TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-18 om sikkerhedscertificeringer af entreprenører på jernbanen, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 13

Talemanuskript til brug for samråd i Transport-, Bygnings- og

Boligudvalget den 21. marts 2018

–

spørgsmål N, O og P

Tak for ordet. Jeg vil besvare de tre spørgsmål, N, O og P, hver

for sig.

Spørgsmål N lyder:

”Er ministeren enig i, at når der lovgives om

sikkerhedscertificering af entreprenørvirksomheder, og

Banedanmark samtidig fastsætter krav om sikkerhedscertifikat

til entreprenører, der udfører opgaver for Banedanmark på det

åbne jernbanenet, så betyder det et i praksis udgifter til

sikkerhedscertificering og ansvarsforsikring? Eller alternativt

udgifter til at få en certificeret virksomhed til at trække

entreprenørmaskinerne? Forstået på den måde, at for

entreprenørerne er det i praksis være lige meget, om

certificeringen på papiret er frivillig, da de økonomiske udgifter

er uundgåelige, fordi det næsten er umuligt at udføre opgaver

for Banedanmark, uden at skulle ud på det åbne jernbanenet på

et eller andet tidspunkt.”

TRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-18 om sikkerhedscertificeringer af entreprenører på jernbanen, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2 af 13

Svar:

Der har i en årrække pågået en reformproces inden for det

område, som er genstand for dagens samrådsspørgsmål

–

altså

private entreprenørers aktiviteter på banenettet og den

ansvarlige myndigheds roller og ansvar i den forbindelse.

Reformprocessen har været båret af to overordnede hensyn:

Dels hensynet til at sikre en mere konsekvent og stringent

adskillelse af myndighedsfunktionerne, dels ønsket om at give

bedre muligheder for private aktørers virksomhed på

banenettet.

Kravet om sikkerhedscertificering af entreprenørvirksomheder

skal ses som led i denne proces.

Entreprenørvirksomheder på jernbaneområdet har indtil den 1.

januar 2018 kunnet vælge at arbejde under Banedanmarks

sikkerhedsgodkendelse og dermed på Banedanmarks risiko og

ansvarsforsikring.

Denne ordning har vist sig at give en uheldig sammenblanding

af roller og ansvar på følgende måde:

Banedanmark udbyder en lang række fornyelses- og

vedligeholdelsesopgaver til udførelse hos eksterne

Side 3 af 13

entreprenører og har derfor en væsentlig rolle i

jernbanesektoren som udbyder og bygherre.

Samtidig har man optrådt som en myndighed, der kan tildele,

suspendere eller fratage eksterne virksomheders godkendelser

eller certifikater til at arbejde under Banedanmarks

sikkerhedsgodkendelse.

Selvom disse to roller varetages af forskellige afdelinger i

Banedanmark, har det vist sig uhensigtsmæssigt, at

Banedanmark har haft en dobbeltrolle som udbyder af opgaver

til eksterne virksomheder og som godkendelses- og

tilsynsmyndighed i forhold til selvsamme virksomheder.

Med kravet om sikkerhedscertificering, som opnås ved

ansøgning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, er de to roller

blevet klart adskilt.

Banedanmark varetager fortsat udbuddet af opgaverne, mens

de eksterne entreprenører selv er ansvarlige for gennem Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen at opnå eget sikkerhedscertifikat i

stedet for som hidtil at arbejde under Banedanmarks

sikkerhedsgodkendelse.

Side 4 af 13

Når entreprenørerne har kunnet arbejde under Banedanmarks

sikkerhedsgodkendelse, har de været underlagt Banedanmarks

godkendelse og tilsyn. Det har imidlertid kun givet

entreprenørerne ret til at køre på jernbanen, når de arbejder for

Banedanmark. I alle andre tilfælde har deres materiel skullet

transporteres af en certificeret jernbanevirksomhed.

Det har været gældende uanset, om den pågældende

entreprenør havde eget sikkerhedscertifikat og egen

ansvarsforsikring eller ej.

Det er denne begrænsning, som den seneste lovændring har

fjernet. En sikkerhedscertificeret entreprenørvirksomhed vil

fremadrettet kunne køre på jernbanenettet uanset, om

jernbanevirksomheden udfører opgaver for en

infrastrukturforvalter eller ej.

Den tidligere ordning medførte en risiko for kørsler, der ikke

var hjemlede, idet det var vanskeligt at føre kontrol med

formålet med de enkelte kørsler.

Regelsættet på jernbaneområdet var så komplekst, at det var

vanskeligt for den enkelte troljefører, der kaldte op til

kommandoposten, eller for stationsbestyreren, der gav

Side 5 af 13

kørselstilladelse, at gennemskue, hvornår en kørsel var hjemlet,

og hvornår den ikke var det.

Når reglerne var vanskelige at håndhæve, betød det endvidere,

at omgåelse af reglerne kunne blive en konkurrenceparameter.

Og det bidrog til unfair konkurrence.

Således ville de entreprenører, der lod deres materiel

transportere, når de ikke havde hjemmel til selv at køre, blive

dårligere stillet end de entreprenører, der kørte uanset om det

var lovligt eller ej. Risikoen

–

både for utilsigtede uhjemlede

kørsler og for bevidst og konkurrenceforvridende snyd

–

blevet fjernet med det nye krav om eget sikkerhedscertifikat,

som trådte i kraft den 1. januar 2018.

Med den nye ordning er det sådan, at en entreprenør, som vil

udføre opgaver for Banedanmark, og i den forbindelse vil køre

på det åbne jernbanenet, skal have et sikkerhedscertifikat. Hvis

virksomheden ikke er sikkerhedscertificeret i forvejen, skal den

afholde udgifterne hertil. Herudover vil virksomhederne skulle

være tilstrækkeligt forsikret til at dække eget erstatningsansvar.

Ordningen betyder, at en entreprenør, som kører blandt person-

og godstog skal være sikkerhedscertificeret og forsikret som de

Side 6 af 13

jernbanevirksomheder, der kører på det åbne net med

eksempelvis med 400 passagerer eller med farligt gods.

Der bliver spurgt til, om ordningen i praksis betyder udgifter til

sikkerhedscertificering og forsikring

–

og det gør det jo, hvis

man ønsker at operere på skinnenettet. Og den bagvedliggende

årsag er vigtig. Det handler om, hvorvidt, der skal gælde samme

sikkerhedsmæssige krav for dem, der kører på banen eller ej.

Hvis en virksomhed vælger at ville kunne køre på det åbne net

blandt passagertog og godstog, så skal man være

sikkerhedscertificeret og forsikret på lige fod med andre, der

kører på nettet. Det er der også eksplicit lagt vægt på i

bemærkningerne til lovforslaget.

Samlet set vil ordningen skabe bedre rammer for udviklingen af

fremtidens jernbane og sikre et professionelt samarbejde

mellem Banedanmark og de entreprenører, der kører på det

åbne jernbanenet ved egen trækkraft.

Denne professionalisering af jernbanesektoren står et bredt

flertal i Folketinget bag

–

lovforslaget er vedtaget af alle partier

undtagen Enhedslisten. Og det er vigtigt med klare linjer

mellem myndighed og entreprenører, når man tager de

kommende års planer om udlicitering af flere

vedligeholdelsesopgaver i betragtning.

Side 7 af 13

Til sidst vil jeg gerne gøre klart, at der også uden

sikkerhedscertificering er mulighed for at arbejde for

Banedanmark på det åbne net. Hvis en entreprenørvirksomhed

vælger ikke at lade sig sikkerhedscertificere, vil virksomheden

alligevel kunne løse opgaver for Banedanmark ved at få en

certificeret virksomhed til at transportere eller trække

entreprenørens materiel på det åbne net.

----------------------------------0--------------------------------------

Spørgsmål O lyder:

”Ministeren oplyste i svar på L 26,

spørgsmål 13, at lovforslaget ikke medfører merudgifter for

entreprenørvirksomhederne. Vil ministeren fastholde dette set i

lyset af de økonomiske udgifter entreprenørvirksomhederne har

til sikkerhedscertificering, ansvarsforsikring og tilsyn, når de i

praksis ikke kan udføre opgaver for statens

infrastrukturforvalter uden af skulle være

sikkerhedscertificeret? Ministeren bedes endvidere inddrage

erfaringerne fra Banedanmark og entreprenørerne siden 1.

januar 2018, hvor både reglerne om sikkerhedscertificering (lov

om ændring af jernbaneloven nr. 1558 af 19. december 2017) og

Banedanmarks krav om sikkerhedscertificering trådte i kraft.”

Svar:

Side 8 af 13

Jeg vælger at svare på spørgsmål O i to dele. En del som

vedrører lovforslaget, og en del som vedrører Banedanmarks

krav om sikkerhedscertificering.

Lovforslaget, som jeg har gennemgået i forbindelse med

besvarelsen af spørgsmål N, fjerner en hindring for, hvilke typer

af opgaver, certificerede virksomheder kan løse. Og det er op til

virksomhederne selv at vurdere, om de vil bruge muligheden for

at blive certificeret eller ej.

Lovforslaget sikrer endvidere, at en entreprenørvirksomhed

bliver underlagt de samme sikkerhedsmæssige krav som

jernbanevirksomheder, hvis entreprenørvirksomheden lader sig

sikkerhedscertificere.

Lovforslaget giver på den måde entreprenørvirksomhederne

nogle nye muligheder, hvis de har investeret i et

sikkerhedscertifikat og en ansvarsforsikring.

Lovændringen medfører ikke merudgifter for

entreprenørvirksomhederne, da krav til og udgifter vedrørende

sikkerhedscertifikat og ansvarsforsikring er de samme før og

efter lovændringen.

Side 9 af 13

Kravet om sikkerhedscertificering har Banedanmark indført i

sine kontrakter med entreprenørvirksomhederne.

Banedanmark indledte en dialog med branchen om

sikkerhedscertificering i 2016, hvor der blev afholdt to

dialogmøder. Den 6. marts 2017 blev der udsendt et brev om, at

kravet ville træde i kraft den 1. januar 2018 - altså et godt stykke

tid før lovforslaget blev fremsat.

Det er således Banedanmarks krav, som medfører udgifter for

de entreprenørvirksomheder, som ikke er

sikkerhedscertificerede, og som fremadrettet ønsker at udføre

opgaver for Banedanmark på et åbne jernbanenet - ikke

lovforslaget.

-----------------------------------0--------------------------------------

Spørgsmål P lyder:

” Har ministeren ikke haft

betænkeligheder i forhold til de økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet og særligt små selvstændige

entreprenørvirksomheder, når Banedanmark administrativt

gennemfører et krav om sikkerhedscertificering for at udføre

entreprenøropgaver?”

Side 10 af 13

Svar:

Med lovændringen har en sikkerhedscertificeret

entreprenørvirksomhed fået mulighed for at køre på det åbne

jernbanenet. Lovændringen indebærer, at en

sikkerhedscertificeret entreprenørvirksomhed har fået

mulighed for at køre på banen, også når den udfører opgaver for

andre end infrastrukturforvaltere eller jernbanevirksomheder.

Herved er virksomhedernes forretningsmuligheder blevet

udvidet, da de ikke længere skal indgå en aftale med en

jernbanevirksomhed, om at jernbanevirksomheden trækker

eller transporterer entreprenørvirksomhedens materiel.

Da de sikkerhedscertificerede entreprenørvirksomheder har

fået mulighed for at køre på det åbne jernbanenet, vil

entreprenørvirksomhederne komme til at køre mellem den

øvrige trafik på banen. Vil en entreprenørvirksomhed køre på

det åbne jernbanenet, må entreprenørvirksomheden derfor

opfylde de samme sikkerhedsmæssige krav som en

jernbanevirksomhed.

Side 11 af 13

Som det fremgår af mine svar på udvalgsspørgsmål nummer 15

og 16 til lovforslaget, er der opmærksomhed omkring de små

selvstændige entreprenørvirksomheder. De nye regler

indebærer jo blandt andet, at virksomhederne vil skulle have

deres eget sikkerhedscertifikat og en ansvarsforsikring, hvilket

for nogle virksomheder kan forekomme som en stor opgave.

Der gøres meget for at hjælpe entreprenørvirksomhederne med

at omstille sig. Banedanmark har eksempelvis indført en

overgangsordning, der giver mulighed for, at entreprenørerne

også efter 1. januar 2018 kan køre på banen under

Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse, så længe de udfører

arbejde, der allerede er indgået kontrakt om inden

lovændringen trådte i kraft. Det gælder dog kun kørsel relateret

til disse kontrakter og kun, indtil den specifikke kontrakts

udløb.

Banedanmark har også indført en dispensationsordning, der

indebærer, at der efter en konkret vurdering kan gives

dispensation i en kortere periode fra kravet om eget

sikkerhedscertifikat, hvis en virksomhed har ansøgt om eget

certifikat og ansøgningen er i proces hos Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

Side 12 af 13

Banedanmark har desuden udsendt informationsbreve om de

nye krav i marts og december 2017, oprettet en hjemmeside

med informationer om den nye ordning, og Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen har afholdt informationsmøder for

entreprenørerne. Banedanmark afholder endvidere

informationsmøder i henholdsvis Fredericia og København,

hvor Banedanmark bl.a. vil informere om, hvordan man som

entreprenørvirksomhed kan opnå dispensation fra kravet om

eget sikkerhedscertifikat.

Herudover er det vigtigt at fremhæve, at de små entreprenører

ikke udelukkes fra markedet, som følge af de nye krav. Hvis en

entreprenør vælger ikke at lade sig sikkerhedscertificere, vil

entreprenøren kunne indgå aftale med en jernbanevirksomhed

eller en certificeret entreprenørvirksomhed, om at

jernbanevirksomheden eller den certificerede

entreprenørvirksomhed skal yde trækkraft til kørsel på

Banedanmarks jernbaneinfrastruktur, når entreprenøren kører

uden for sporspærringer.

De mindre entreprenørvirksomheder vil fremadrettet også

kunne virke som underleverandører for jernbanevirksomheder

eller andre certificerede entreprenørvirksomheder.

Side 13 af 13

Endelig kan jeg oplyse, at jeg har bedt Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen om at give en status på, hvordan det går med

certificeringen af entreprenørvirksomheder. Styrelsen har

modtaget 8 ansøgninger fra entreprenørvirksomheder, som i

øjeblikket er under behandling.

Tak for ordet.