Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1892254_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. maj 2018
2018-2512
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. april 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 562:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 20. marts 2018 i et brev til
ejerne af Aarhus Letbane oplyst, at Atkins skal evaluere forløbet af sikkerheds-
godkendelse af Aarhus Letbane. Det sker som følge af uklarheder og forsinkel-
ser på starten af letbanens første strækning i det indre Aarhus Letbane. Des-
værre foreligger der ingen tidsplan for, hvornår Atkins’ analyse af lærings- og
forbedringspotentialer skal foreligge.
Kan det forventes, at analysen kan komme klargøring af Grenaabanen til gavn?
Og kan det forventes, at analysen kan komme sikkerhedsgodkendelse af Oden-
se Letbane til gavn, så tidsplanen for godkendelse af Odense Letbane med
igangsætning december 2020 kan holde?
Svar:
Hvad angår tidsplanen for den igangværende evaluering af forløbet med sik-
kerhedsgodkendelse af Aarhus Letbane skal jeg henvise til min besvarelse af
spørgsmål S 464 af 21. marts 2018, hvormed jeg oplyste Udvalget om, at evalu-
eringen skal være endeligt afrapporteret i oktober 2018. Evalueringsopgavens
første del – der er en kortlægning af det konkrete hændelsesforløb – skal fore-
ligge i udkast inden sommerferien.
Som det også fremgår af førnævnte besvarelse, har det ikke været sigtet med
evalueringen, at den skulle kunne være færdig til at understøtte sikkerhedsgod-
kendelserne af Odder- og Grenaabanen.
Dette har ikke tidsmæssigt været en mulighed, givet sikkerhedsområdets kom-
plekse karakter. Hvis evalueringen faktisk skal kunne bidrage med konstruktiv
læring, er det nødvendigt at sikre sig, at evalueringen bliver gjort ordentligt og
grundigt.
Det er netop en del af formålet med evalueringen, at den skal kunne bidrage til
konstruktiv læring til nytte for den række af jernbaneprojekter, der i de kom-
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om Atkins evaluering af forløbet af sikkerhedsgodkendelse af Aarhus Letbane kan komme klargøring af Grenaabanen til gavn, til transport-, bygnings- og boligministeren
1892254_0002.png
mende år skal sikkerhedsgodkendes, herunder den nye bane mellem Køben-
havn og Ringsted, Metro Cityringen og de øvrige letbaneprojekter.
Det er således min forventning og forhåbning, at evalueringens resultater også
kan bidrage til positivt til sikkerhedsgodkendelsesforløbet af Odense Letbane.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen