MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. maj 2018
2018-2309
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. april 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 540:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Erik Jensen, Odense NV ved-
rørende fornyelse af kørekort for diabetikere, jf. TRU alm. del – bilag 274.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet og den omtalte henvendelse for Færdselsstyrelsen,
der oplyser følgende:
”Reglerne vedrørende fornyelse af kørekort fremgår af kørekortbekendtgørel-
sen. Gyldighedstiden for kørekort er som udgangspunkt 15 år for gruppe 1-
kategorierne (knallert, motorcykel, almindelig bil) og 5 år for gruppe 2-
kategorierne (lastbil, bus og kørekort til erhvervsmæssig personbefordring).
Kørekortets gyldighedstid kan derudover være individuelt begrænset. For at få
udstedt et dansk kørekort skal man blandt andet opfylde krav til fysisk og psy-
kisk helbred. Hvis man har en sygdom, kan kørekort udstedes, fornyes eller
bevares på særlige vilkår. Et af disse vilkår er ofte, at gyldighedstiden er be-
grænset.
Hvis kørekortets gyldighedstid er individuelt fastsat på grund af helbredsmæs-
sige forhold, skal der indleveres en lægeattest, når der ansøges om fornyelse af
kørekort, for at man kan holde øje med, om ansøgeren stadig opfylder kravene
til at have kørekort. Dette gælder for samtlige sygdomme, der vurderes at kun-
ne have en betydning for ens evne til at køre bil.
Det er ansøgeren, som afholder udgifterne til undersøgelse af, om de helbreds-
mæssige krav er opfyldt for at få udstedt kørekort. Derimod skal ansøgeren ikke
betale gebyret for fornyelse af kørekort, hvis kørekort bliver tidsbegrænset.
Modsat skal en ansøger, der ikke får et tidsbegrænset kørekort, betale et gebyr
for at få sit kørekort fornyet.”