Det første forbehold er af-
klaret: der var ikke pligt til at lave en VVM. Det andet forbehold er tilsynela-
dende ikke afklaret, idet Syd- og Sønderjyllands Politi, så vidt det kan ses, ikke
har ændret holdning til den situation, hvor der kommer mere landbrugskørsel
på A11. Syd- og Sønderjyllands Politi har tilsyneladende alene taget stilling til
en ikke aktuel kørselsmulighed for landmændene, som de fleste i øvrigt er helt
afskåret fra at benytte. Det tredje forbehold består fortsat. Tønder Kommune er
fortsat stærkt imod en lukning, og har klart overfor Banedanmark givet udtryk
for dette. Der ligger en betydelig dokumentation for dette. Ministeren bedes
derfor oplyse, hvorfor Banedanmark ikke har stoppet arbejdet med at nedlægge
overkørslen og i stedet sikret denne med bomme, når disse forbehold ikke var
endeligt afklarede.
Svar:
Jeg henviser til vedlagte brev fra Kommissarius ved statens ekspropriationer i
Jylland af 23. august 2017, hvori det fremgår, at de i spørgsmålet nævnte tre
forbehold bortfalder.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen