Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt
1910002_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. juni 2018
2018-2377
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 20. april 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 554:
Hvor meget dyrere bliver det for Banedanmark at hyre eksterne leverandører til
at arbejde på banen nu, hvor prisen på underleverandører efter ministerens
udsagn alt andet lige vil blive højere i kraft af de ekstra omkostninger, de bliver
pålagt i forbindelse med sikkerhedscertificeringer og ansvarsforsikringer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der har oplyst mig følgende:
”Fra
den 1. januar 2018 indførte Banedanmark krav om, at alle entreprenører,
der ønsker at udføre arbejde for Banedanmark, og som kører uden for spor-
spærringer, skal have et sikkerhedscertifikat udstedt af Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen i medfør af bekendtgørelse 147 af 30. januar 2017 om sikkerheds-
godkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.
Hidtil har virksomheder på jernbaneområdet kunnet arbejde under Banedan-
marks sikkerhedsgodkendelse og således også på Banedanmarks risiko og an-
svarsforsikring. Dette ansvar overgår fremover til entreprenørerne, som skal
være tilstrækkeligt forsikret til at dække eget erstatningsansvar.
I forbindelse med indførelsen af dette krav er Banedanmark opmærksom på, at
flere virksomheder ikke ville kunne imødekomme alle krav til opnåelse af sik-
kerhedscertifikat, primært som følge af den høje forsikringspræmie på den
pligtmæssige forsikring.
Den primære udfordring i forhold til Banedanmarks påtænkte krav er forsik-
ringskravet, som sikkerhedscertificerede entreprenører vil blive pålagt i medfør
af § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017. Minimumsdækningen
på den nævnte forsikring udgør for tiden kr. 418 mio., jf. § 3 i bekendtgørelse
nr. 1125 af 9. oktober 2017 om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i
henhold til jernbaneloven. Forsikringspræmien på en forsikring med det be-
skrevne dækningsmaksimum kendes ikke, men udregnes individuelt ud fra den
TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om i forlængelse af samrådet 19/4-18 bedes ministeren oplyse, hvor meget dyrere det bliver for Banedanmark at hyre eksterne leverandører til at arbejde på banen nu, hvor prisen på underleverandører efter ministerens udsagn alt andet lige vil blive højere i kraft af de ekstra omkostninger, de bliver pålagt i forbindelse med sikkerhedscertificeringer og ansvarsforsikringer, til transport-, bygnings- og boligministeren
1910002_0002.png
pågældende virksomheds allerede tegnede forsikringer, samt diverse paramet-
re, der er specifikke for virksomheden.
Som statslig myndighed er Banedanmark omfattet af statens selvforsikring og
afholder således ikke udgifter til en forsikringspræmie. Med indførelsen af Ba-
nedanmarks kontraktuelle krav om sikkerhedscertificering og ansvarsforsik-
ring vil der dog opnås en besparelse for Banedanmark i den forstand, at Ba-
nedanmark fremover ikke skal påtage sig risikoen for at skulle afholde udgifter
i tilfælde af sådanne ulykker. Besparelsen er dog vanskelig at opgøre, da den
består i, at Banedanmark undgår risikoen for at skulle afholde meget store om-
kostninger som følge af en omfattende ulykke, hvor sandsynligheden for at
ulykken indtræffer til gengæld er meget lav.
Banedanmark er opmærksom på, at dele af udgifterne forbundet med kørsel på
jernbanenettet fremover vil blive pålagt entreprenørerne. Hvor stor en udgift,
dette udgør, kan ikke opgøres, idet forsikringsforholdene ikke er sammenligne-
lige for henholdsvis private entreprenører og Banedanmark som statslig myn-
dighed. Banedanmark vurderer dog, at de forøgede udgifter for entreprenører-
ne ikke er af en sådan størrelse, at det vil skabe en væsentlig fordyrelse af Ba-
nedanmarks projekter.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen