Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1891774_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. maj 2018
2018-2638
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 571 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 571:
Ministeren har i TRU alm. del – bilag 289 orienteret om Europa-
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inter-
operabilitet mellem elektroniske bompengesystemer og fremme af udveksling
på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i
Unionen (EETS-direktivet om interoperabilitet mellem bompengetjenester).
Kan direktivet have betydning i forhold til den teknologi, der bruges i Dan-
mark, f.eks. på Storebæltsforbindelsen?
Svar:
Storebæltsforbindelsen har fulgt reglerne i direktivet og tilhørende Kommissi-
onsbeslutning siden 2012 i overensstemmelse med de fastlagte bestemmelser.
Det gældende direktiv finder således allerede i dag anvendelse på forholdet
mellem f.eks. Storebæltsforbindelsen og BroBizz A/S.
Den primære tekniske løsning, der anvendes ved elektronisk opkrævning af
broafgift på Storebæltsforbindelsen, er en BroBizz i køretøjet, som kommuni-
kerer med betalingsanlægget på 5,8 GHz frekvensen. Denne standard anerken-
des i EETS-direktivet, som det ser ud i dag, samt i Europa-Kommissionens
forslag til en ændring af direktivet. Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuvæ-
rende form, vil også automatisk nummerpladegenkendelse blive en anerkendt
teknologi i direktivets forstand. Sund & Bælt tilbyder allerede i dag denne løs-
ning til sine kunder.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen