MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. maj 2018
2018-2426
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 23. april 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 559:
Vil ministeren redegøre for antallet af almene familieboliger og private udlej-
ningsboliger til en husleje på henholdsvis 3.000, 4.000, 5.000, 6.000, 7.000 og
8.000 kr. månedligt inkl. forbrug og fællesudgifter, hvor store disse boliger er,
og hvor i landet de findes? Ministeren bedes opgøre det på hver kommune og
hver region. Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor stor en andel af boligerne
der i løbet af et år bliver ledig.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Det samlede antal almene familieboliger og private udlejningsboliger i Dan-
mark var primo 2018 knap 1,1 mio. Af disse findes opgørelser eller mulighed for
at anslå huslejen for 880.000 boliger, hvoraf ca. 803.000 vurderes at koste
højest 8.000 kr. per måned i husleje.
Almene boligorganisationer er forpligtede til at indberette huslejeoplysninger
for samtlige deres boliger til Landsbyggefondens huslejeregister, som derfor
indeholder huslejeoplysninger for næsten alle almene boliger. Øvrige udlejere
har ikke en tilsvarende forpligtigelse.
Huslejeoplysningerne for private udlejningsboliger anslås derfor ud fra bolig-
støtteregisterets huslejeoplysninger: Hvis mindst én af beboerne i en ejendom
modtager individuel boligstøtte, kan der ud fra denne oplysning – med en vis
usikkerhed – beregnes huslejer for hele ejendommen. De ca. 170.900 private
udlejningsboliger, som vi ikke kan anslå huslejen for, findes primært i mindre
private udlejningsejendomme (herunder udlejede parcelhuse). En andel af dis-
se boliger vil have en husleje under 8.000 kr. om måneden.
Huslejen i nedenstående tabeller er opgjort eksklusiv udgifter til el og varme
(f.eks. i form af aconto i tillæg til huslejen eller direkte forbrugsafregning med
forsyningsselskabet). Det skyldes, at der ikke foreligger oplysninger herom for